Saschas Blog

det er ved at være rigtig længe siden at jeg har skrevet her på min blog. men nu skulle det være. der er sket en del siden jeg sidst har skrevet her på min blog. siden sidst så har jeg været indlagt på psyk. jeg havde det rigtig svært rent psykisk. jeg lavede meget selvskade og var meget deprimeret. bare den første uge på psykiatrisk lå jeg bare under min min kædedyne. det var personalet ikke så glade for. så de vil meget gerne have at jeg kom lidt ud af min seng. så de vil megetgerne have at jeg kom ud og gå en tur og være social. dette var meget svært men det gik faktisk okay da jeg endelig kom lidt ud. jeg var indlagt i næsten tre uger. jeg kom da ud på afdelingen. så det var meget godt. udover det så har det gået meget op og ned. nogen dage er bedre end andre. stemmerne er meget det samme. eller ikke helt Kikki som har været en af de faste stemmer sammen med Stacey er begyndt at komme mere i forgruden. de to snakker meget sammen og er meget svære at skulle håndtere. jeg ved snart ikke hvad jeg skulle gøre for at kunne håndtere dem. det er ligesom dem som styre festen desværre. her i torsdags var jeg til til min sygeplejske studeredes ekssame hun skulle stille mig en masse spørgsmål omkring mine stemmer. OCD og medicin. jeg syntes at hun klarede det super godt. et par timer efter at jeg kom hjem ringede hun til mig og sagde at hun havde fået 12. jeg syntes det virkelig var flot klarede. hende og jeg har vores sidste samtale på tirsdag. det bliver meget mærkeligt at det er vores sidste samtale der på tirsdag. nu var jeg blive meget tryg ved hende. men såden er det nu enegang.

ikke nok med det så har jeg en god nyhed. her i sidste uge var min behandler på besøg hos mig. hun havde et tilbud som jeg ikke kunne afslå. jeg har nemlig fået et tilbud om at deltage i CHAL­LEN­GE Pro­jek­tet. det er noget som jeg længe har ville deltage i. og nu har jeg langt om længe fået muligheden. jeg er meget spændt på hvordan det nu vil være at være med i. jeg er meget bange for om det vil gøre det hele værre eller hvad der nu kommer til at ske. jeg er sikker på at det nok skal gå. jeg vil gerne udfordrer stemmerne og finde en måde til at kunne håndtere dem på. jeg håber at jeg vil få en måde at jeg kan styre dem på og at de ikke styre mig. så jeg er klar til kampen. de skal ikke styre mig. og jeg håber på at en dag at ikke kan høre stemmer mere. men som min behandler siger så kommer jeg nok ikke af med mine stemmer da hun mener at det er medfødt. men nu må vi se hvordan det kommer til at ske. det er kun tiden der kan fortælle det. for at vende tilbage til CHAL­LEN­GE Pro­jek­tet til dem som ikke ved det så går det ud på at jeg får nogen VR-briller på hvor jeg skal beskrive stemmen som jeg gerne vil arbejde med i dette tilfælde er det Stacey som jeg gerne vil arbejde med. da hun er den værste stemme af dem alle. jeg skal beskrive hvordan Stacey lyder og ser ud. dette er noget som jeg er meget spændt på da det ikke er noget som jeg har prøvet før. man skal lære at kunne kommunikerer med hende og udfordre hende. det ser jeg meget frem til. men jeg skal nok skrive om hvordan det er og hvad der kommer til at ske.

jeg vil til at afslutte dette blogindlæg. jeg skal nok skrive noget mere meget snart

jeg kan ikke huske om jeg har skrevet om det før her på bloggen. den gang jeg bordet i københavn havde jeg en meget mærkelig følelse på ryggen. det følelser som nogen hænder som tager fat og kravler rundt på min ryg. det følelse meget ubehageligt. det er rigtig mange år siden at jeg har haft det på den måde. det er lidt svært at forklare. når det er værst er det som om at jeg bliver taget hårdt fat på ryggens rygsøjle. jeg er virkelig ikke glad for at nogen rør mig på ryggen. for det trigger det rigtig meget. jeg ved godt at du lyder meget mærkeligt. men det er såden som jeg desværre føler det. lige nu er stemmerne ikke så aktive lige nu hvilket er meget godt. men til gengæld så fylder det med ryggen rigtig meget. jeg ved ikke helt hvordan jeg skal beskrive det overfor min behandler. for det lyder jo helt skørt. jeg går også med tanken om at jeg måske skal indlægge mig selv. jeg har. virkelig brug for en pause fra det hele for at få styr på det psykiske. men spørgsmål om de overhovedet vil indlægge mig på baggrund af hvordan jeg har det. men jeg tør sku ikke rigtigt ringe ind til dem. jeg er bare bange for at jeg tager pladsen fra en anden som måske mere kunne have brug for den end mig. og det har jeg ikke lyst til. men nu må vi se hvad der sker. der er ikke andet for. jeg vil gerne have det godt men ved ikke om jeg fortjener det. der er så mange andre som jeg gerne vil have at de skal have det bedre end mig. jeg må ikke have det godt siger stemmerne. men såden er det jo nogengange.

jeg vil til at afslutte dette korte indlæg. men tak fordi at i vil læse med 😀

lige for tiden går det ikke særlig godt. jeg er inde i en meget svær periode stemmerne larmer angsten er meget slem og jeg føler mig meget trist. jeg ved slet ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. der er kommet en ny stemme jeg ved endnu ikke hvad hun hedder. men hun snakker meget omkring selvmord og hvordan dette kan gøre på den bedst mulig måde. hun er lidt ligesom Stacey. de to snakker meget sammen hvilket er meget ubehageligt. jeg har meget dårlig samvittighed over at jeg har det så skidt når jeg ved at der er nogen som har det meget værre end mig. jeg føler ikke at jeg burde klage. hvorfor jeg ikke har det godt. tja det ved jeg ikke. her for et par dage siden endte det ikke så godt. jeg er desværre endt i selvskaden. jeg er meget ked af det og vred på mig selv over at jeg endte med at lave selvskade. nu var det gået ligeså godt med ikke at lave selvskade. men såden skule det ikke forsætte. hvordan skal jeg mon komme videre? jeg har fået taget min bostøtte fra mig. Aalborg mener ikke at der er behov for mere støtte. det eneste støtte jeg får lige nu er fra psykiatrien et par gange om måneden. hvilket ikke er særlig meget. hvad skal jeg dog stille op? lige nu har jeg bare lyst til at sige fuck det og bare skride fra det hele. hvorfor skal jeg være her? jeg er sikker på at jorden ville være et meget bedre sted hvis jeg ikke var her. jeg ville såden ønske at jeg enten blev indlagt eller i det mindste fik noget mere hjælp. jeg har længe overvejet et bosted. men hvordan skal det dog komme på tale? hvis min sagsbehandler skulle spørge mig om hvad jeg havde brug for. hvad skulle jeg så sige. jeg er ikke særlig god til at skulle beskrive mine behov. lige nu mens jeg skriver dette blogindlæg så siger stemmerne at jeg ikke fortjener at få hjælp. jeg er bange for at jeg tager hjælpen fra nogen som kunne have mere brug for den end mig. og det ønsker jeg ikke. jeg fortjener ikke at have det godt. dette skal ikke lyde som en selvmordtrussel men bare et kæmpe råb om hjælp. hvor længe skal jeg dog kæmpe inden jeg kan få den hjælp som jeg ønsker. jeg skulle aldrig have flyttet til Aalborg. for det første så havde de jo frataget mig skizofrenidiagnosen hvilket rigtig meget begrænser de muligheder jeg har for at få den rette hjælp. jeg er for rast til at få den rette hjælp men for sig til at kunne få mere hjælp en hvad jeg gør nu. den gang jeg boet i slagelse fik jeg meget mere hjælp. der havde jeg også den rette diagnose. som skrevet tidligere i dette blogindlæg. så ville jeg ønske at jeg kunne blive indlagt men jeg har en radio at passe. de kan ikke klare den uden mig. det er jo mig som er chefen. hvis jeg tager en pause fra radioen. hvem skal så passe den og holde den kerede. jeg ved jo godt at jeg har et fantaisk crew som gerne vil hjælpe til. men jeg tør bare ikke slippe den. hvad skal jeg dog stille op? det er det store spørgsmål. jeg ved ikke hvor længe at jeg kan blive ved med at køre med facade på. det er virkelig hårdt. hvis jeg bare kunne være stærk og vise at det var mig som styret mit liv og ikke de forbandet stemmer. men jeg håber at det snart kommer styr på dem.

jeg vil til at afslutte dette lidt længere blogindlæg

det er længe siden at jeg har skrevet her på min blog. men nu tænkte jeg at tiden var inde til at jeg vil skrive noget her på min blog. der er sket meget siden det sidste indlæg. siden sidst har jeg været til en scanning. det viser sig at jeg har fået konstateret epilepsi. jeg er startet på ny medicin mod epilepsi og det virker rigtig godt. her i onsdags var jeg til samtale inde på Aalborg sygehus. vi snakkede om at jeg har vand i hovedet. vi snakkede om om jeg skulle have indopereret en ventil. vi kom frem til at jeg ikke skulle have gjort det da jeg ikke har de store genrer. vi snakkede også det psykiske. jeg spurgte ham lægen om det vand som jeg har i hovedet vil påvirke det psykiske hvilket han sagde nej til. grunden til at jeg spurgte var at psykiatrien de mener at det vand i hovedet var skyld i at jeg hørte stemmer og at det var medfødt. hvilket lægen sagde at det ikke var sikkert. jeg glæder mig til at læse hans udtagelse da som skrevet for meget længe siden at Aalborg havde fjernet min skizofreni diagnose. hvilket så betyder at jeg ikke kan få de samme tilbud som andre med skizofreni jeg ville jo ønske at jeg slet ikke hørte stemmer. Men det gør jeg nu engang. Og sådan er det jo bare. Som tidligere skrevet så mener Aalborg psykiatri at de psykiatriske ting som jeg kæmper med er medfødt hvilket jeg på ingen måde er enig i. Jeg håber derved at udtagelsen fra ham lægen vil kunne ændre noget. det er jeg meget spændt på. men nu må vi se om hvad der kommer til at ske. det er jo ikke sikkert at dette her vil ændre noget. det kan jo være at de holder fast i at jeg har organisk hallucinose som de siger er medfødt. men nu må vi se om hvad der kommer til at ske. jeg skal nok skrive et nyt blogindlæg når og hvis jeg høre noget andet.

lige nu kæmper jeg godt nok meget med mine stemmer. jeg syntes dagen i dag har været meget hård jeg ved ikke rigtigt hvor jeg skal gøre af mig selv. stemmerne larmer rigtig meget især hende den nye stemme Stacie er godt nok slem. min behandler og jeg er blevet enige om at jeg skal arbejde noget mere med kontortid hvilket ikke er ret nemt kan jeg lige hilse at sige. det er nemlig ikke altid at stemmerne vil høre efter hvad jeg siger til dem. det er ligesom om at de er ligeglade og at de kører deres eget løb. men det er jo ikke første gang at de gør det. her på mandag skal jeg møde en ny sygeplejske stuerede herhjemme hos mig. jeg er meget spændt på at se hvordan det kommer til at gå. da jeg mødte hende sammen med min behandler syntes mine stemmer bestemt ikke om hende. men det er ikke noget som de skal bestemme. jeg er ikke vand til nye mennesker men det er noget som jeg skal vende mig til. for jeg er jo sikker på at de kun vil mig det allerbedste. mine stemmer siger bare noget andet. så jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal tro. nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg.

i ønske en dejlig aften

lige for tiden føler jeg mig godt nok ensom. jeg savner godt nok at have en kæreste. bare det at holde om en eller blive holdt om bare det at mærke en anden. det er meget længe siden at jeg har haft en kæreste. hende jeg havde sidst kunne ikke forstå det at have en psykisk lidelse. så det gik i stykker. men det var nok også det bedste. hun boede helt på sjælland så det var mig der tit skulle tage turen derover. så det gik meget forholdet. jeg savner en der kan acceptere mig for den jeg er. og de ting som jeg kommer med. selvfølgelig er det ikke min diagnose som skal bestemme for hvis jeg finder kæreligheden. men jeg håber hvis jeg finder en at hun kan tage mig for den som jeg er. hun skal se mig for den jeg er. og ikke bare min diagnose. men jeg syntes godt nok at det er meget svært at finde en. hvordan skal jeg komme i gang og findes der noget komsammen for singler. det har jeg ikke de store erfainger med. jeg føler mig bare som en folk ikke gider og være sammen med. hvad har jeg lige gjort? jeg prøver at være et godt menneske. men det er bare såden at det ikke rigtigt virker for mig. desværre. hvad skal jeg gøre for at finde en som har lyst til at være sammen med mig og acceptere mig for den som jeg er. det syntes jeg godt nok at det er svært desværre. så jeg ved ikke rigtigt lige hvordan jeg skal komme i gang med det. men nu må vi se hvad der kommer til at ske. det er der ikke rigtig nogen der ved. vi jeg må bare tage den derfra. men jeg håber da på et tidspunkt at der kommer en som gerne vil have mig.

jeg vil til at afslutte dette korte blogindlæg.

du må have en dejlig aften