Saschas Blog

her den anden dag ringet min behanlder da vi havde snakkede om at jeg døjer meget min min angst. hun kom så med det forslag at jeg kunne starte på det som hedder sartalin som gerne skulle tage noget af min angst fra mig. jeg håber meget på at det ville komme til at virke. for min angst den kan komme udad ingenting. og det går mig virkelig på. det spænder en masse ben for mig. jeg har også svært ved at tage ud. til ting som jeg ikke kender. jeg er bange for om jeg måske kunne få et angstanfald. det har jeg ikke lyst til at andre skal opleve.

her om lidt for jeg besøg af en sygeplejerskestuderende. dette er noget som jeg har set meget frem til nu kender jeg jo hende ikke så godt. me hun virker rigtig sød. så det glæder jeg mig meget til. jeg tror bare at vi skal snakke og lære hinanden at kende.

jeg har ikke så meget mere at skrive i dette korte blogindlæg. så jeg tror jeg til at afslutte dette lille indlæg

her i dag var min behandler et smut forbi da hun skulle følge op på hvordan det går med mig. jeg sagde det som det var at jeg var inde i en meget svær periode. jeg sagde blandt andet at min angst er rigtig slem for tiden der skal ikke meget til før at den ryger i udbrud. jeg sagde blandt andet at det var svært at skulle ud af døren da min angst spiller ind. jeg efterspurgte hjælp til at håndtere den. dette sagde min behandler at det kunne lade sig gøre. og at det er noget jeg selv skal arbejde med. dette syntes jeg er meget svært at skulle gøre selv. jeg har brug for nogen udefra som kan hjælpe mig med at få styr på det. dette var ikke nogen mulighed. hvilket jeg blev meget frustrerede over. hvis jeg bare skal klare alting selv hvad skal jeg så bruge psykiatrien til? jeg føler bare at lige meget hvad jeg siger så kan det ikke lade sig gøre. det går mig virkelig på. hvad skal jeg dog gøre? jeg har overvejet at flytte fra kommunen bare for at kunne få noget mere hjælp. for lige nu sker der virkelig ikke en skid. det eneste som jeg kunne bruge til at hun vil høre om jeg kunne få noget angstdempede medicin. jeg syntes vores samtale i dag har været rigtig hård fordi at det altid er op til mig selv at skulle kæmpe med det hele uden rigtig at kun få noget støtte. jeg kan jo ikke klare mig selv når det kommer til stykket. men jeg får bare ikke den hjælp som jeg har brug for.

noget lidt andet som er meget positivt er at jeg er kommet i kontakt med Aalborg aktiv hvor jeg skal til møde omkring hvad de kan tilbyde mig så jeg ikke bare sidder herhjemme og glor. jeg er meget angst men samtid meget spændt på hvad det er for noget. det er ikke noget som jeg har prøvet før. jeg skal til møde d 19 september. det ser jeg meget frem til.

der sker også noget andet som jeg ser meget frem til her d. 30 skal jeg ud og spille til Aalborg karnevallets frivilligfest. det er noget som jeg glæder mig rigtig meget til. jeg har fundet ud af mange af dem som også kommer til hockey også kommer til denne her fest. jeg er meget spændt på det. men også ret meget nervøs da jeg ikke har spillet til såden noget før. men vi må se hvordan det kommer til at gå. jeg er meget sikker på at det nok skal blive godt.

jeg vil til at afslutte dette korte blogindlæg.

dagen i dag er ikke den bedste. Jeg kæmper meget med mine stemmer og den forbandet angst. Stemmerne larmer virkelig meget. De snakker en masse om selvskade og overdosiser. Jeg synes at det er virkelig svært at være i. Jeg ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. Mens jeg skriver dette blogindlæg er vi på besøg hos min tante sammen med min mor og min søster. Jeg glæder mig til at komme hjem igen. Jeg er godt nok træt. Jeg kom lidt sent i seng i går. Så det kan jeg virkelig godt mærke. Så det bliver dejligt at komme hjem til min kædedyne. Så skal der bare slappes af. Ellers sker der ikke det store. I går var jeg til hockey. Det var dejligt at være tilbage igen. Jeg har ikke de store planer for weekenden. Jeg tror bare at jeg skal være herhjemme.

jeg vil til at afslutte dette blogindlæg

lige nu sidder jeg i bussen og er på vej hjem. Uret ringede klokken lidt i seks hertil morgen. Vi spiste morgenmad klokken syv og vi skulle køre klokken otte. Lige nu er klokken halv elve og vi er først i Aalborg en gang i aften ved ti tiden. Så der er mange timer at vi skal sidde i bussen. Desværre skal vi skifte bus når vi når til Kolding. Og jeg ved ikke hvo længe vi skal vente der indtil at vi kan komme videre. Jeg glæder mig virkelig meget til at være hjemme igen. Lige nu køre vi igennem Tyskland. Der går lige nogle timer før at vi er ved grænsen. Jeg har ikke ret meget udlandsdata tilbage på min telefon. Så det bliver godt at komme hjem til Danmark igen. Jeg tror bare at jeg skal slappe af de næste par dage. Kan godt mærke at jeg har været social i en helt uge. Jeg har slet ikke siddet ved computeren i en hel uge. Så det bliver dejligt at kunne gøre det igen.

her i løbet af ugen kommer der nogen håndværkere på besøg da der jeg bor der skal vi have skiftet hoveddør. Dette stresser mig rigtig meget. Jeg ved ikke lige hvad jeg skal gøre. Jeg kan ikke sige nej da det er udlejeren der har bestemt at vi skal have skiftet døren. Men sådan er det jo nu en gang.
Lige nu sidder vi i bussen og har en quiz. Så det er meget hyggeligt.

jeg vil til at afslutte dette blogindlæg

som jeg skrev i mit sidste blogindlæg så er jeg på ferie først i Tyskland derefter rejste vi videre til Prag i Tjekkiet. Vi har oplevet en masse som jeg ikke helt kan huske da der er sket rigtig meget. Vi har blandt andet været med til Tjekkis aften hvor vi smagte på en masse forskelligt slags mad udover det så har vi været rundt i Prag by og set på en masse forskellige ting. Vi har også været ude at spise på nogen forskellige restauranter. Hvilket var rigtig hyggeligt og lækkert med noget god mad. Vi har også været ude at sejle hvilket var rigtig hyggeligt må man sige. Vi har også snakkede med en masse medrejsende. De var urolige flinke og hyggede at være sammen med. Lige nu mens jeg skriver dette blogindlæg sidder vi i bussen vi har lige krydset grænsen til Tyskland. Vi skal også overnatte i Tyskland til i morgen hvor vi igen rejser hjem mod Danmark. Jeg glæder mig meget til at komme hjem igen. Det skal nok blive godt. Jeg savner min kædedyne rigtig meget. Så den glæder jeg mig til at komme hjem til. Ellers skal der ikke ske det store. Vi skal som sagt overnatte i Tyskland. Selvom jeg helst havde set at vi kørte hele vejen hjem. Men det er hvidst noget med nogen kørehviletider at gøre i forhold til chaufføren. Men vi må bare prøve at få det bedste ud af det som muligt. Jeg har faktisk ikke siddet ved computeren i en hel uge. Så det glæder jeg mig meget til at kunne gøre igen. Stemmerne har desværre været en del op at køre. Jeg har undertrykket dem rigtig meget fordi jeg ikke har givet dem plads og tid i den uge som vi har været afsted. Så jeg kommer nok til at betale prisen for ikke at have givet dem plads.
nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg