hvordan skal jeg dog kunne komme igennem dagen?

klokken er ca halv to. og jeg sidder her ved computeren. mine tanker køre bare derudaf. og jeg har ingen kontrol over dem. mine stemmer. skygger og dæmoner giver den også bare gas. lige nu har jeg bare lyst til at ligge mig under min kædedyne igen. men problemet er bare hvis jeg falder i søvn. så risikere jeg bare med at jeg ikke kan sove i aften. og det skal jeg jo helst kunne. lige nu ved jeg bare ikke hvad jeg lige skal gøre. for jeg føler bare at mit hovede er totalt kaos. men hvordan skal jeg dog kunne rumme det og kunne få det bedre. jeg har bare lyst til at skade mig selv. bare for at jeg kunne måske få det bedre. jeg føler ikke at jeg kan være i min egen lejlighed. simpelhen fordi at der er så meget kaos som der er. men problemet er at jeg heller ikke føler mig hjemme hvis jeg tager til sjælland. det er lige meget hvor jeg er desværre. mine tvangstanker og angst køre bare derudaf og nok er en af de grunde til at jeg har det som jeg har det. men hvordan skal jeg nogensinde slippe af med det hele. lige nu virker det bare uoverskueligt sådan som det ser ud nu her. jeg ville sådan ønske at jeg på en eller anden måde kunne få det bedre. men hvordan skal det ligesom kunne lade sig gøre. det er jo det store spørgsmål. men det må tiden jo vise hvad det ender med. om det ender i selvskade eller hvad det ender med. jeg tror desværre at jeg bliver nød til at ligge mig under min kædedyne. for jeg kan på ingen måde rumme at skulle være oppe og skulle forholde sig til tingene.

så jeg tror at jeg vil til at afslutte dette blogindlæg.

jeg kan slet ikke finde ro

klokken er hvart over ni og jeg sidder her ved min computer og ved ikke rigtig hvad jeg lige skal fortage mig. tankerne køre rundt som en gal. stemmerne larmer og skyggerne og dæmonerne er alle vegne og meget skræmmende. jeg ved ikke lige hvordan jeg skal komme igennem denne aften. lige nu har jeg bare lyst til at skade mig selv. bare for et kunne få lidt mere ro på. jeg ved ikke hvor længe jeg kan holde det her ud. jeg føler ikke at jeg kan være nogen steder uroen og rastløsheden er virkelig stor og meget svært at rumme. jeg håber meget snart at jeg kan finde ro til at kunne sove. og forhåbentlig få en bedre dag i morgen. det er nemlig i morgen at jeg skal være sammen med min søster og min mor. samt en ven. vi skal nemlig ned i byen og hygge os. så det glæder jeg mig meget til. også bare det at komme ud af min lejlighed. så det skal nok blive hyggeligt. her på torsdag skal jeg snakke med min bostøtte over telefonen. jeg skal nemlig have ansøgt om en kædevest. så jeg bedre kan finde ro når jeg fx sidder ved computeren. eller når jeg sidder og ser tv. det vil ihvertfald give mig noget mere ro. jeg er meget spændt på om jeg kan få sådan en bevilget. det håber jeg meget på at jeg kan.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. da jeg snart vil gå i seng.

bliver jeg mon den næste?

her i går fik jeg en meget kedelig besked. en af mine venner er desværre afgået ved døden. desværre så gik mine stemmer. skygger og dæmoner helt amok. de sagde nemlig at jeg ville blive den næste. som ikke skulle være her mere. hvilket det har gjort mig rigtig angst. for tænk nu hvis de har ret. og det er mig som dør næste gang. det tør jeg slet ikke tænke på. lige nu ved jeg bare ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. stemmerne larmer. skyggerne og dæmonerne vil rigtig gerne vise mig hen til kirkegården. men jeg ved ikke om jeg tør gå med dem. for tænk nu hvis de vil dræbe mig der hende. det ville virkelig ikke være så godt. lige nu ved jeg ikke hvordan jeg skal komme igennem det her. alt virker uoverskueligt og angstprovokerede. jeg kan slet ikke finde ro nogen steder. lige nu sidder jeg bare her alene i min lejlighed. men samtidig så ved jeg heller ikke om jeg tør at være sammen med nogen. for tænk nu hvis de vil gøre mig noget fordi at mine stemmer. skygger og dæmoner siger at de skal. jeg ved ikke om jeg tør stole på nogen lige nu. sådan som jeg har det. desværre. puha lige nu har jeg godt nok lyst til at lave selvskade bare for at få lidt rå på og måske kunne slappe lidt mere af. men samtidig ville jeg også bare blive rigtig ked af det og vred på mig selv hvis det ender med at jeg skader mig selv. og det ville ikke være så godt. desværre. jeg savner bare at mærke kniven køre nedad min arm og mærke blodet komme ud. det er meget længe siden at jeg har skadet mig selv. jeg kan faktisk ikke huske hvor længe siden at det er. men det er noget tid siden. og sådan skulle det også gerne blive ved med at være. selvom klokken er mange. så føler jeg at jeg ikke kan sove. tankerne flyver rundt. og jeg føler på ingen måde at jeg kan finde ro til noget som helst. alt er bare noget lort lige nu. og jeg ved ikke hvor længe jeg kan holde det her ud. noget er der simpelhen nød til at ske. men hvad ved jeg ikke. desværre.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg.

jeg kan slet ikke følge med

lige nu køre det hele alt for stærkt. tankerne flyver rundt. stemmerne. skyggerne og dæmonerne fylder rigtig meget. og jeg kan ikke være nogen steder. uroen og rasløshden er bare rigtig hård og det fylder også rigtig meget, lige nu har jeg bare lyst til at skade mig selv. bare for at kunne få lidt ro på det hele. hvor skal jeg dog gøre af mig selv. jeg prøvede i sidste måned at tage til sjælland for at se om det kunne hjælpe mod uroen og rastløsheden- men nej det gjorde det heller ikke. jeg går stadig med tanken om at jeg måske skulle lade mig indlægge. bare for ar kunne få noget ro på. for jeg ved ikke hvor længe det her kan blive ved med at gå. det er meget svært at være i mig selv når jeg har det på denne her måde. alt er bare kaos lige nu. og det er virkelig hårdt at være i.

jeg vil til at afslutte dette korte blogindlæg. jeg kan ikke rigtig overskue at skulle skrive mere.

samtalen med min distriktssygeplejerske

i dag skulle jeg snakke med min distriktssygeplejerske. da hun var kommet spurgte hun om hvordan det går. og jeg sagde det som det var at jeg ikke havde det godt. og jeg ikke ville kæmpe mere. jeg havde allermest lyst til bare at give op. stemmerne. skyggerne og dæmonerne har virkelig været slemme her på det seneste. hun spurgte hvordan det var gået på det nye medicin. jeg sagde at jeg ikke havde prøvet det endnu. dette kunne hun ikke forstå. da vi kiggede mine medicinæsker i gennem viste det sig at dem som ordner min medicin ikke havde fået lagt det nye medicin i æskerne. dette var selvfølgelig noget hun ville få tjekket op på hvorfor de ikke har været ude med ny medicin. som de faktisk skulle gøre så snart det bliver ændret. hun spurgte også mere ind til hvordan jeg havde det. jeg sagde at jeg på ingen måde havde det godt. og at jeg helst bare ville have fred og ikke være her mere og at jeg bare havde lyst til at skade mig selv og at jeg ikke vidste om jeg kunne holde det ud tre uger mere. jeg syntes hun var rigtig hård. for som hun sagde. hvis jeg alligevel ikke ville være her om tre uger. så var der ikke nogen grund til at forsætte behandlingen. jeg syntes på ingen måde den måde hun sagde det på var særlig fair. for jeg kæmper alt hvad jeg kan. hun sagde også at hvis jeg blev indlagt så kunne jeg jo stadig lave selvskade og at det så ikke ville gøre den store forskel på om jeg var indlagt eller ej. for som hun sagde så kunne jeg jo bare smule ting med ind på afdelingen. da de kun visitere en når man ankommer men ikke hvis man fx har været hjemme på orlov. hun sagde også at jeg skulle prøve at være mere positiv. og se mere på den energi som jeg har. og at det ville hjælpe mig meget så jeg havde lyst til at kæmpe. for hvis jeg virkelig ville herfra. så havde jeg vel gjort det for længst. vi snakkede også om at jeg gerne ville have min diagnose ændret. dette har hun snakkede med min psykiater om. og de fastholder min diagnose. for som hun siger. så ligger de så tæt opad hinanden at behandlingen er den samme. og som hun sagde hvis jeg vil have en revurdering var det noget som jeg selv skulle betale for. så det kommer ikke på tale. det har jeg ikke økonomi til. desværre. så det er noget jeg bare må acceptere. der er ikke andet for.

jeg kan godt mærke at det har været en hård samtale. men det går ikke at jeg ligger mig. for så ender det bare med at jeg falder i søvn. og det er jo ikke så godt. hvis jeg også skulle kunne sove i aften. da jeg har en aftale med min nye bostøtte i morgen. så det er meget vigtigt at jeg kommer op. så jeg kan være klar til når hun kommer. så nu kan jeg heldigvis bare slappe af resten af dagen. så det er jo bare dejligt må man sige. nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg.