Saschas Blog

her i dag har jeg mødtes med min mor ude i storcenteret. allerede fra starten af dagen kunne jeg mærke at der var noget under opsejling. jeg vidste bare ikke lige hvad det var. men det fandt jeg hurtigt ud af. det vidste sig at de var Stacey som var på spil. hun råbte og skreg helt vildt. det var virkelig svært at høre hvad der skete ude i centeret fordi at hun var så højlyt. da vi spiste spurgte min mor om der var noget galt. jeg sagde selvfølgelig at der ikke var noget galt og at jeg bare var træt. men i virkeligheden var det Stacey som lavede en massere ballade. selvom hun er en ny stemme. så er hun en af de værste stemmer jeg har oplevede. lige nu ved jeg ikke hvad jeg lige skal gøre. vil ikke vise omverdenen hvor svag jeg rent faktisk er. vil gerne vise dem at jeg er stærk. men det er jeg bare overhovedet ikke. jeg er meget vred på mig selv over at jeg er sådan et dårligt menneske. verden fortjener mig ikke. jeg føler bare at jeg er til besvær. lige nu har jeg bare allermest lyst til at lave selvskade. bare for at kunne få nogenlunde ro på igen. men det går bare ikke for så bliver jeg endnu mere vred på mig selv. hvis jeg laver selvskade. så jeg vil kæmpe alt hvad jeg kan.

jeg vil til at afslutte dette blogindlæg. kan godt mærke at jeg ikke lige kan samle mig om at skrive mere nu her

her i sidste uge var jeg ude på den psykiatrisk afdeling da jeg skulle til noget forsamtale i forbindelse med metakognitiv træningsgruppe.. jeg syntes det var meget overvældende at skulle deltage i. jeg fik nogen dages betænkningstid. men måtte erkende at jeg ikke havde overskuddet til det på nuværede tidspunkt. selvom det lød rigtig fedt. så kunne jeg bare mærke at det ikke lige ver lige nu at jeg skulle deltage i det. jeg føler at jeg har rigeligt i kalenderen. det er her på torsdag alt jeg skal snakke med min distriktsygeplejske. jeg er lidt nervøs denne gang for jeg ved at hun har fået at vide at jeg har sagt nej. ikke nok med det. så tror jeg også at min bostøtte tager en snak med hende om hvordan jeg har det for tiden. det er ikke nogen hemmelighed at det svinger meget i disse tider. jeg er meget spændt på hvad hun vil sige til det her. vil bare ikke være til besvær. derfor at jeg ikke har sagt det store til hende her på det seneste. jeg lader bare som om at det går godt. men det kan jeg bare ikke blive ved med. på et tidspunkt falder facaden ned. men det ønsker jeg bare ikke. vil ikke vise hvor svag jeg rent faktisk er. men nu må vi se hvad der kommer til at ske. jeg skal nok skrive hvordan det kommer til at gå.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg.

her i går skete der noget som jeg på ingen måde havde forventet. jeg går jo med fire stemmer. tre kvinder og en mand. her i går skete der så noget underligt den sidste stemme ændret køn lige med et. ikke nok med det så præsenteret sig også med et navn som jeg ikke havde hørt før. det var et meget mærkeligt navn. navnet er stacey. jeg ved faktisk ikke hvor det kommer fra. men det var det som hun sagde. så nu har alle fire stemmer navne. de er som følger. de tre første. dixie fiffi. Kikki og så den nye. stacey. et eller andet sted så er jeg glad for at alle stemmerne nu har fået et navn. men samtidig er det meget strammede. for nogen gange så kan de bytte rundt på deres stemmer. sådan at hvis den ene stemme fx stacey lige pludseligt lyder som dixie. det er meget forvirrende. men det er der nu engang ikke noget at gøre ved.

stemmerne snakker også indbyrdes omkring mig. om hvad de ellers kan finde på at pine mig med. det er ikke særligt rart at være vidne til. men på den anden siden hvis jeg skal vende det til noget positivt så kan jeg være forberedt på hvad deres næste træk skal være. lige nu er de ret så sure på mig fordi at de bestemt ikke kan lide at jeg skriver om dem. men det er ikke noget som de skal bestemme. allerde nu er jeg godt træt simpelhen fordi de larmer sådan og tager så meget af min energi. men det går ikke at jeg ligger mig nu her. grunden til det er at min bostøtte kommer her klokken 14. og det er jo lige om lidt.

ellers har jeg faktisk ikke de store planer for i dag. jeg tror bare at jeg skal være herhjemme. jeg har forresten bestilt ny telefon. så den glæder jeg mig meget til at skulle få ind af døren. jeg vil til at afslutte dette blogindlæg. hvis jeg kan finde overskud til det senere kunne det være at jeg skriver et nyt igen

her i dag har jeg været til forsamtale i forhold til metakognitiv træningsgruppe. det handler om at man skal lære at styre og tænke anderledes sådan som jeg forstod det. jeg er meget splittet om det er noget som jeg skal deltage i. lige for tiden er jeg inde i en ret dårlig periode rent psykisk. mine stemmer larmer rigtig meget. og min skygger og dæmoner er ret meget ovre alt. jeg har længe overvejet at lade mig indlagt. og dette er ikke blevet mindre efter i dag. jeg har fået lidt betænkningstid til i løbet af ugen. før jeg skal give svar. min veninde som selv kender til det sagde at jeg helt klart skulle prøve det. men jeg ved det sku ikke. lige nu føles det bare totalt uoverskueligt at bare at tænke over det. lige nu har jeg bare lyst til at lave selvskade. jeg føler at det er den eneste udvej. jeg kan på ingen måde overskue noget som helst. jeg ved ikke lige hvad der er gået galt. for jeg burde jo have det godt. jeg har venner og familie omkring mig. men det er jeg bare ikke. uden rigtig at vide hvorfor. men en ting jeg ved. er at jeg ikke kan holde det ud meget længere. hvad skal jeg dog gøre for at slippet ud af det her mareridt. jeg føler at jeg kæmper alt hvad jeg kan. men det nytter bare ikke det helt store desværre. jeg føler ikke at jeg kommer nogen vegne.

i morgen skal jeg ud og spille. og bare det kan jeg mærke at min angst den bare dunker derudaf. men hvorfor? det er jo noget som jeg rigtig godt kan lide. og plejer at nyde til fulde. men lige nu føler jeg bare at det er helt uoverskueligt. det er trods alt mange timer at jeg skal afsted i morgen. forresten så har jeg få hentet nye forsyninger af pn. så jeg håber at jeg kan sove noget bedre i nat. klokken er 21:30. og jeg overvejer allerede at gå i seng. jeg syntes at min dag som har været rigtig hård. og jeg glæder mig bare til at den er overstået. så i morgen forhåbentlig kan blive bedre.

jeg håber ihverfald at det spillejob i morgen bliver en god oplevelse. men nu må vi se hvordan det kommer til at blive. det må tiden jo vise.

jeg vil til at afslutte dette blogindlæg.

klokken er ikke mere en lidt over syv hertil morgen der jeg stod op. jeg kunne ikke rigtig finde ro til at sove mere. det er nemlig i dag at jeg skal til lægen og have kigget på min hånd. jeg har svært ved at bevæge nogen af fingrene samt at de sover. lige nu har jeg bare allermest lyst til at aflyse og blive hjemme. jeg kan slet ikke være i mig selv lige nu. tankerne køre rundt. og stemmerne larmer virkelig meget. de siger noget med at hvis jeg skal stikkes så vil de sprøjte alt muligt ind i mig. det gør mig endnu mere angst. hvad skal jeg dog gøre? det ved jeg sku snart ikke. godt nok har jeg min bostøtte med men jeg har ikke haft hende med til lægen før. så på det punkt er jeg ikke så tryg ved hende. tænk hvis hun ikke har tid til være der hele tiden hos mig. hun har jo også andre borger som hun skal ud til. jeg kan bare slet ikke klare at være alene der hos lægen. jeg føler mig bare som et dårligt menneske og et svagt menneske fordi at jeg ikke bare kan klare det selv. og være stærk. jeg føler mig svag fordi at jeg skal have en med for at kunne klare det. hvorfor kan jeg ikke bare gøre det selv? det forstår jeg virkelig ikke. alle andre kan jo selv tage til deres læge uden at de skal have en med. hvorfor kan jeg så ikke bare også gøre det selv.det går mig på. men sådan er det nu engang. det er der ikke så meget at gøre ved. nu må vi se hvordan det kommer til at gå. hvis jeg kan overskue det så skal jeg nok skrive et blogindlæg når jeg kommer hjem igen.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. da jeg snart skal afsted