jeg forstyder at jeg ikke sagde ja den gang

jeg sidder her ligeså stille ved min computer og læser tilbage i mine gamle indlæg. den gang jeg boet på bosted i slagelse fil jeg allerede den gang et tilbud om at komme i behandling af mine stemmer. de havde både stemmehøregruppe og OPUS. hvilket jeg sagde nej til. det er jeg virkelig ked af den dag i dag. for jeg har kun været i stemmehøregruppe en gang i mens jeg har boet i Aalborg. jeg tror på at jeg ville have været kommet meget langt hvis jeg havde sagt ja til tilbuddet. men jeg kan desværre ikke lave det om. jeg må bare kæmpe alt hvad jeg kan. andet er der ikke at gøre. jeg er bare ked af at Aalborg har ændret min diagnose. jeg har det sort på hvidt at den gang jeg boet i salgelse havde de diagnosticeret mig med skizofreni. jeg læste en af mine gamle udtagelser fra min sagsbehandler. der stod det sort på hvidt. så er jeg er rigtig ked af at jeg er flyttet til Aalborg den dag i dag. for jeg er sikker på at det kunne have ændret meget for mig hvis jeg var blevet boede i slagelse. men hvordan kunne jeg vide at Aalborg ville have ændret den. det kan jeg nemlig ikke. havde jeg vidst det så var jeg aldrig flyttet. jeg har forsøgt at sige til både min psykiater og min behandler at jeg ikke er enig i den diagnose som de har givet mig som hedder Organisk hallucinose. de påstår at det er noget som er medfødt. det giver jeg bare ikke meget for. for det er jo ikke altid at jeg har hørt stemmer. det er jo først noget som er kommet senere hen. så det der med at det er medfødt. det holder jo ikke en meter. men hvad jeg skal jeg lige gære? ikke nok med det. så kæmper jeg også meget med min angst. den føler jeg slet ikke at der er styr på. jeg føler at jeg ikke får den rette behandling. eller både og. jeg har været i tre forskellige gruppeforløb her i Aalborg. først stemmehøregruppe. derefter peer-forløb. og til sidst kognitivt træningsforløb som går ud på at man skal prøve at se tingene fra en anden vinkel. de sidste føler jeg bare at jeg ikke rigtigt fik noget ud af. jeg syntes at dette var meget hårdt at være i. heldigvis var det i tirsdags at vi havde den sidste gang i gruppen.

her næste gang at jeg skal have min behandler på besøg tager hun en sygeplejestuderende med. dette er noget som hun har gjort før. og det har jeg været glad for. det eneste er bare at det er jo ikke en jeg kender. så det har jeg det svært ved. men jeg bliver nød til at se det med positive briller. det gik jo fint sidst. så må ikke også at det går fint denne her gang.

udover det så sker der ikke så meget her for tiden. jeg er enten til hockey. ellers også så sidder jeg bare herhjemme og passer min radio. her om lidt skal min nabo og jeg ned i byden og kigge på ny computer. da jeg mangler en til at lave radio med når jeg er udenfor mit studie. så jeg tror at jeg vil til at afslutte dette blogindlæg som blev lidt længere end hvad jeg havde regnet med.

en af de dage hvor angsten bare fylder

klokken er lidt over ti og min bostøtte har lige været her. jeg måtte desværre sende hende ud af døren igen da jeg slet ikke havde noget overskud til det som vi skulle lave. jeg føler mig som et dårligt menneske fordi jeg at jeg ikke havde det overskud som der skulle til. lige nu har jeg bare lyst til at gå i seng igen. men det går bare ikke. for ellers ender det med at jeg ikke kan sove i aften. og det går jo ikke. for det er jo meningen at jeg skal til boksestævne i morgen. men kun hvis jeg har en bedre dag i morgen. ellers ender det jo med at jeg må aflyse. men det vil jeg jo bare ikke. får de regner jo med at jeg tager med. og jeg vil jo ikke skuffe dem. lige nu føler jeg mig bare rigtig træt. men det forstår jeg ikke ret meget af. for jeg gik jo tidligt i seng der i går. men det var virkelig svært at slå op hertil morgen. men op det kom jeg da. lige nu ved jeg ikke hvad jeg skal give mig til. der er jo mange timer til at jeg kan tillade mig at gå i seng igen. lige nu er lysten virkelig stor til bare at gå i seng igen men den går ikke.

jeg håber meget på at jeg har noget mere overskud der i morgen. for det er jo rigtig fedt at være med til de der boksestævner. men når de vare over flere dage så syntes jeg at det er en hård omgang for mig. men det er de der jo ikke rigtigt noget at gøre ved.

jeg undskylder at dette blogindlæg ikke var så et positivt blogindlæg. men jeg havde bare brug for at komme ud med en masse som fyldte meget hos mig

det er sådan lidt blandet i dag

klokken er lidt over seks og jeg sidder her ved min computer. det var ikke længe til før at jeg skal spise. jeg ved ikke helt hvordan jeg har det. stemmerne svinger sådan lidt op og ned. jeg burde jo være glad. og have massere af overskud. men det har jeg ikke. det firmer som jeg er en del af vil gerne have mig med til et boksestævne fra torsdag til søndag. jeg er desværre kommet til at sige ja til det. men jeg kan bare mærke angsten som fylder rigtig meget. jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg skal håndtere det. de forventer jo at jeg tager med. jeg ved bare ikke om jeg kan klare det. angsten drøner bare derudaf. jeg kan mærke at det er ret svært at rumme. jeg bude sige fra. men det har jeg for dårlig samvittighed til. for jeg ved hvor meget de har brug for mig. jeg skal nemlig styre deres livestream. jeg ved hvor meget de regner med mig og jeg vil ikke skuffe dem. men nu må vi se hvad der kommer til at ske. eg ender jo nok med at tage afsted. for jeg er ikke god til at sige fra når det kommer til stykket. men jeg må jo bare gøre det så godt som jeg kan. så kan jeg ikke gøre det bedre.

ellers så sker der jo ikke det store. jeg har ikke lavet det store i dag. jeg har været i gruppe for næst sidste gang og ellers så har jeg har haft hjemmehjælp i dag. så nu ser mit køkken pænt ud igen så det er bare så dejligt. jeg har læst en af de gamle blogindlæg som jeg skrev tilbage i 2013 hvor jeg fik tilbuddet om at starte i stemmehøregruppe på det bosted som jeg havde boet på i slagelse. jeg er stadig ked af at jeg takket nej til at deltage i deres stemmehøregruppe. det fortryder jeg i dag. da jeg kun har været i stemmehøregruppe her i Aalborg. det ville jeg gerne prøve igen. for jeg vil gerne arbejde med mine stemmer. og måske få styr på dem.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg da jeg snart skal spise aftensmad.

i dag er det faktisk en nogenlunde dag

dagen i dag har jeg faktisk det nogenlunde. stemmerne er ikke så aktive i dag som det kunne have været. så det er rigtig godt. min behandler ringet til mig i dag hun ville spørge mig om hvilken medicin jeg kunne tænke mig at blive trappet ned. lige nu får jeg tre typer antipsykotisk medicin hvilket er pænt meget. hun spurgte om det skulle være abillyfy eller serupuel. dette sagde jeg at jeg lige ville have betænkningstid til at tænke over da jeg syntes det er et svært valg grunden til det er at de gerne vil øge mig i Olanzapin som er det nye medicin som jeg får. jeg ved sku ikke helt hvilket medicin som jeg gerne vil trappes ned af. jeg syntes det er et svært valg. min behandler kommer her på onsdag der skal vi snakke om hvordan det går. så det er jeg meget spændt på hvad der kommer ud af det. nu må vi se. jeg skal prøve at være så positiv som muligt det er nemlig meget vigtigt at være positiv. så det vil jeg forsøge at være. ellers sker der ikke det store for tiden. jeg sidder bare herhjemme for tiden. jeg glæder mig meget til på torsdag. det er nemlig der at jeg får besøg af en god ven. han skal være hos mig i en forlænget weekend. det skal nok blive rigtig hyggeligt. vi skal blandt andet være sammen min mor og så skal vi ud og bowle. det glæder jeg mig meget til.

ellers vil jeg til at afslutte dette blogindlæg.

Stacey er du her også?

klokken er ved at være seks hertil aften og jeg sidder bare ved computeren. stemmerne er ret slemme hertil aften. Stacey og de andre stemmer larmer en masse. lige nu ved jeg ikke hvor jeg skal gøre mig selv. den snakker en masse om selvskade og at de ikke syntes at jeg skal lave. de syntes ikke at jeg skal være her. de vil mig det ondt. jeg kæmper alt hvad jeg kan for ikke at lytte til dem. men det er bare svært når de larmer som de nu gør rigtig meget hertil aften. jeg ved slet ikke lige hvordan jeg kommer af med de forbandet stemmer. jeg vil leve et liv ligesom alle andre uden at skulle kæmpe med de lorte stemmer. det ville være så dejligt. men jeg må bare indse at jeg nok ikke kommer af med de dumme stemmer. det er nogen som jeg bare må leve med. jeg håber meget at dagen i morgen er noget bedre end i dag.

ikke nok med at jeg skal kæmpe med de skide stemmer. så er jeg også blevet syg. jeg er øm i hele kroppen. jeg har ondt i hilsen og hovedet. jeg tror bare at jeg skal tidligt i seng. kan ikke rigtigt overskue mere af denne her dag. dagen har været okay selvom stemmerne har været rigtig aktive. jeg vil prøve alt hvad jeg kan for at være positiv. men det er virkelig svært for tiden. jeg snakket med min behandler. vi er gået i gang med noget af det materiale fra stemmehøregruppen. vi er startet med at skulle give stemmerne kontortid. dette syntes jeg er ret svært at gennemføre. det er ligesom meget svært at skulle sige stemmerne i mod og forhandle med stemmerne samt give dem plads. det er noget som jeg ikke har prøvet før. den gang jeg gik i stemmehøregruppe var jeg ikke klar til at skulle arbejde sådan rigtig med stemmerne. men det er jeg nu her. jeg vil ihverfald gøre hvad jeg kan for både at være positiv og gøre hvad jeg kan for at arbejde med stemmerne. jeg føler mig som et dårligt menneske at jeg ikke kan arbejde med stemmerne ligesom nogen af de andre som jeg i den gang var i stemmehøregruppe med. de havde nået et stort fremskidt. jeg ville ønske at jeg var ligeså god som dem i gruppen. men jeg kæmper alt hvad jeg kan. det er der slet ingen tivivl om. nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg da jeg snart vil finde på noget at spise. jeg er ked af at det ikke var et ligeså positivt indlæg denne her gang. men det skal nok komme er jeg sikker på.

kan i have en dejlig aften