lysten til selvskade er stor

jeg ved slet ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. stemmerne larmer og lysten til selvskade er stor. jeg har det som om at der ikke er andre udveje. jeg føler mig rastløs og har meget uro. stemmer vil gerne have at jeg laver selvskade for at jeg kan få ro. jeg har bare sådan lyst til at give efter. for sådan som jeg har det nu så er det ikke til at holde ud. angsten fylder også rigtig meget. her i nat havde jeg virkelig svært ved at falde i søvn da jeg havde et lille angstanfald. her på det sidste er det som om at angsten bare har taget rigtig meget til. der går ikke en dag hvor jeg ikke mærker til angsten. det gør det heller ikke bedre at stemmerne larmer oveni og det er virkelig svær at tage afstand fra. lige nu er jeg hos min mor. og derved kan jeg ikke så godt lave selvskade uden at hun vil opdage det. jeg skulle have gjort det mens hun og kæresten var på arbejde. men det er desværre for sent nu. jeg kunne selvfølgelig gøre det i nat hvor de begge er gået i seng. men spørgsmålet er om jeg vækker dem hvis jeg begynder at rode i køkkenet da de ligger lige ved siden af. jeg vil jo helst ikke have at de opdager hvad jeg har gang i. jeg håber at jeg kan holde mig fra selvskaden men det er på ingen måde sikkert. vi må se om det bliver bedre eller om jeg ender med at falde i. det er ellers gået rigtig godt med ikke at lave selvskade. jeg har ikke lavet selvskade i næsten i en måned. så det ville være øv hvis jeg ikke kunne holde den længere.

men lad os se hvad der sker og hvordan det går.

jeg savner at være indlag

jeg sidder hertil aften hvor tankerne køre rundt. jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal gøre af mig selv. grunden til at jeg savner at være indlagt er at jeg savner trygheden og når jeg får det svært at der så ikke er så langt til personalet hvis jeg har ikke rigtig kan styre stemmerne selv. lige nu sidder jeg hos min mor. men hvis jeg have siddet der hjemme så havde jeg været alene. og derved at jeg selv skulle håndtere stemmerne og trængen til selvskade. jeg ved bare ikke om jeg kan stå imod når jeg er alene. jeg er bange for at falde i igen. det er trods alt længe siden at jeg har lavet selvskade. og jeg ønsker ikke at falde i igen. nu hvor det er gået så godt. men jeg ved bare ikke om jeg kan holde det meget længere. stemmerne køre rundt og larmer rigtig meget. og de vil rigtig gerne have at jeg skader mig selv. det er skide svært. jeg ved ikke rigtigt hvor jeg skal gøre af mig selv. lige nu har jeg lyst til at gå ud i min mors køkken og hente en kniv og skade mig selv med. hvis jeg nu havde været indlagt eller et sted med personale. kunne jeg gå ud til dem og få hjælp til at håndtere det hele. men det kan jeg desværre ikke nu. jeg vil ikke indvolvere min mor i det her. da hun ikke rigtig forstår det. og jeg føler heller ikke mig tryg ved hende. det forhold har hende og jeg ikke rigtigt.

her på lørdag køre min mor. min mormor og jeg på ferie i jylland. vi skal bl.a besøge min morbror og min fætter. jeg er meget spændt på hvordan det kommer til at gå. og om jeg kan holde mig fra selvskaden. min morbror kender slet ikke til mine psykiske lidelser og at jeg høre stemmer og er selvskadede. og jeg har ikke lyst til at skulle fortælle ham det. da jeg ikke ved hvordan han reagere.

vi må se hvordan det kommer til at gå og om jeg kan holde mig fra selvskaden. forsætter det sådan. så kan jeg nok desværre ikke. men det må tiden jo vise. jeg skal nok skrive et nyt indlæg om hvordan det kommer til at gå.

Det var et medicinhelvede

Som mange af jer ved så har jeg været indlagt da det ikke ligefrem gik særlig godt. Under indlæggelsen ville de gerne prøve nyt medicin som hed Risperidon. Dette gik slet ikke. Jeg fik mega med uro. Hvilket fremkaldet angst. Og gjorde at stemmerne blev værre da jeg ikke kunne flygte fra det. Jeg sagde det til min distriktsyplejske at det her på ingen måde gik. Det var på ingen måde til at holde ud. Her i går blev jeg så træppet ud af det. Hvilket jeg virkelig er glad for. Jeg ville hellere leve med min stemmer. Og selvskade. End at skulle tage risperidon. Nu er jeg så kommet tilbage på seuquel. Hvilket var mit eget ønske. Jeg skifter aldrig medicin igen. For jeg tør simpelthen ikke. Da jeg ikke ville gå igennem igen. De snakkede om at jeg måske skulle prøve noget andet. Hvilket jeg sagde nej til. Så lige nu er jeg mere end glad for at jeg er tilbage på seuquel.

farvel s1. goddag virkelighed

så er dagen kommet som jeg har ventet længe på. det er nemlig dag at jeg måske skal udskrives fra psykiatrisk afdeling som jeg har været indlagt på i en måneds tid nu her. når jeg siger måske så er det fordi at det er jo lægerne som har det sidste ord. men hvad jeg kunne forstå på flere personaler. så kunne det godt tyde på at de vil udskrive mig. på den ene side glæder jeg mig helt enormt da jeg som sagt har været indlagt i lang tid nu her. men på den anden side så er jeg også meget nervøs for hvordan det kommer tilbage at gå. jeg har nemlig fundet ud af at stemmerne bliver meget mere ukontrollerbare når jeg bliver stresset eller udsat for meget pres. hvilket jeg jo olle rigtigt har været mens jeg har været indlagt. men det bliver jeg jo når jeg kommer hjem. og skal stå for alt selv. heldigvis har de planer om at jeg skal have meget mere støtte i eget hjem. så jeg ikke skal stå for alt selv. dette er meget beroligede. lige nu er jeg meget nervøs for om jeg kan holde mig fra at gøre det som stemmerne siger og følge deres planer. de har nemlig stadig store planer om at jeg skal gøre end ende på det hele når jeg får muligheden for det. heldigvis kan man sige at det nye medicin er begyndt at hjælpe på stemmerne. men det store spørgsmål er om det vare ved når jeg kommer hjem. for som jeg sagde før. så har jeg ikke rigtigt prøvet at blive presset mens jeg har været indlagt.

men det må tiden jo vise for hvordan det kommer til at gå. jeg skal ihverfald nok holde jer opdateret på hvordan det kommer til at gå. om jeg kommer hjem i dag eller hvad der kommer til at ske.

er jeg mon klar til på tirsdag?

her i dag snakkede jeg med min kontaktperson om hvordan jeg syntes det var gået til mit udskrivningsmøde her i mandags. vi kom så ind på udskrivelse og hvornår de havde en udskrivning i tankerne. hun sagde at indtil videre så er det tirsdag jeg skal udskrives. dette har jeg det meget blandet med. på den ene side vil jeg gerne hjem men på den anden side så er der også en dejlig tryghed. jeg er mest bange for om jeg kan modstå stemmerne og de ting de gerne vil have at jeg skal gøre. min kontaktperson var også herinde for at vi skulle snakke om de hjælp som jeg skulle have i hjemmet. det er meningen at der skal komme nogen hver dag og hjælpe mig med aftensmaden og få den lavet. der skal også komme nogen hver 14 dag og dusere min medicin. jeg er bare bange for når jeg er alene om jeg kan undgå at handle på tankerne. lige nu mens jeg er indlagt kan jeg ikke gøre så meget af det som stemmerne siger. netop fordi at jeg ikke har min medicin hos mig. det har personalet nemlig. jeg har heller ikke nogen skarpe genstande til at skade mig selv med her på min stue. lige nu selvom jeg har været ude og at gå en tur. så har jeg stadig lyst til at skade mig selv. det værste er at jeg ikke bor så langt herfra så jeg kan hurtigt gå hjem og skade mig selv. jeg kan endda forlade afdelingen selv om jeg ikke har udgang. dørene er nemlig stadig åbne.

jeg er bare så meget i tvivl om jeg overhovedet er klar til at komme hjem. tankerne køre rund med de forskellige scenarier igennem for hvad der kunne ske. nu hvor jeg får alt mit medicin hjem til mig selv igen og igen være alene. men det må tiden vise. nu regner jeg med at jeg skal hjem på orlov i weekeden. så må vi se hvordan det kommer til at gå. heldigvis skal jeg ikke være helt alene i weekenden da min mor kommer herop fra på fredag af og skal være her til søndag. går det godt. så siger de nok ja til at jeg kan blive udskrevet. går det ikke. jamen så må de jo beholde mig. jeg er også lidt usikker på om hvornår de kan få sat de forskellige bostøtte i gang. sådan som jeg husker det så var der jo lidt ventetid på det. men det må jeg jo lige høre dem om. der er ikke andet for.

nu vil jeg afslutte dette blogindlæg da jeg snart får min nat medicin. og snart skal i seng. i morgen skal jeg noget som jeg ikke har gjort længe og noget jeg var meget skeptisk om jeg ture og kunne rumme i forhold til hvis jeg nu ville få et angstanfald eller hvis stemmerne blev for voldsomme. i morgen skal dem fra afdelingen som har lyst en tur på stranden en tur. dette bliver sikkert hyggeligt nok men samtidig som sagt er jeg også bange for hvis jeg skulle gå hen og få det værre dernede. men dette må tiden jo vise.

sov godt folkens. jeg håber i får en bedre nat end min dag har været.