I dag er en meget svingne dag. Det startet i går da jeg lagde MIG til at sove. Da jeg langt om længe faldt i søvn fik jeg det virkelig slemt i forhold til stemmer og ubehagelige ting som gjorde MIG angst og utryg. det er virkelig ikke rart. jeg høre stemmer når jeg sover og ser ting som man ikke burde se. når jeg drømmer laver jeg selvskade og banker hovedet ind i vægen og når jeg vågner føler jeg trang tin at skare i mig selv. og det er jo ikke så godt. men det er der ikke så meget at gøre ved. jeg har næsten prøvet alt for tiden. men alt ser sort ud. lige nu mens jeg skriver denne blog sidder jeg i toget på vej mod indtuttet. jeg har været hjemme og hente min nye medicin som jeg skrev om i sidste blog. så jeg håber det kan hjælpe. lige nu er der mange ting som fylder meget. bare det at jeg skal op til undervisning er uoverskueligt. det fylder alt for meget i mit hoved. Det kan være virkelig en udfordring at holde det kørnde. Men nu må vi se hvad der sker her den 25 i næste måned hvor jeg skal til møde med kommunen omkring min fremtid her på ibos. For jeg har ikke været så god til at møde til timerne. Og det er de så blevet opmærksom på. Jeg håber de er forstående. Men intet er afgjort endnu.
så blev der snakket
her i går blev der snakket om hvordan man kan hjælpe mig bedst muligt. min mor to her ind da hun syntes der skulle gøre noget mere en det der var blevedet gjort. vi fik snakket med min kontakt person på bo afd omkring hvad vi kunne gøre bedre. vi kom frem til at vi skulle ned priotere skole og undervisning og satse på at behandle min psykiske tilstand. da vi hade snakket med min kontaktperson hade vi nogen timer fri da vi først skulle snakke med min psykiater ved 17 tiden. timerne brugte vi på at gå en tur ned i et shopping center og kigge lidt. da vi kom tilbage gik vi i gang med at rydde op i mit tøjskab. der var meget jeg ikke kunne passe så det to min mor med hjem. når så blev klokken 17:00 og tiden kom til at snakke med min psykiater hun var enig om at vi skulle sætte skole forventningerne lidt ned. og tænker mere på min psyke. jeg snakket også med hende om at jeg hørte stemmer og skadet mig selv i søvne. og hun satte mig på noget andet medicin som hedder seroquel. hun sagde at jeg hade nogen psykotisk trek men at jeg ikke var skizofren. så det er jo meget godt. så nu mangler vi bare at snakke med kommunen omkring alt det her. da jeg ikke har været så godt til at møde til undervisning fordi jeg ikke har haft det så godt. så de var meget opmærksomme på om jeg mødte til tiden. så nu skal vi forklare dem hvad grunden til hvorfor jeg ikke har mødt til undervisning. nu glæder jeg mig bare til at det er overstået. men jeg harkun fået tre måneder på grund af det her. så jeg håber bare de siger god for det. for det her er det bedste sted jeg er lige nu for der er nogen der kan passe på mig når jeg har det svært. så det er kige det min tanker går ud på lige for tiden men lad os nu se hvordan det kommer til at skride frem. det kan jo være de er forstånde over for min situation.
uro og syner
denne blog er ikke særlig positiv. så hvis du ikke er til dårlige ting så læs ikke videre. det starter i går hvor en masse tanker kom med en masse uro og stemmer som sagde at jeg skulle gøre selvskade og de sagde at ingen kan lide mig og at jeg bare skal forlade verdenen. og det giver de mig virkelig lyst til at gøre. lige nu har jeg bare brug for at finde tryghed hos en eller anden. det her kan jeg kan jeg ikke klare alene mere. jeg har brug for hjælp. men alle at jeg ikke er syg nok til at blive indlagt. de siger bare at det nok skal gå væk. og det er jeg da også sikker på at det gør. men vejen derhen kan jeg ikke klare alene. men hvad skal der til for at jeg kan få den hjælp som virkelig slår til i sidste ende. det her medicin som jeg får nu. ja det hjælper da men bare ikke godt nok. jeg er snart ved at opgiv det her for ingen forstår mig og kan give mig den rette hjælp som jeg søger. det er ikke en bebrettelse af mine venner som hjælper mig for de støtter mig virkelig og det virker. det skal i sku have tak for. uden jer var jeg ikke kommet så langt. men tilbage til den anden ting som titlen siger de syner som jeg fik her i dag. da jeg var på vej til instituttet så jeg bare alle mulige personer som fulte efter mig og ville gøre mig ondt. det var virkelig ikke rart. de var alle steder og jeg kunne høre lyden af dem jeg kunne høre at de gik efter mig og sagde en helt masse som jeg ikke kunne tyde hvad var og det gjorde mig mere angst for så viste jeg ikke hvad de ellers ville. efter jeg er kommet hjem kan jeg stadig mærke de er lige bag mig jeg kan ikke flygte selvom jeg prøver. nu har jeg så taget ud til en ven for at se om det hjælper. men de er her stadig. lige meget hvad jeg gør. hvordan skal jeg dog komme af med alt det uro. stemmer og alle de syner. jeg tror slet ikke jeg får sovet så jeg må bare klare den til i aften klokken er lige nu 04:22 så der er langt vej endnu. men lad os se frem ad. senere i dag skal jeg ud og købe nyt pc udstyr. så det bliver bare dejligt. jeg håber at i andre har sovet godt når i læser denne blog. for det har jeg ikke. det er svært at holde mig fra selvskaden den er lige ved min side klar til at overtage mig. men det må den bare ikke. men fuck det er svært.