Sissa

lige for tiden går jeg meget og tænker over om jeg får bevilling til næste stu år da jeg ikke har været god til at komme op og møde til undervisningen. Jeg snakket med min kontakt person her på boafd og hun læste min handleplan op for hvad vi hade aftalt siden sidste møde. og det var bl.a at jeg skulle tage mere ansvar for min medicin og blive bedre til at komme op og møde i skole. men udviklingen har stået lidt stille og nu hvor jeg skriver denne blog så føler jeg det er nemt at kunne komme op og klare dagen men når det så er i praksis så går det virkelig bare af helvede til. jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. fordi at hvis jeg ikke for den bevilling hvor skal jeg så være og hvad skal jeg så lave. jeg vil virkelig godt ønske jeg kunne ændre det hele om komme op om morgenen men det kan jeg ikke. jeg sagde så til min kontaktperson at det næsten kunne være lige meget med at komme op her den sidste stykke tid inden mødet. men hun sagde nej for så viser du at du godt vil det her og kan komme op om morgenen. jeg sagde så også at det ville da ikke komme med i rapporten. hun sagde så nej men det ville hun sige mundtligt på mødet at jeg hade været godt til at vise ansvar for at jeg kan møde. men jeg går bare stadig og er bange for hvad der kan ske på mødet og om de ville give min næste år med. og det her er ikke bare noget med at tage det i stiv arm for det kan jeg ikke klare. hvis nogen af jer som har nogen gode råd til hvordan jeg skal klare den og komme op. så skriv endelig en kommentar. det vil jeg virkelig værdsætte. for jeg har virkelig brug for den bevilling ellers sidder jeg bare der hjemme og det får jeg det ikke bedre af. der er nødtil at være nogen der passer på mig da jeg ikke har haft det så godt og har gjort mange dumme ting.

hej der ude. så er jeg tilbage igen efter et lille software problem. jeg har meget at skrive om så hold øje med siden. der kommer bået gode og knapt så gode bloginlæg. men jeg håber i kat tåle at læse med.

så blev det mandag hvor turen skulle gå det til istanbul. vi startet med at mødes klokken lidt over otte med at spise morgenmad sammen i ungegruppen. da klokken blev kvater i ni skulle vi gå mod hellerup station hvor vi skulle tage et køstbane tog til lufthavnen. der vi nået til lufthavnen skulle vi cheke ind. det brugte vi så godt og vel en god halv time på. da det var gjort skulle vi have nogen timer til at gå inde i lufthavnen da vi først skulle flyve 10 over 12. Dem brugte vi på at sidde og snakke og nogen af os fik noget af spise. Så det var nu dejligt så vi var klar til at flyve. Oppe i flyvet fik vi noget frokost. Jeg fik noget bøf linene noget som smagte godt. Efter lige godt tre timer kom vi til istanbuls lufthavn som jeg ikke lige kan huske hvad hedder. Der mødte vi en dansker ved navn ole som skulle hjælpe os ud til vores hotel. Vi blev kørt i bus der ud. Det to ca 45 minutter da der var lang kø. Da vi kom til hotellet skulle vi have vist værelser og finde os til rette. Efter det var gjort. Med en del besvær skulle vi have noget at spise. Vi fandt en café af en art som vi spiste hos. Vi fik noget oksekød med nogen grønsager. Det var ikke lige mig men det gik. Bagefter skulle vi tilbage til hotellet. Mange af os var meget trætte så nogen gik tidligt i seng. Der kommer løbene billeder fra turen på facebook. Så hold øje der.

nu fik vi endelig påskeferie og det var virkelig dejligt. det er lige hvad jeg hade brug for. denne blog kommer lidt senere en jeg lige hade håbet på. derfor så kan jeg også  skrive hvad jeg har lavet her i ferien. her weekenden lige der hvor vi gik på ferie slappet jeg bare af. jeg var på instituttet den første del af ferien.

om tirsdagen drak jeg mig en kep i øret sammen med nogen venner. så det var nu meget dejligt. Jeg mærkede godt efter om jeg kunne rumme det. Og det kunne jeg. Jeg sov meget om onsdagen. men hen ad aftenen tog jeg hjem da jeg skulle mødes med en ven.
vi sad og rodet med computer så lidt ud på natten. men han skulle tidligt hjem.

om torsdagen slappet jeg lidt af om fredagen kan jeg ikke huske hvad jeg lavet der.
om lørdagen skulle jeg mødes med en af mine andre venner til om søndagen hvor vi bare sad og nørdet og snakket til langt ud på morgenen. hvor vi så sov nogen timer og bagefter skulle han hjem. og så sov jeg nogen timer da vi hade været længe oppe.

om søndagen tog jeg op på instituttet igen hvor jeg sad længe oppe da jeg hade sovet det meste af dagen. da der blev mandag sov jeg meget af dagen. så det var nu meget rart.

her tirsdag skulle vi starte igen. men for at slå en anden blog sammen med denne så har jeg haft mindre overskud her i ferien. fordi at tanken om at vi skulle starte igen. og det er ikke lige til at håndtere. selvom at man plejer at sige nyd nu din ferie. det vil jeg også prøve men det er svært når overskudet falder. jeg kunne bare mærke at jo tættere vi kommer på tirsdag jo mindre overskud får jeg. og det er jo ikke så godt. men sådan får jeg det næsten efter enhver ferie. og det er ikke så godt. for så kan jeg gå her og blive bange for at holde ferie fordi alle de følelser kommer så pludseligt.

lige for tiden har jeg så mange følelser og stemmer som siger at jeg ikke må have det godt. når jeg så forkæler mig selv med fx noget mad eller andet ude fra byen. når jeg så har købt det så raser stemmer og tanker/følelser over at jeg har købt mad og de vil ikke have at jeg skal spise det. hvis jeg så gør det så bliver de sure. og så får jeg det virkelig skidt bagefter. og det har sat nogen tanker i gang om at jeg overhovedet skal spise eller købe noget til mig selv. jeg er bange for at jeg får det skidt af det. så det er bestemt ikke nemt. for nogen gange får vi lorte ædelse her på tutten. så det er ikke så godt. men sådan er det nogen gange. Det bare ikke særlig godt når det handler om mad for sådan noget kan vel udvikle sig til en spiseforstyrrelse. Og det skal det bestemt ikke. For jeg har hørt det er svært at komme tilbage og op igen. Jeg kunne forestille mig det er lige så svært som det er at komme op igen fra de psykiske problemer. Jeg håber at næste gang jeg køber noget til mig selv at jeg ikke får det alt for slemt. der er også et andet problem. jeg kan ikke mærke om jeg kan få sådan en dag eller ej. så næste gang jeg køber noget ved jeg ikke hvad det kan bringe med sig. desværre. så jeg ved ikke hvordan jeg skal gribe det an for at undgå disse problemer i fremtiden. ikke nok med alt dette. her i onsdags skulle jeg snakke med min psykolog. men min telefon mindet mig ikke om at jeg hade en aftale. så den nået jeg ikke. hvilket jeg fik en mail fra hende om. den har jeg så svaret på. men endnu ikke hørt noget. det er virkelig noget pis. især at jeg har brug for at komme af med en hel masse. som jeg nok afligevel ikke når det kommer till stykket kan finde ord for. men sådan er det nogengange desværre. men håber snart jeg kan få fat i hende igen så jeg kan tale med hende om en ny tid igen. så må vi bare håbe at min telefon ikke går i kogs igen så den husker mig på det. sådan er det med teknik desværre. det er ikke altid pålideligt. men for det meste er det det heldigvis

Klokken er næsten 5 om morgenen og jeg sidder stadig oppe. jeg kan sku ikke sove fordi der er for mange stemmer som raser inden i måske skulle jeg have vækket nattevagten her på instituttet for at bede om noget pn medicin. men jeg er ikke god til at bede om hjælp. Og især ikke om natten. jeg ved heller ikke hvordan jeg skal komme i gennem dagen uden og have sovet. i denne uge er jeg i paktik som pedel her på tutten. og i dag skal jeg heldigvis være inden for da jeg skal være med til at lave strøm. men uden søvn er det ikke let at klare sig i gennem dagen. jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg ikke kan sove. for jeg følte mig lidt træt kl 23 i aftes men da jeg så lage mig ned skete der ikke mere end at jeg ikke kunne sove. og jeg blev mere og mere restløs og nu ved jeg ikke hvor jeg skal gøre af mig selv for hvis jeg prøver at ligge mig nu og når jeg så falder i søvn så kommer jeg aldrig om til klokken ti. som er det tidspunkt hvor jeg skal møde. så jeg er lidt spittet. Men jeg må bare sige det til de andre så de ved hvad det handler om. det er heller ikke nemt når overskuet ikke er der til at møde og komme op. normalt siger jeg at jeg nok skal komme op men nu tvivler jeg faktisk på at jeg kommer op. for når jeg endelig sover. så sover jeg til gengæld også. og det er noget rod hvis jeg ikke kommer til tiden. for det har jeg heller ikke været så god til de andre dage. jeg kan heller ikke helt komme mig over det først er onsdag nu. ugen går alt for langsom når man ikke har noget overskud til at klare sig i gennem dagen på. et forsøg på at sove gik jeg ud for at trække lidt luft. det skulle jeg aldrig have gjort for jeg blev lidt småangst på grund af mørket. så jeg skønte mig ind igen. så nu sidder jeg her ved computeren og håber jeg snart bliver bare lidt træt så jeg har en mulighed for at sove bare lidt. for som man siger. lidt er bedre en ingen ting og det har de da ret i. det var en llle blog klokken 05:20 nu prøver jeg at ligge mig lidt igen. og inden da skal jeg ikke drikke cola for det sover jeg sku ikke af.

Så fik jeg genskabt dette indlæg

så forløb endnu en nat hvor jeg ikke fik sovet. jeg har ikke fået sovet fordi mine stemmer har holdt mig oppe igen. selvom jeg har taget min medicin så har det ikke hjulpet nok til at jeg kunne falde til ro. så det var noget øv. jeg ville ønske at jeg kunne få det bedre. forlige for tiden har jeg sku brug for det med alt det vi skal lave på instituttet. selvom at teater projektet er slut så er det ikke det i mit hoved. for der er kaos og larm og støj. forstil dig at du er i en sal med masser af mennesker som snakker meget højt. og nogen af dem snakker grimt om dig. sådan er der inde i hoved. så er der de voldsomme stemmer som virkelig kan få mig til at gøre næsten hvad som helst. lige nu snakker de om selvskade og om hvordan jeg skal gøre det. det er mega nederen og ikke nemt at håndtere iser ikke når jeg er hjemme i Sorø hvorder kun er min mor. og hun er slet ikke den rette til dette emne. dethar hun aldrig været og det bliver hun heller ikke. så der er ikke så meget hjælp at hente når jeg er i Sorø. jeg har overvejet at tage op på instituttet for der er nok mere hjælp og måske kan jeg få det bedre. lige for tiden hvad der angår min uddannelse så håber jeg at jeg kan få pension som jeg er i gang med at tilrettelægge med instituttet. men intet er slet ikke sikkert endnu. vi er dårligt nok begyndt. så det bliver spændende hvad udfaldet bliver. men tilbage til det det hele handlet om. nemlig at jeg slet ikke har sovet i nat. gad vide om jeg så får sovet i nat eller i løbet af dagen. intet er sikkert. for pga stemmerne så føler jeg slet ikke træt. for det kan godt blive et problem da jeg kan få et angst anfald fordi jeg ikke får sovet noget. og så kan det gå helt galt og så kan jeg godt blive bage for mig selv da jeg ikke ved hvad jeg kan finde på at gøre. det har jeg prøvet nogen gange før. og det er bestemt ikke sjovt for mig ellerfor dem der er i nærheden af mig. som jeg også skrev i min sidste blog så har jeg alt min medicin til ferien hos mig. og jeg har siddet med det og virkelig overvejet at tage det hele. men jeg har ikke gjort det endnu. men lysten til enten det eller selvskade er meget stor. og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre lige nu da jeg er alene. jeg ved at ude i min mors køkken er der masser af knive og andre skabe ting som jeg kan lave selvskade med. jeg har brugt nogen af dem før. da jeg også har haft det dårligt mens jeg har været alene hjemme. nej ikke alt det slevskade snak. dumme stemme som får mig til at snakke om selvskade. hader de stemmer. når nu må jeg heller stoppe da alle de stemmer er begyndt at overtage alt for mege

i dag har jeg været til samtale med psykologen her på blinde instituttet. vi snakket om hvordan det var gået siden sidst og om hvordan jeg går og har det. så snakket vi omkring mine stemmer og hvad de gjorde ved mig. jeg fortalte hende sådan som det var og så spurgte hun om jeg hade snakket med en af min andre venner hvor jeg hertil svaret hvorfor. hun sagde at det lød meget som en af mine andre venner. hun sagde også at jeg skulle passe på hvis jeg snakket med andre om det da jeg kunne blive påvirkedet af det og kunne komme til at bruge de samme ord som dem. hvor jeg så svaret at det var det bestemt ikke. og det håber jeg så hun tror på. For det er hel min egen historie og det må man tro på. Det er det som plager mig. Ellers snakket vi bare om hvordan jeg kunne aflede min selvskade og at jeg skulle bestemme over mine stemmer. Hun sagde at jeg kunne gå en tur og lavet noget andet så tankerne kan komme på afveje. Det må vi se om jeg kan overskue. Det var lidt om min psykolog samtale.

her da ferien nærmet sig sin slutning kunne jeg godt mærke at mit overskud blev mindre og mindre hvilket vil sige at det godt kan være svært at møde op selvom jeg gerne ville. jeg ved bare ikke hvordan jeg skal få overskud til at møde op når jeg virkelige bare ikke kan finde oversskudet til det. selvom jeg prøver at sige det til underviserne så kan de ikke helt forstå hvad jeg mener. fx dansk. det kan jeg virkelig ikke komme op til. og det ved jeg ikke hvordan jeg skal finde overskud til. det har virkelig været en kamp om at komme op her i dag. og det skal jo ikke helst være sådan. jeg ved ikke hvorfor jeg har så lidt overskud når det handler om undervisningen for jeg skal jo helst lære noget i side ende. men jeg har overvejet at snakke med min kontakt lære om dette problem. lige nu mens jeg skriver denne blog sidder jeg til samfunds fag og så kan man bare se hvor meget jeg detager i det. det er lidt kedeligt. men sådan er det jo

i denne blog vil jeg prøve at forklare hvordan og hvad der sker inden i mig siden jeg laver selvskade.  når jeg fx sidder i skolen og laver et eller andet. hvor jeg faktisk har det godt. så kan der komme en pulselig tristhed som kan få mig til at føle mig meget trist og nede. hvortil det kan give mig en del uro. længere henne i forløbet lad os sige 20 minutter senere kan der komme en lille stemme og viske til mig om at jeg er dum og at jeg ikke skal have det godt og jeg skal mærke smerte. når de siger sådan til mig er det meget svært at kæmpe i mod da de ellers ville skrie og råbe og gøre at jeg ikke kan være mig selv og være til stede i den virkelig verden. hvilket kan mærkes hos andre. og det er ikke så godt. for hvad de andre ikke tænker om mig. det kan også få lysten til selvskaden frem i mig. og deter bestemt ikke så godt. da det er svært at komme ud af det igen. men når stemmerne har overtaget så er jeg ikke mig  selv og det vil sige at når folk snakker til mig så er det stemmer der svare dem. det er virkelig nederen. da de godt kan mærke det at jeg ikke er mig selv. det kan også blive farligt da jeg godt kan blive psykotisk så kan folk godt blive bange for mig. det er ikke rart. men i det nindste får jeg hjælp da jeg får medicin og og psykelog hjælp. så det er bare dejligt. men nu har jeg prøvet at forklare hvad der sker når jeg får stemmer. hvis du mener det kan forklares bedre så send mig en kommentar så skal jeg prøve at skrive en bedre blog om dette.