sådan gik forsamtalen til stemmehøringsgruppe

her i fredags var jeg til forsamtale i den stemmehøringsgruppe som jeg skal starte i hertil oktober. der var en psykolog og en sygeplejerske. de snakkede en masse om hvordan det ville komme til at forgå i gruppen. bl.andet så får man en række opgaver som man får som en form for strategi som man kan bruge til at håndtere stemmerne. de sagde også at jeg skal igennem et såkaldt stemmeinterview. som sådan som jeg forstår det så skal vi sidde og snakke om stemmerne. hvordan er de. hvordan påvirker de mig. hvor mange er der osv. hvad gør de ved mig. grunden til at jeg skal igennem det. er at så de bedre kan sætte sig i det og bedre kan hjælpe mig. de sagde også også at det nok godt kunne blive værre i starten da stemmerne ikke vil have at der snakkes om dem. og at de er truet på deres eksistens. det jeg er mest nervøs for er at jeg skal igennem det stemmeinterview. for der går vi i dybden med stemmerne. og jeg er meget bange for at hvordan de vil reagere. jeg er bange for at jeg ikke kan gennemføre det. for jeg er virkelig bange for at jeg at de vil straffe mig hvis jeg snakker om dem. ikke nok med det. så skal vi jo også samles i gruppen. hvor jeg skal sidde overfor andre som jeg ikke har mødt før. der skal jeg åbne mig op. og fortælle omkring mine stemmer. det er ikke noget jeg har prøvet før. det positive er at jeg ikke er alene. og at de andre har prøvet nogenlunde det samme som mig. jeg er meget spændt på hvordan det kommer til at gå. jeg lover at jeg nok skal skrive et blogindlæg om hvordan det kommer til at gå. både med stemmeinterview. men også når jeg skal starte i gruppen.

selvskaden vandt denne gang

så gik den ikke længere. som mange af jer ved så kæmper jeg dagligt med selvskade. jeg har ellers kunne holde den i et par måneder. men her i forgårs gik den ikke længere. stemmerne. og dæmonerne og angsten og skyggerne blev bare for meget og det kunne jeg desværre ikke rumme. så jeg kom desværre til at lave selvskade med en skrutrækker. det var virkelig dejligt at mærke smerten igen. men desværre kort efter kom den dårlige samvittighed over hvorfor jeg kunne ikke holde den længere og at jeg var for svag til at kæmpe. jeg sidder her og ved ikke rigtigt hvad jeg lige skal gøre. her i går snakket jeg med min distrikt sygepleje som kom forbi. det var ikke nogen rar samtale syntes jeg. vi snakkede om at jeg havde lavet selvskade. og som hun sagde så var hun ikke rigtigt bekymret for min selvskade. fordi som hun sagde hvis jeg virkelig ville herfra. så havde jeg vel nok gjort det for længe siden. hun spurgte også om jeg ville leve mere hvor jeg til svaret at hvis jeg skal kæmpe sådan så gider jeg ikke. hvor til hun svaret hvorfor jeg så ikke havde gjort for længe siden. og at der var vel noget der holdte mig tilbage. jeg blev rigtig ked af det. fordi jeg følte ikke at hun tog mig alvorligt jeg sagde også at jeg havde snakket med min nabo da jeg havde det rigtig skidt. hvor hun så sagde igen. jamen så vil du jo ikke herfra. det er jo et håb om hjælp. for hvis jeg virkelig ville herfra så havde jeg ikke snakket med nogen så havde jeg vel bare gjort det.. vi snakkede også om at her den 10ne skal jeg til forsamtale hos den stemmehøregruppe som jeg skal starte i. det bliver rigtig spændende og se hvordan det er. jeg er meget spændt. jeg er også bange for hvordan ville mine stemmer og dæmonerne ville reagere når jeg skal til at snakke om dem. det er ikke noget jeg rigtigt har prøvet før. jeg er meget spændt samtidig med at jeg er meget bange. men lad os nu se hvordan det går. jeg skal nok skrive et blogindlæg om hvordan det er gået.

lige nu sidder jeg bare her ved computeren. og ikke rigtigt ved hvor jeg skal gøre af mig selv. stemmerne køre bare derud af. jeg har virkelig lyst til at lave selvskade igen. bare for at få nogenlunde ro på igen. men spørgsmålet er hvor længe roen ville holde? det er ikke til at sige. måske skulle jeg tage noget pn. bare for at kunne få lidt ro på. men det ville stemmerne ikke rigtigt være med til. så det er lidt noget rod. så det er desværre en daglig kamp. som jeg bare må kæmpe. når nu vil jeg kigge lidt på noget aftensmad. så jeg ønsker jeg en god aften.

stemmerne føre ordet

klokken er no ved at være halv fire i natten og jeg sidder stadig her ved min computer. jeg kan ikke rigtigt finde ro til at kunne gå i seng. jeg er meget plaget af stemmerne hertil aften. de vil rigtig gerne have at jeg skal lave selvskade. og jeg ved ikke om jeg kan stå i mod. jeg har kæmpet det seneste stykke tid for at holde dem på afstand. og det er da gået indtil videre. men hertil aften er det godt nok svært. jeg sidder her alene i min lejlighed og ved ikke rigtigt hvor jeg skal gøre af mig selv. de larmer og er overalt. hvorfor kan jeg ikke bare få fred. hvorfor skal jeg kæmpe sådan. når jeg kan se at andre har det let. hvordan skal jeg dog slippe af med stemmerne. skyggerne og selvskaden. hvad skal jeg give for at kunne få et mere normalt liv. jeg har bare lyst til at give efter og lade stemmerne føre ordet. måske har de i virkeligheden ret. er det måske den rette vej at gå. skal jeg virkelig lytte til dem og lade dem bestemme. jeg savner virkelig at være indlagt. for der føler jeg mig mere tryg og der er altid nogen som jeg kan gå ud til hvis jeg er voldsomt plaget. det er der ikke i min egen lejlighed. måske skulle jeg gøre som en af mine veninder siger. og prøve at høre om jeg kan komme på et bosted. og på den måde få noget mere støtte. der er snak om at jeg skal have noget mere støtte. men der er ikke rigtig sket noget. jeg blev ringet om af en som gerne vil høre mere om det støtte jeg gerne ville have. de spurgte indtil hvilken støtte jeg gerne ville have/have brug for. jeg havde lidt svært ved at forklare det. men jeg fik sagt noget i retning af at jeg havde brug for at støtte i forhold til mine stemmer og min psyke og de ting jeg kæmper med. her i dag fik jeg et brev i eboks omkring at jeg skal starte i stemmehøregruppe. jeg skal til fårsamtale her den 10ne september. det bliver rigtig spændende at se hvordan det kommer til at blive. det er ikke noget jeg har prøvet før. jeg er meget nervøs for hvad det er for noget. jeg er meget nervøs for at skulle forklare mig overfor andre. det er ikke rigtigt noget jeg har prøvet før. jeg er meget bange for at skulle forklare hvad og hvordan mine stemmer er overfor andre. jeg er bange for hvordan mine stemmer vil reagere når jeg fortæller andre om deres planer og hvordan de er. jeg ved ikke om de kan straffe mig på nogen måde. jeg er virkelig bange for hvad der kan ske. det har jeg ikke prøvet før. altså at skulle snakke om dem overfor andre. jeg ved ikke om jeg ville komme til at få et angstanfald. jeg er glad for at jeg skal til en fårsamtale. for så kan vi få snakket om hvad der kommer til at ske. jeg tænker meget over hvad mon de ville spørge mig om. vil de mon spørge indtil mine stemmer? skal jeg forklare dem som det i virkeligheden er. eller skal jeg bare forklare at alting er godt. og der er intet i vejen. stemmerne vil jo gerne have at jeg bare skal sige at alt er godt. kan jeg mon modstå deres ordre? det ved jeg sku ærligtalt ikke. hvis du kender til at være i stemmehøre. så høre jeg gerne om det. jeg vil gerne høre om hvordan du har oplevet at være i en stemmehøregruppe. jeg vil gerne forberede mig. for jeg er som sagt meget nervøs. men vi får at se hvordan det kommer til at gå. jeg håber at det kommer til at gå godt. jeg skal nok skrive et blogindlæg om hvordan det kommer til at gå. og jeg kommer nok til at skrive endnu et blogindlæg inden da. da jeg har nok at skrive om. da stemmerne er meget stride for tiden. men vi må se hvordan det kommer til at gå.

jeg ville gerne men jeg kan ikke.

som alle forhåbentlig ved så er der tilbud omkring at blive vaccineret mod corona. jeg har også fået tilbuddet. men jeg er virkelig splittet. jeg vil rigtig gerne have den. men jeg er virkelig som i virkelig bange for nåle. grunden til det er at den gang jeg fil min tolv års vaccine gjorde det virkelig ondt. dette sidder stadig i mig. bare det at jeg skriver om det kan jeg mærke angsten og hjertet der banker derudaf. der er flere som siger Sascha. var det ikke snart på tide at du bliver vaccineret. det går mig sku på. for det er et meget stort pres. jeg vil jo rigtig gerne. men jeg tænker også meget på hvordan min krop ville reagere på vaccinen. bliver jeg syg. eller hvad kommer der til at ske. det er det store spørgsmål. jeg ved ikke helt hvordan jeg skal gribe det an. for jeg kan jo ikke bare bestille en tid. for hvis jeg skal have den. så ville jeg rigtig gerne blive bedøvet så jeg ikke mærke noget. men er dette overhovedet muligt? hvis ikke det er. så tror jeg sku ikke at jeg kan klare det. der er godt nok flere der siger at det ikke gør ondt. men det er bare svært tro på. stemmerne siger nemlig noget andet. de siger at det er gift de vil sprøjte ind i mig. udover det så siger de at det vil gøre rigtig ondt. så jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. den er virkelig svær. men jeg må bare prøve at ringe til der hvor man kan bestille tid. og fortælle min situation. måske kan de hjælpe og lave et forløb så jeg kan blive bedøvet så jeg ikke mærker noget. det bliver spædende at se. glæder mig. det gør jeg i hvert fald ikke.

jeg savner S1

klokken er kun 05:40 og jeg kunne ikke sove mere. tankerne køre rundt. og stemmerne larmer som bare pokker. jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre. jeg savner sku at være indlagt. jeg savner trygheden. den har jeg ikke rigtigt når jeg er i min egen lejlighed. jeg savner bare at kunne gå ud til noget personalenår jeg har det skidt. jeg får ikke rigtigt noget støtte her i min lejlighed. der er jeg mere overladt til mig selv. hvilket nok ikke er det bedste. jeg har lyst til at skade mig selv. fordi at stemmerne larmer og angsten køre derudaf. det hjælper desværre ikke at ligge mig under kugledynen. angsten og stemmerne følger mig bare overalt. jeg kan ikke rigtigt flygte fra dem. jeg har overvejet om jeg skulle snakke med kommunen om jeg evt skal på et bosted eller få noget mere støtte. for det her kan jeg på ingen måde holde ud ret meget længere. ikke noget med det. så har kommunen valgt at forlænge mit ressourceforløb til november fordi de åbenbart mangler noget papirer fra psykiatrien. dette stresser mig rigtig meget. godt nok ved jeg at jobcenteret ikke vil sende mig ud i noget. det har vi nemlig en aftale om. jeg håber virkelig at jeg bare kan få førtidspension. så jeg ikke skal stå til rådighed for kommunen og jobcenteret. jeg har bare brug for fred og ro. jeg kæmper meget i forvejen for at kunne komme igennem hverdagen. det trækker rigtig mange kræfter. også er der ikke ret meget overskud til at kunne have et job. jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre hvis jeg får et afslag. det tænker jeg meget over. for hvis jeg får et afslag. så bryder min verden helt sammen. allerede nu hvor jeg skriver om det. så kan jeg mærke angsten der ligeså stille kommer snigende. jeg syntes godt nok at ventetiden er lang. jeg vil bare have det overstået. så jeg kan slappe mere af. vi må se hvordan det kommer til at gå. det er ikke til at sige noget om endnu. men jeg lover at jeg nok skal skrive et blogindlæg omkring det når der sker mere.