Saschas Blog

det er meget længe siden at jeg har skrevet her på bloggen. men jeg tænkte jeg nu skal det være. siden sidst jeg har været indlagt. jeg havde det virkelig ikke godt så det var bedst at jeg blev indlagt så de kunne passe på mig. jeg var indlag ca en halvanden uges tid før de valgte at udskrive mig selvom jeg ikke var klar til det. jeg selvskader meget lige for tiden. så min ene fod ser ikke så pæn ud desværre. men heldigvis kan jeg jo skjule det ved at have sokker og sko på så at der er ingen der kan se det.

det er også ske det siden sidst at min djævle er begyndt at snakke meget med mine andre stemmer hvis ikke er sket før. djælven har også snakket meget om et bestemt navn hun har sagt at hun hedder Sofie hvilke skræmmer mig rigtig meget da hun er meget svær at skulle kende forskel fra de andre stemmer. den eneste forskel er at hun flyver meget højt i lokalet hvor de andre stemmer mere svæver lidt lavere i lokalet og de kan også finde på at komme meget tæt på hvor djævlen mere holder sig på afstand men tilgengæld fylder meget mere.

der er også ske det at sidst jeg havde min behandler på besøg kom hun med den triste nyhed at hun stopper i den afdeling som jeg er tilknyttet i det vil så sige at jeg skal have ny behandler. det er jeg jeg slet ikke tryg ved. hun sagde nemlig at der var startet en mand som endnu ingen borgere havde. jeg er bare slet ikke tryg ved mænd. det bliver virkelig svært for mig hvis jeg skal have en mand som behandler. men som hun også sagde så skal de lige fordele de forskellige borgere på de behandlere der er tilbage fra ferie. så jeg er meget spændt hvad der kommer til ske. men jeg er stadig angst for hvem der kommer til at blive min nye behandler fremover. jeg skal nok skrive et blogindlæg om hvordan det kommer til at gå

så er dagen kommet hvor jeg skal til min legesamtale. jeg tror at vi skal snakke om hvordan det går. dette er jeg meget angst for. jeg er nemlig bange for om de kunne finde på at udskrive mig. for det føler jeg mig slet ikke klar til. jeg ved bare ikke hvordan jeg lige skal forklare det til dem på en måde så de forstår at det er alvor. lige nu ved jeg bare ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. jeg har bare lyst til at gemme mig lang væk. for jeg er slet ikke klar til at komme hjem. jeg er bange for mine stemmer og angsten der følger med. også er det bare de skide selvmordstanker som jeg kæmper med. de mener nemlig at det er kroniske selvmordstanker. jeg ved ikke helt hvad det indebare. men det finder jeg jo nok snart ud af. jeg ved ikke helt hvilket tidspunkt jeg skal til lægesamtale i dag. men det finder jeg nok meget snart ud af. jeg skal nok skrive et blogindlæg om hvad de kommer frem til.

jeg glemte helt at skrive at det er i dag at jeg skal til det der avatar projekt. det er noget jeg ser frem til. så det skal jeg også nok skrive om i mit næste blogindlæg

her i torsdags havde jeg det ikke super godt. det endte med at nogen af mine venner kørte mig ud på psykiatrisk med henblik på at jeg skulle indlægges. dette blev jeg så. jeg kæmpet meget med stemmerne og mange selvmordstanker. nu er det søndag i dag jeg har det sku ikke meget bedre. jeg valgte at sige til min kontaktperson at jeg havde mange stemmer og selvmordstanker. dette sagde hun bare at det var da ikke så godt. andet gjorde hun ikke. jeg har såh lige læst i deres udtagelse at jeg ikke havde nogen øget selvmordsrisiko. WTF hvordan kan de skrive såden når jeg har det allerværst. det giver ingen mening. jeg føler mig overset og ligegyldig. stemmerne siger at jeg skal forlade afdelningen og tage mit eget liv. jeg føler ikke at jeg bliver passet på. men er her bare på afdelingen til opbevaring. de før ikke en skid. jeg ved ikke hvordan jeg skal komme i gennem det her pis. hvad skal der til før at de tager mig alvorligt? jeg føler ikke at jeg kan tage den her kamp alene eller vinde kampen. hvorfor skal jeg være her? var det ikke bare nemmere hvis jeg ikke var her. såden føler jeg det lige nu. jeg ved slet ikke hvad og hvor jeg skal gøre af mig selv. jeg føler ikke at jeg har fortjent at være her. jeg føler at jeg er en byrde for folk. jeg skaber bare problemer for andre. og det ønsker jeg ikke. det her er meget hårdt at være i. jeg er også bange for at den snart udskriver mig. det er jeg bare overhovedet slet ikke klar til. bare det at komme hjem føler jeg er et marridt hvad skal jeg dog gøre? skal det virkelig være såden her? er verden bare et bedre sted uden mig? det tænker jeg at den er. dette skal ikke lyde som en trussel men mere en konstatering. jeg syntes det hele er meget svært lige nu. jeg vil bare så gerne have hjælp. men jeg føler ikke at jeg får den. på onsdag skal jeg til avatarprojektet dette er noget jeg ser meget frem til. det ligger heldigvis i samme hus som hvor jeg er indlagt. jeg har tænkt mig at fortælle hende hvad jeg går rundt med lige for tiden. men samtidig er jeg meget bange for at blive taget af projektet. dette ønsker jeg virkelig ikke da jeg meget gerne vil arbejde med mine stemmer. så jeg er meget bange for at ligge kortene på bordet overfor hende. men nu må vi se hvad der kommer til at ske og om jeg stadig er indlagt der på onsdag. jeg skal nok skrive et blogindlæg om hvad der kommer til at ske.

lige nu sidder jeg bare her på min stue ved min computer og skriver dette blogindlæg. jeg tror snart at jeg ligger mig under min kædedyne. det kan jeg mærke at jeg har brug for. nu er hende der min kontaktperson som jeg ikke følte tog mig alvorligt lige været inde hos mig og sagt at hun har fri nu her. jeg håber meget på at jeg får en kontaktperson som er bedre til at forstå mig og måske kan give mig mere hjælp. ellers ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. som sagt så er jeg meget tæt på bare at give op og sige fuck det hele. i morgen er der stuegang og lægesamtale. jeg har også tænkt mig at sige det som det er til lægen hvordan jeg har haft det også håber jeg at de kan gøre noget for mig. det var også meningen at jeg skulle have taget blodprøver. dette kunne jeg på ingen måde overskue da min angst er for slem i øjeblikket. dette lyttede de så til. så nu skal jeg kun have taget EKG. det kan jeg heldigvis godt uden problemer. så det er jo bare dejligt. jeg ved faktisk ikke hvad der ellers skal ske der i morgen. men det får jeg jo at se i morgen engang. nu tror jeg at jeg snart vil bede om noget PN da jeg kan mærke at det er noget som jeg har brug for. jeg har faktisk ikke forladt min stue for at være social med de andre. dette var noget som jeg ikke rigtig kan overskue. men såden er det nu en gang. det kan være at det bliver bedre i morgen.

jeg har desværre også meget svært ved at spise her på afdelningen. min angst går helt amok når jeg skal spise. det er kun lykkedes mig at spise morgenmad i dag. de andre måltider har jeg ikke spist. jeg ved ikke hvorfor jeg bliver så angst for det men det bliver jeg nu engang. jeg ved bare ikke hvordan jeg skal gribe det an. det er ikke noget jeg plejer at have problemer med. men måske kan de hjælpe mig med at blive tryg i det. for det er jeg ikke såden som det ser ud nu. desværre.

nu tror jeg at jeg vil til at afslutte dette blogindlæg da det er ved at være ret langt. jeg skal nok skrive et nyt blogindlæg i morgen hvis der kommer til at ske noget.

det er ved at være rigtig længe siden at jeg har skrevet her på min blog. men nu skulle det være. der er sket en del siden jeg sidst har skrevet her på min blog. siden sidst så har jeg været indlagt på psyk. jeg havde det rigtig svært rent psykisk. jeg lavede meget selvskade og var meget deprimeret. bare den første uge på psykiatrisk lå jeg bare under min min kædedyne. det var personalet ikke så glade for. så de vil meget gerne have at jeg kom lidt ud af min seng. så de vil megetgerne have at jeg kom ud og gå en tur og være social. dette var meget svært men det gik faktisk okay da jeg endelig kom lidt ud. jeg var indlagt i næsten tre uger. jeg kom da ud på afdelingen. så det var meget godt. udover det så har det gået meget op og ned. nogen dage er bedre end andre. stemmerne er meget det samme. eller ikke helt Kikki som har været en af de faste stemmer sammen med Stacey er begyndt at komme mere i forgruden. de to snakker meget sammen og er meget svære at skulle håndtere. jeg ved snart ikke hvad jeg skulle gøre for at kunne håndtere dem. det er ligesom dem som styre festen desværre. her i torsdags var jeg til til min sygeplejske studeredes ekssame hun skulle stille mig en masse spørgsmål omkring mine stemmer. OCD og medicin. jeg syntes at hun klarede det super godt. et par timer efter at jeg kom hjem ringede hun til mig og sagde at hun havde fået 12. jeg syntes det virkelig var flot klarede. hende og jeg har vores sidste samtale på tirsdag. det bliver meget mærkeligt at det er vores sidste samtale der på tirsdag. nu var jeg blive meget tryg ved hende. men såden er det nu enegang.

ikke nok med det så har jeg en god nyhed. her i sidste uge var min behandler på besøg hos mig. hun havde et tilbud som jeg ikke kunne afslå. jeg har nemlig fået et tilbud om at deltage i CHAL­LEN­GE Pro­jek­tet. det er noget som jeg længe har ville deltage i. og nu har jeg langt om længe fået muligheden. jeg er meget spændt på hvordan det nu vil være at være med i. jeg er meget bange for om det vil gøre det hele værre eller hvad der nu kommer til at ske. jeg er sikker på at det nok skal gå. jeg vil gerne udfordrer stemmerne og finde en måde til at kunne håndtere dem på. jeg håber at jeg vil få en måde at jeg kan styre dem på og at de ikke styre mig. så jeg er klar til kampen. de skal ikke styre mig. og jeg håber på at en dag at ikke kan høre stemmer mere. men som min behandler siger så kommer jeg nok ikke af med mine stemmer da hun mener at det er medfødt. men nu må vi se hvordan det kommer til at ske. det er kun tiden der kan fortælle det. for at vende tilbage til CHAL­LEN­GE Pro­jek­tet til dem som ikke ved det så går det ud på at jeg får nogen VR-briller på hvor jeg skal beskrive stemmen som jeg gerne vil arbejde med i dette tilfælde er det Stacey som jeg gerne vil arbejde med. da hun er den værste stemme af dem alle. jeg skal beskrive hvordan Stacey lyder og ser ud. dette er noget som jeg er meget spændt på da det ikke er noget som jeg har prøvet før. man skal lære at kunne kommunikerer med hende og udfordre hende. det ser jeg meget frem til. men jeg skal nok skrive om hvordan det er og hvad der kommer til at ske.

jeg vil til at afslutte dette blogindlæg. jeg skal nok skrive noget mere meget snart

jeg kan ikke huske om jeg har skrevet om det før her på bloggen. den gang jeg bordet i københavn havde jeg en meget mærkelig følelse på ryggen. det følelser som nogen hænder som tager fat og kravler rundt på min ryg. det følelse meget ubehageligt. det er rigtig mange år siden at jeg har haft det på den måde. det er lidt svært at forklare. når det er værst er det som om at jeg bliver taget hårdt fat på ryggens rygsøjle. jeg er virkelig ikke glad for at nogen rør mig på ryggen. for det trigger det rigtig meget. jeg ved godt at du lyder meget mærkeligt. men det er såden som jeg desværre føler det. lige nu er stemmerne ikke så aktive lige nu hvilket er meget godt. men til gengæld så fylder det med ryggen rigtig meget. jeg ved ikke helt hvordan jeg skal beskrive det overfor min behandler. for det lyder jo helt skørt. jeg går også med tanken om at jeg måske skal indlægge mig selv. jeg har. virkelig brug for en pause fra det hele for at få styr på det psykiske. men spørgsmål om de overhovedet vil indlægge mig på baggrund af hvordan jeg har det. men jeg tør sku ikke rigtigt ringe ind til dem. jeg er bare bange for at jeg tager pladsen fra en anden som måske mere kunne have brug for den end mig. og det har jeg ikke lyst til. men nu må vi se hvad der sker. der er ikke andet for. jeg vil gerne have det godt men ved ikke om jeg fortjener det. der er så mange andre som jeg gerne vil have at de skal have det bedre end mig. jeg må ikke have det godt siger stemmerne. men såden er det jo nogengange.

jeg vil til at afslutte dette korte indlæg. men tak fordi at i vil læse med 😀