ikke selvskadede i 14 dage

her i dag er det ca 14 dage siden at jeg har været selvskade. jeg ved faktisk ikke hvordan jeg er kommet igennem de 14 dage. da jeg virkelig ikke har haft den nemt. men det er da gået indtil videre. jeg ved bare ikke om jeg kan holde til det meget længere. stemmerne larmer. skyggerne og dæmonerne skræmmer mig fra vid og sans og er overalt. de har lovet at de ville forsvinde for en tid hvis jeg gjorde skade på mig selv. det er virkelig tillokkede. for jeg ønsker virkelig ikke at skulle have det sådan her. og jeg er næsten klar til at gøre hvad som helst for at kunne få det bedre. en af mine veninder som jeg skrev med i går. sagde at jeg nok burde kontakte den psykiatriske skadestue for måske at blive indlagt da hun var meget bekymret for mig. faktisk havde jeg lovet hende at ringe til dem i dag hvis jeg ikke fik det bedre. dette kunne jeg desværre ikke da de havde alt for meget magt. og at jeg var bange for hvad de ville gøre hvis jeg ringede. ikke nok med det. så kan jeg slet ikke rumme at skulle igennem det hele igennem igen. jeg ved bare ikke om det måske var det bedste at jeg blev indlagt. for jeg ved ikke hvor længe det er forsvarligt at jeg render rundt når jeg har sådan her. for jeg ved ikke hvad der kommer til at ske hvis jeg ikke snart får noget mere hjælp. en positiv ting i det hele er at jeg har fået bevilget bostøtte efter jeg har anket deres afgørelse da de gav mig afslag til at starte med. jeg er meget spændt på om de kan give mig den rette hjælp. jeg tror ikke helt de ved hvad de går ind til. ifølge dem så er det primært at få hjælp til postlæsning og overblik i min hverdag. jeg har bare brug for langt mere hjælp til det psykiske end jeg ført troede. en anden af mine veninder som jeg skrev med forslog at jeg måske flyttet op et bosted. hvor jeg kan få den rette hjælp som jeg har brug for. dette har jeg gået længe og tænkt meget på. men jeg har virkelig svært ved at erkende at jeg måske har brug for så meget mere hjælp. jeg ville jo helst gerne kunne klare mig selv. men det tror jeg bare ikke at jeg kan på sigt. det er sku en meget svær erkendelse at skulle acceptere. jeg er bare bange for at kommunen ikke vil bevilge mig et plads på et bodsted. nu hvor de har bevilget mig bostøtte. men det må tiden jo vise hvad der kommer til at ske. det er der ingen der ved. jeg skal nok skrive et blogindlæg om det når der er noget nyt.

her i næste måned afgøres det om jeg får en førtidspension eller hvad der kommer til at ske. det er jeg virkelig spændt på. lige nu er jeg på et såkaldt ressourceforløb. hvilket jeg har været på i mere end syv år. og da det er gået det langt ned ad bakke har psykiatrien lavet en udtalelse om at de vurdere at jeg ingen arbejdsevne har. jeg er meget spændt på om kommunen vil lytte til deres udtalelse. jeg er virkelig bange for at de vil sende mig ud i noget mere. det kan jeg virkelig ikke overskue. det ender sikkert bare galt som det gjorde den gang jeg var blevet sendt ud i en praktik i aalbrog kommunes it afdeling. der endte det med flere angstanfald og i daglig selvskade. dette forstod kommune ikke rigtigt noget af. og jeg nået at være der i ca halanden måned. før det blev stoppet. siden har jeg heldigvis ikke være sendt ud i noget. hvilket jeg virkelig er taknemmeligt for. men som skrevet før. så er det i næste måned at jeg skal til møde. og jeg skal nok skrive et blogindlæg om hvordan det er gået. jeg er ihvertfald skide nervøs. da jeg er virkelig bange for at jeg får et afslag og at de derved vil sende mig ud i nogen flere praktikker. men nu må tiden jo vise hvad afgørelsen bliver.

og sådan gik stemmeinterviewet

her i tirsdags var min distriktssygeplejerske hjemme hos mig for anden gang da vi skulle have lavet stemmeinterviewet da jeg starter til stemmehøregruppe her på onsdag. første gang at min distriktssygeplejerske var hos mig som var i sidste tirsdag da vi skulle starte på det interview. det endte desværre ikke så godt. stemmerne. skyggerne og dæmonerne var virkelig overalt. det endte med at min distriktssygeplejerske fik mig overtalt til at tage noget pn. og så syntes hun at jeg skulle puttes under kugledynen. der låg jeg resten af interviewet. da vi var færdig for i dag og hun var taget hjem fik jeg det rigtig skidt. så jeg kom desværre til at tage lidt for mange pn. dette virkede virkelig effektivt. og jeg sov resten af dagen. da hun var her i tirsdags gik det heldigvis noget bedre. vi kom igennem resten. og nu er der kun at vente på at det bliver onsdag. hvor jeg starter for første gang til stemmehøregruppe. dette er jeg virkelig nervøs og angst for. jeg har allermest bare lyst til at melde afbud. men inderst inde ved jeg godt det nok vil komme til at kunne hjælpe mig på sigt at starte på sådan en gruppe. jeg skal nok skrive et blogindlæg om hvordan det er gået.

hvorfor skal jeg tvinges til at leve

her på det seneste har jeg ikke haft det så godt. stemmerne. dæmonerne og skyggerne har virkelig været slemme og har været over alt. jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. jeg kæmper og kæmper. men jeg føler ikke at jeg kan blive ved at kæmpe. jeg har ikke flere kræfter tilbage. jeg har virkelig gjort hvad jeg kunne. på den ene side er jeg bange for døden. men på den anden side vil jeg rigtig gerne have frad. jeg føler at kampen er ulige. stemmerne. og skyggerne er der hver gang. jeg er virkelig glad for at jeg trods alt får noget medicin. det har gjort at jeg har kunne kæmpe hidtil. hvis jeg ikke havde fået min medicin. så tør jeg slet ikke tænke på hvordan det kunne være endt. desværre er det bare sådan at jeg ikke ved om jeg vil forsætte kampen. jeg bliver helt træt bare ved tanken. nogen gange så tænker jeg bare om det ikke bare ville være nemmere at bare at give op og kaste håndklædet i ringen. jeg ved at der sikkert er mange som ville blive kede af det. men jeg ved bare ikke om jeg kan holde det ud ret meget længere. jeg kæmper alt hvad jeg overhovedet kan. jeg føler bare desværre at kampen er virkelig lang og på ingen måde at det er en fair kamp. det som også presser mig rigtig meget. er at på tirsdag skal jeg have lavet en stemmerinterview. det er jeg virkelig bange og nervøs for. grunden til at jeg er virkelig bange og nervøs er at vi skal grave i det med stemmerne. hvordan er de. hvordan påvirker de mig. hvad gør de og hvad gør de ikke. vi skal virkelig gå i detaljer. og det har jeg nemlig ikke prøvet før. så jeg er virkelig bange for hvad stemmerne vil sige. og hvordan vil de påvirke/straffe mig. jeg har allermest bare lyst til at melde fra. selvom jeg ved at det nok ikke er en god ide. og at de kun er der for at hjælpe mig. jeg ved bare ikke hvad jeg lige skal gøre. men det må tiden jo vise. det er der jo ikke andet for.

jeg skal nok skrive et blogindlæg med hvordan det er gået.

de ændret ikke min diagnose

her i mandags var min distrikt sygeplejske og psykiater forbi hos mig til en samtale om hvordan det går. jeg blev bl.andet sat op i medicin. men det der fyldte mest var at jeg længe har ment at organisk hallucinose nok ikke passet helt på mig. vi snakkede frem og tilbage og til at starte med var hun faktisk også selv meget i tvivl om det enten var organisk hallucinose eller organisk skizofreni. da de træk som jeg har er meget ens i frohold til den organiske skizofreni. men da hun kom hjem og fik læste op på det fandt hun ud af at den organiske hallucinose stadig var den som bedst passet på mig da jeg er født for tidligt og de ting der skete under fødslen gjorde at det blev en organisk lidelse. men som hun sagde så var det meget små forskelle som gjorde at den fastholdte den. men som hun også siger. når det ligger så tæt af organiske skizofreni at behandlingen er den samme. jeg har det meget blandet med det. fordi at jeg føler med alt det jeg kæmper med ligner meget noget skizofreni. og når man skal forklare folk om min lidelse så kender de fleste skizofreni og ved ligesom hvad det er. men en organiske hallucinose er der ingen der rigtig kender. godt nok sagde min psykiater at en organisk hallucinose er en afart af skizofreni da jeg har mange af de samme træk og på den måde kan jeg forklare folk på den måde at det jeg har ligner meget skizofreni. og på den måde kan folk måske bedre forstå det jeg går rundt med. når jeg siger det sådan. som en der spurgte om jeg ønskede at have/få skizofreni. nej selvfølgelig gør jeg ikke det. selvom det jeg har minder jo rigtig meget om det. jeg kæmper med stemmerne. skyggerne. dæmonerne. og en del flere ting og det syntres jeg i den grad er rigeligt. jeg føler faktisk at jeg snart ikke kan kæmpe mere. men det skriver jeg nok i et senere blogindlæg her på bloggen.

jeg håber at dette blogindlæg gav et lille indblik i hvorfor jeg hellere ville have den ene diagnose frem for den anden.

sådan gik forsamtalen til stemmehøringsgruppe

her i fredags var jeg til forsamtale i den stemmehøringsgruppe som jeg skal starte i hertil oktober. der var en psykolog og en sygeplejerske. de snakkede en masse om hvordan det ville komme til at forgå i gruppen. bl.andet så får man en række opgaver som man får som en form for strategi som man kan bruge til at håndtere stemmerne. de sagde også at jeg skal igennem et såkaldt stemmeinterview. som sådan som jeg forstår det så skal vi sidde og snakke om stemmerne. hvordan er de. hvordan påvirker de mig. hvor mange er der osv. hvad gør de ved mig. grunden til at jeg skal igennem det. er at så de bedre kan sætte sig i det og bedre kan hjælpe mig. de sagde også også at det nok godt kunne blive værre i starten da stemmerne ikke vil have at der snakkes om dem. og at de er truet på deres eksistens. det jeg er mest nervøs for er at jeg skal igennem det stemmeinterview. for der går vi i dybden med stemmerne. og jeg er meget bange for at hvordan de vil reagere. jeg er bange for at jeg ikke kan gennemføre det. for jeg er virkelig bange for at jeg at de vil straffe mig hvis jeg snakker om dem. ikke nok med det. så skal vi jo også samles i gruppen. hvor jeg skal sidde overfor andre som jeg ikke har mødt før. der skal jeg åbne mig op. og fortælle omkring mine stemmer. det er ikke noget jeg har prøvet før. det positive er at jeg ikke er alene. og at de andre har prøvet nogenlunde det samme som mig. jeg er meget spændt på hvordan det kommer til at gå. jeg lover at jeg nok skal skrive et blogindlæg om hvordan det kommer til at gå. både med stemmeinterview. men også når jeg skal starte i gruppen.