det går sådan meget op og ned

som i ved så er jeg med en ven på job. jeg syntes at det er rigtigt hyggeligt at komme med ud. desværre følger stemmerne. skyggerne og dæmonerne med. de vil rigtig gerne have magten. men jeg kæmper alt hvad jeg overhovedet kan for ikke at give dem den. jeg vil for en gangs skyld også geren have det godt. hvorfor skal de være en del af det hele. det forstår jeg bare ikke. jeg er langt væk hjemmefra. og jeg vil bare ikke overgive mig til dem. jeg vil også have det godt uden at de skal blande sig i mit liv og de ting som jeg fortager mig. desværre er de bare en del af mig og mit liv. jeg kan ikke flygte fra dem. for lige meget hvor jeg går hen så er de en del af det. men jeg gør hvad jeg kan for de ikke skal overtage det hele. jeg har faktisk ikke brugt pn i mens jeg har været ude og køre. det syntes jeg lidt er en sejr.

lige nu sidder vi ved et lager og kan ikke rigtigt komme videre da de desværre havde lukket. så vi kan ikke aflevere det som vi har i vores traller. så nu skal vi overnatte her ved deres port indtil i morgen tidlig. der er hverken lokum eller steder hvor vi kan vaske hænder. det er også derfor at jeg ikke kan spise. bare tanken om at jeg ikke kan få vasket mig. det får angsten til at stige rigtig meget. så jeg kan heldigvis bare vente til i morgen med at få noget at spise. det skal nok gå er jeg sikker på.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg.

Første dag med på job

I dag er jeg med min ven på job han er lastbilchauffør.vi stod meget op. uret ringet kl ti over fire i nat. da vi skulle meget tidligt afsted. Vi har været flere forskellige steder med trailere som vi skulle levere. Ellers er der ikke sket det store. Klokken er lige nu halv otte. Og vi er på vej mod den rasteplads hvor vi skal overnatte for natten. Vi kan forhåbentlig få god natsøvn i nat. Jeg er faktisk ikke så træt som jeg burde være. Men det kommer jo nok når vi først lander på den der rasteplads. Lige nu håber jeg bare at der er plads på den der rasteplads. Som vi skal være på i nat.

Okay der var desværre ikke plads. Så nu forsætter vi til Odense. Så håber jeg at der er plads til os der. Mine stemmer. Skygger og dæmoner har godt nok været aktive i dag. Men det er lykkedes mig at holde dem på afstand. Hvilket jeg syntes er lidt en sejr. Det syntes jeg ihvertfald.

skal ud og køre med en ven for første gang i en hel uge

i dag skal jeg ud til en ven da jeg skal med ham på job fra i nat mandag og helt til på fredag han er lastbilschauffør. og vi skal sove i lastbilen. på den ene sige glæder jeg mig meget. men på den anden side er jeg skide angst og nervøs for hvordan det ville komme til at gå. jeg kommer jo til at være langt hjemmefra. plus at jeg ikke har min kædedyne med. og det er meget meget længe siden at jeg bare har sovet med en sovepose. til at starte med havde jeg forsøgt at pakke med kæde dyne. men af en eller mærkelig grund så kunne den ikke være i tasken plus at den var alt for tung at bære rundt på. så jeg har lås en sovepose af naboen. som jeg så skal bruge i stedet.

en anden ting som jeg også tænker meget over er at vi skal jo spise i bilen. og der har jeg ikke bare lige mulighed for at få vasket hænder som jeg jo plejer at gøre efter at jeg har spist. jeg er meget spændt på hvordan det ville komme til at gå. jeg kæmper også en del med mine stemmer. skygger og dæmoner. jeg kan nemlig mærke at de helt sikker bliver en del af turen. jeg har taget en masse pn med til turen. og på den måde vil jeg forsøge at holde dem nede på den måde. men om det virker det må tiden jo vise. lige nu sidder jeg ved computeren og tænker på om jeg har fået pakket det hele. jeg ved ikke rigtigt om jeg skal tage min computer med. får jeg mon den brugt. eller om det er nok med min telefon og min iPad. jeg tror at det ender med at jeg tager den med. bare for at være sikker på at jeg har den hvis nu jeg vil bruge den. jeg kan heldigvis skrive blogindlæg både fra min telefon. men også min iPad. så på den måde skal det nok gå. jeg er meget spændt på om vi får en tur til tyskland. det håber jeg meget på at vi gør. bare for at kunne opleve noget andet en her i danmark.

jeg skal nok se om jeg ikke kan skrive et blogindlæg hver dag om hvad det går. og hvad vi har lavet.

jeg vil til at afslutte dette blogindlæg. da jeg lige vil lave noget mad inden jeg skal afsted mod thisted.

må skrue ned for mine aktiviteter

her i mandags kom min distriktsygepljeske forbi. vi snakkede meget om hvordan det går med mig og hvad der ligesom rør sig. vi snakkede om at jeg har fået en forværring af mine stemmer. skygger og dæmoner. vi snakkede om at jeg var meget stresset. jeg fortalte hende så hvad jeg gik og lavede for tiden. hun syntes at jeg skulle prøve at skrue ned for nogen de ting som jeg havde gang i. jeg har jo været på en radio mere udover den jeg selv har. hun syntes at jeg skulle skrive til dem at jeg ville trække mig i en periode. dette syntes jeg var meget svært at skulle sige til dem. men det lykkedes da. problemet er bare at det ikke falde i god jord hos min ven. han skrev at han syntes at jeg skulle lukke min egen radio og i stedet komme over til ham på fuld tid. dette kunne jeg bare slet ikke rumme. hvilket jeg også skrev til ham. men det var ligesom at han ikke forstod det. som han skrev at der var jo ikke noget at være stresset over hos dem. men jeg kunne bare mærke at jeg ikke kunne rumme at være der. men samtidig har jeg dårlig samvittighed over at deres radio måske lukke fordi at jeg ikke kommer derover. for lige nu har de vist kun to værter. og det er ikke nok hvis radioen skal overleve. jeg føler bare at det hele ligger hos mig. og det kan jeg slet ikke rumme. jeg ved bare ikke hvordan jeg skal kunne komme ud af det. det presser mig virkelig meget. jeg håber bare at de vil acceptere det på sigt. for som min sygeplejske sagde. så kunne det aldrig være mit problem. og det må jeg jo så give hende ret i. men det er stadig svært. for jeg vil jo gerne. men som hun også rigtigt sagde. der er jo en grund til at jeg er på førtidspension. det er jo fordi at jeg ikke kan arbejde ligesom alle andre.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. jeg kan mærke at jeg har brug for at komme over og ligge lidt under min kædedyne.

angsten for nye mennesker

som nogen af jer ved så får jeg hjemmehjælp og rengøring. sagen er den bare at dem jeg har nu ikke er særlige gode. de sjusker meget med hjemmehjælpen og har heller ikke ret meget styr på medicinen. jeg valgte derfor så at skifte til en anden leverandør. dette er jo meget dejligt. men samtidig virkelig angstprovokerede. jeg var rigtig glad for hende jeg havde som skulle komme og gøre rent. men nu hvor jeg skifter så skal jeg jo have en ny. dette er jeg virkelig angst for. for jeg kender jo ikke dem som skal komme her når de starter fra d. 1/10. lige er kan jeg bare mærke at tårnene presser sig på. for jeg kommer virkelig til at savne hende som jeg havde. lige nu ved jeg bare ikke hvordan jeg overhovedet skal finde overskud til at rumme alle de nye ting som der kommer til at ske. jeg har bare allermest lyst til at gemme mig væk. jeg kan ikke rumme noget sådan som det ser ud lige nu. jeg er rigtig ked af det. og angsten fylder bare rigtig meget. og jeg ved bare ikke hvordan jeg skal komme af med den. jeg burde jo bare være glad. men der er bare noget som der trykker. jeg overvejer om jeg skal ligge mig under min kædedyne. jeg skal nemlig snart til hockey. så det ville nok være en god ide og få slappet lidt af.

jeg vil til at afslutte dette blogindlæg