okay. jeg har ikke skizofreni

her i dag var min psykiater og distriktssygeplejerske forbi for at vi skulle snakke om hvordan det var gået det seneste stykke tid. jeg forklaret at jeg faktisk ikke havde skadet mig selv de seneste tre uger. hvilket de syntes var rigtig godt gået. vi snakkede også om de blodprøver som jeg fik taget i sidste uge. jeg manglet noget d-vitamin også var min fedprocent alt for høj. men det har nok noget at gøre med det jeg spiser. det er ikke altid lige sundt.

vi kom til at snakke om den psykiske sygedom som jeg har. nemlig organisk hallucinose. jeg spurgte ind til om det stadigvæk var den som jeg havde. da jeg ellers gerne vil udredes. min psykiater sagde at det var det. da nogen af de symptomer som man har hvis man har skizofreni at jeg ikke havde dem alle. derfor passet organisk hallucinose bedre på mig. jeg ved ikke helt hvordan jeg har det med det. godt nok sagde hun at det ikke er fordi at organisk hallucinose er en mindre sygedom. men jeg føler bare at det er nemmer at få folk til at forstå hvis man siger at man har skizofreni. det ved folk ligesom hvad er. det gør det ikke rigtigt med organisk hallucinose. det er mere ukendt.

udover det. er jeg også blevet sat op i medicin. jeg skal nok op på 1200 mg. da jeg forklaret dem at det har hjulpet lidt på mine stemmer. men tilgengæld så er angsten taget meget til. så nu må vi se om det hjælper. det bliver spædende at se. hvis ikke det virker så skal jeg nok prøve noget andet medicin. men lad os nu se hvad der kommer til at ske.

så fik jeg taget blodprøver

her i dag var den dag jeg på ingen måde havde set frem til. jeg skulle nemlig have taget blodprøver og ekg da jeg får en masse medicin som de skal holde øje med. jeg var meget angst for det og vidste på ingen måde hvor jeg skulle gøre af mig selv. jeg startet med at gå ned på apoteket og da jeg skulle have trylleplaster så det ikke gjorde så ondt. da min nabo som jeg havde med og jeg kom til lægen satte de plasterne på begge mine arme. efter en halv times tid skulle jeg have tage dem af. da jeg skulle stikkes kunne de ikke ramme en blodåre og derfor måtte de stikke flere gange for at finde en blodåre og det endte da også med at de måtte finde en åre i den anden arm. efter et stik i den anden arm fandt de en som der kunne bruge. jeg var meget tæt på at få et angstanfald inde hos lægen. men det gjorde jeg heldigvis ikke. jeg kom igennem det og det er jeg virkelig glad for. nu bliver det spædende at se hvad svarene de bliver. jeg har ikke fået taget blodprøver i flere år. så det bliver virkelig spædende at se hvad de kommer frem til.

det var så det :(

som mange af jer ved så lider jeg af en del psykiske lidelser. jeg høre bl.a stemmer. er selvskadede og har mange tvangstanker. det seneste stykke tid har jeg haft noget kørende med en veninde. hun har været en del efter mig i forhold til at jeg burde blive indlagt og skulle være bedre til at tage min medicin til tiden og være bedre til at holde en bedre døgnrytme. her i sidste uge gjorde jeg som aftalt og faktisk ringet til den psykiatriske skadestue for at høre hvad vi lige gjorde omkring om jeg skulle indlægges eller hvad planen var. vi snakket frem og tilbage og vi kom frem til at jeg skulle prøve at tage noget pn i opløbet og inden det blev for slemt. virkede dette ikke så skulle jeg så ringe til dem igen og så ville de gerne indlægge mig. vi snakkede også om at jeg ikke skulle være alene. derfor valgte jeg så at tage til Sjælland. det var min veninde bestemt ikke glad for. hun ville hellere have at jeg skulle have været taget op til hende eller blive indlagt. jeg ved jo godt at hun også har kæmpet med mig en del gange for at jeg skulle tage min medicin. hvilket jeg også er ked af. men jeg gør det jo ikke med vilje. det er jo når stemmerne tager magten. men for at gøre en lang historie meget kort så magtet hun det ikke mere. også selvom at jeg faktisk havde holdt vores aftale og faktisk fik ringet til dem. hun har nu sagt at vi måske bare er venner og alt det vi havde kørende var slut. jeg er bare så ked af det. for det er jo ikke noget jeg gør med vilje. hvis jeg bare kunne fx tage min medicin og ikke være så besværlig. så ville jeg jo gerne gøre det. men det kan jeg jo ikke selv styre. lige nu har jeg bare lyst til at gøre noget meget slemt. fx lave selvskade eller tage alt min medicin. stemmerne er virkelig slemme. de er jo mere end glade for alt det der er sket. jeg har besluttet mig for at jeg aldrig ringer til den psykiatriske skadestue igen. for hvad er der at kæmpe for. for selvom jeg gør hvad jeg kan. jamen så er det ikke godt nok. så hvorfor skal jeg kæmpe og bruge rigtige mange kræfter på noget som bare ikke giver pote. så kan jeg ligeså godt bare gør som stemmerne siger. og få fred. så skal jeg hverken høre på stemmerne igen eller være selvskadede igen. det kunne være rigtig dejligt med den stilhed og ingen bekymringer. og måden jeg kan gøre det på er at enten tage alt min medicin eller hoppe ud foran et kørende tog. det er nok bedst at jeg bare tager alt min medicin. for så berøre jeg ikke andre og giver dem mærker for livet ved at hoppe ud foran toget. for hvorfor skal jeg være her når det hele bare fuckker op og det alligevel ikke nytter noget at jeg kæmper. for det hele går bare galt desværre 🙁

Angsten styre slagets gang

Her de sidste par dage har jeg virkelig ikke haft det nemt. Jeg har kunne mærke at der var noget som det ikke skulle være. Jeg føler mig utryg. Bange og ked af det uden rigtigt at vide hvorfor. Jeg har rigtig meget lyst til at lave selvskade. For at måske kunne erstatte den underlige følelse. Som jeg ikke rigtigt kunne sætte ord på. Det er en følelse som jeg aldrig har haft. Hvilket betyder at jeg ikke helt ved hvordan jeg skal håndtere den. Lige nu er jeg på Sjælland. For at være sammen med nogen så jeg ikke helt er alene. Jeg ved bare ikke om det er nok. For lige nu snakker stemmerne om at jeg skal lave selvskade og gerne gøre det slemt. For så lover de nemlig at jeg nok skal slippe de følelser som jeg har.

Jeg ved bare ikke om jeg skal tro på dem. For de har jo svigtet mig før. Så jeg har det sådan lidt blandet. Så lige nu står jeg sådan lidt i en svær situation. Så vi må se hvad der kommer til at ske. Det må tiden vise.

Jeg beklager mit rodet indlæg. Jeg havde lige brug for at prøve at sætte nogen ord på mine tanker.

sådan gik det

som lovet så ville jeg nu skrive en blog om hvordan det er gået. min nabo og jeg fik ringet til psykiatrisk skadestue og fik snakket med dem. jeg fortalte hvordan jeg havde det og de ting jeg gik med blandt andet selvskade, mine stemmer og selvmordstanker.. de spurgte så om jeg tog PN medicin hvilket jeg så sagde ja til. vi fik en længere snak om at jeg skulle prøve at blive bedre til at tage min PN medicin i opløbet. hvis jeg så ikke ville få det bedre skulle jeg ringe ind igen og så ville de gerne indlægge mig. her om et par timer tager jeg til Sjælland så er jeg nemlig ikke alene og på den måde ville jeg nok kunne få det bedre. det håber jeg ihvertfald.

jeg er bare så lettet over at jeg ikke skulle indlægges. men samtidig så håber jeg at jeg ikke får tilbagefald. lige nu har jeg det nogenlunde. men det kan nemt ændre sig.

stemmerne var godt nok ikke glade for at jeg snakket om dem. hvilket virkelig var en kamp. men det lykkedes og det er jeg bare så glad for. jeg håber at jeg kan mærke hvis jeg får det værre sådan at jeg kan tage det i opløbet.

men vi får at se hvad der kommer til at ske.

så er det lige om det det sker

klokken er lidt over ti her mandag formiddag og jeg har lige været i bad. man ved jo aldrig hvordan bruserne er derude lige nu er jeg ved at pakke en taske. sagen er den at i dag skal min nabo og jeg tage kontakt til psykiatrisk skadestue for at finde ud af om jeg skal indlægges i dag. eller om jeg bare bliver sendt hjem igen. lige nu sidder jeg og tænker på hvordan skal vi gøre det. skal vi bare ringe derud først. eller skal vi bare møde op?

her det seneste stykke tid har jeg ikke just fået det bedre. tværtimod. stemmerne er slemme. min selvskade tager til. og mine selvmordstanker er også taget til. det køre sådan meget op og ned. lige nu har jeg det nogenlunde. men jeg ved ikke hvordan jeg har det om en halv time.

jeg tog også meget pn inden jeg gik i seng i nat. jeg ved ikke om det er det der har givet bonus. jeg er faktisk meget angst for hvad der skal ske. hvad vil de gøre med mig. og hvad er forløbet. lige nu siger mine stemmer at jeg bare skal sige at jeg har fået det nogenlunde igen og at det ikke er så slemt. men spørgsmålet er om jeg kan holde facaden. eller om det hele vil falde fra hinanden. det er det store spørgsmål. bare det at jeg måske ikke skal sove i min egen seng og endda et helt fremmet sted. gør det hele ikke just bedre. jeg er virkelig spændt. også hvor længe skal jeg være indlagt. er det bare en dag. eller mere? det gør mig i den grad utryg da jeg ikke ved hvad der skal ske. det er trods alt første gang jeg måske skal være indlagt. sidst jeg blev indlagt var helt tilbage i 2013 hvor jeg boede på blindeinstituttet hvor jeg desværre havde taget en overdosis. og måtte indlægges.

stemmerne vil rigtig gerne have at jeg bare lader som om alt er okay. så jeg kan blive sendt hjem igen. hvilket jeg godt kan følge dem i. for jeg er sku ikke meget for at blive indlagt. for så skal jeg åbne mig op for helt fremmet mennesker som jeg aldrig har mødt før. det er virkelig angstprovokerede må jeg nok indrømme 🙁

jeg skal nok skrive en blog senere om hvordan det er gået. hvis jeg bliver indlagt så er spørgsmålet er om jeg må beholde min computer og min telefon. det håber jeg selvfølgelig at jeg må. de to ting kan jeg slet ikke undvære. lige nu har jeg sat alt til ladning i tilfælde af at jeg ikke må beholde mine ledninger.

så det hele bliver meget spændende hvad der kommer til at ske. må man sige.

Blogindlæg nummer 200

så runnet bloggen indlæg nummer 200

når jeg tænker tilbage her på bloggen så er det med meget blandet tanker. denne her blog har virkelig stået model til mine inderste tanker. mine meget svage punkter samt udviklingen i mit liv. da jeg startet den i 2011 havde jeg slet ikke tænkt at jeg ville skrive så meget som jeg gjorde. og slet ikke mine inderste tanker og følelser. jeg er virkelig glad for at du stadig vil læse med. også selvom mine perioder er meget svingede. og nok ikke helt så rare at følge med i. jeg glæder mig dele mine inderste tanker i fremtiden. og jeg er virkelig glad for at jeg har denne blog. uden bloggen ved jeg slet ikke hvad jeg skulle gøre. for det hjælper så meget at kunne komme af og sætte ord på mine inderste følelser.

så lad os da lige tage 200 blogindlæg mere. skal vi da ikke det?

det var da noget mærkeligt at gøre

som jeg skrev i mit sidste indlæg så skal jeg måske indlægges på mandag. jeg tog mig virkelig sammen. og jeg ringet til min mor for at sige det som det er. hun vidste ikke at jeg stadig var selvskader og at jeg hørte stemmer. da jeg sagde at jeg stadig lavede selvskade og vidste hende det snit jeg havde lavet var hendes eneste kommentere var at det var da noget mærkeligt at gøre. jeg troede ikke at du stadig gjorde det. det gjorde mig virkelig ked af det. hvis jeg bare kunne stoppe så havde jeg jo også gjort det. jeg tror at hun bare forventet at jeg bare kunne stoppe med at lave selvskade. og ignorere mine stemmer. men det kan jeg bare ikke. og det forstår hun bare ikke. hun forventer at det er da bare lige noget man stopper med fra den ene dag til den anden. men sådan er det jo desværre ikke.

jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre. fordi at jeg kan slet ikke rumme det at hun ikke forstår det. mine stemmer siger jamen nu hvor hun ikke kan forstå det. var det så ikke bare bedre at jeg gjorde en ende på det. for så skulle hun ikke have alle de bekymringer. også var det nok meget lettere. det må jeg ærligt indrømme.

jeg skal måske indlægges på mandag

som mange af jer ved så går det ikke skide godt for tiden. mine stemmer er rigtig slemme og jeg selvskader en del fortiden. min veninde sagde at nu gik den ikke længere. nu skal der ske noget og at jeg skal have noget mere hjælp. vi aftalte at jeg skulle kontakte psykiatiskskadestue på mandag for at høre hvad de tænker. jeg har desværre mange tanker om at jeg gerne vil tage mig eget liv. og de tør ikke udsætte indlæggelsen længere. jeg er meget spændt på om de vil indlægge mig eller om jeg bare bliver sendt hjem igen. jeg håber at jeg bliver sendt hjem. for jeg er virkelig bange for at blive indlagt. det er ikke noget jeg har prøvet i flere år. jeg ved ikke hvad der kommer til at ske. og det gør mig rigtig meget utryg. hvad skal der ske når og hvis jeg bliver indlagt. hvad er planen så? det ved jeg ikke helt. og det gør det ikke bedre. men nu må vi se hvad der sker på mandag. hvor jeg og min nabo skal kontakte skadestuen. jeg skal nok skrive en blog når der sker nyt

undskyld, undskyld, undskyld.

jeg vil gerne sige kæmpe undskyld for mit sidste blogindlæg. jeg havde det virkelig skidt i går. og desværre så fil mine stemmer lov til at skrive mit tidligere blogindlæg hvis desværre har virket voldsomt på nogen af dem som læser med. og det beklager jeg dybt. jeg har desværre ikke det ret meget bedre hertil aften. stemmerne er virkelig sure over hvorfor jeg ikke har gjort det endnu. de ville rigtig gerne have at jeg gjorde det i går. nu er en af mine veninder desværre (for stemmerne) kommet tilbage til Nordjylland. så jeg kan nok ikke nå at gøre så meget desværre. men mon ikke det går.

ihvertfald vil jeg endnu en gang sige undskyld for det meget voldsomme blogindlæg.

jeg vil prøve at gøre så det ikke gentager sig. men jeg kan desværre ikke love noget sådan som jeg har det nu her