lige for tiden går det ikke særlig godt. jeg er inde i en meget svær periode stemmerne larmer angsten er meget slem og jeg føler mig meget trist. jeg ved slet ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. der er kommet en ny stemme jeg ved endnu ikke hvad hun hedder. men hun snakker meget omkring selvmord og hvordan dette kan gøre på den bedst mulig måde. hun er lidt ligesom Stacey. de to snakker meget sammen hvilket er meget ubehageligt. jeg har meget dårlig samvittighed over at jeg har det så skidt når jeg ved at der er nogen som har det meget værre end mig. jeg føler ikke at jeg burde klage. hvorfor jeg ikke har det godt. tja det ved jeg ikke. her for et par dage siden endte det ikke så godt. jeg er desværre endt i selvskaden. jeg er meget ked af det og vred på mig selv over at jeg endte med at lave selvskade. nu var det gået ligeså godt med ikke at lave selvskade. men såden skule det ikke forsætte. hvordan skal jeg mon komme videre? jeg har fået taget min bostøtte fra mig. Aalborg mener ikke at der er behov for mere støtte. det eneste støtte jeg får lige nu er fra psykiatrien et par gange om måneden. hvilket ikke er særlig meget. hvad skal jeg dog stille op? lige nu har jeg bare lyst til at sige fuck det og bare skride fra det hele. hvorfor skal jeg være her? jeg er sikker på at jorden ville være et meget bedre sted hvis jeg ikke var her. jeg ville såden ønske at jeg enten blev indlagt eller i det mindste fik noget mere hjælp. jeg har længe overvejet et bosted. men hvordan skal det dog komme på tale? hvis min sagsbehandler skulle spørge mig om hvad jeg havde brug for. hvad skulle jeg så sige. jeg er ikke særlig god til at skulle beskrive mine behov. lige nu mens jeg skriver dette blogindlæg så siger stemmerne at jeg ikke fortjener at få hjælp. jeg er bange for at jeg tager hjælpen fra nogen som kunne have mere brug for den end mig. og det ønsker jeg ikke. jeg fortjener ikke at have det godt. dette skal ikke lyde som en selvmordtrussel men bare et kæmpe råb om hjælp. hvor længe skal jeg dog kæmpe inden jeg kan få den hjælp som jeg ønsker. jeg skulle aldrig have flyttet til Aalborg. for det første så havde de jo frataget mig skizofrenidiagnosen hvilket rigtig meget begrænser de muligheder jeg har for at få den rette hjælp. jeg er for rast til at få den rette hjælp men for sig til at kunne få mere hjælp en hvad jeg gør nu. den gang jeg boet i slagelse fik jeg meget mere hjælp. der havde jeg også den rette diagnose. som skrevet tidligere i dette blogindlæg. så ville jeg ønske at jeg kunne blive indlagt men jeg har en radio at passe. de kan ikke klare den uden mig. det er jo mig som er chefen. hvis jeg tager en pause fra radioen. hvem skal så passe den og holde den kerede. jeg ved jo godt at jeg har et fantaisk crew som gerne vil hjælpe til. men jeg tør bare ikke slippe den. hvad skal jeg dog stille op? det er det store spørgsmål. jeg ved ikke hvor længe at jeg kan blive ved med at køre med facade på. det er virkelig hårdt. hvis jeg bare kunne være stærk og vise at det var mig som styret mit liv og ikke de forbandet stemmer. men jeg håber at det snart kommer styr på dem.
jeg vil til at afslutte dette lidt længere blogindlæg