Saschas Blog

så er dagen kommet hvor jeg skal til min legesamtale. jeg tror at vi skal snakke om hvordan det går. dette er jeg meget angst for. jeg er nemlig bange for om de kunne finde på at udskrive mig. for det føler jeg mig slet ikke klar til. jeg ved bare ikke hvordan jeg lige skal forklare det til dem på en måde så de forstår at det er alvor. lige nu ved jeg bare ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. jeg har bare lyst til at gemme mig lang væk. for jeg er slet ikke klar til at komme hjem. jeg er bange for mine stemmer og angsten der følger med. også er det bare de skide selvmordstanker som jeg kæmper med. de mener nemlig at det er kroniske selvmordstanker. jeg ved ikke helt hvad det indebare. men det finder jeg jo nok snart ud af. jeg ved ikke helt hvilket tidspunkt jeg skal til lægesamtale i dag. men det finder jeg nok meget snart ud af. jeg skal nok skrive et blogindlæg om hvad de kommer frem til.

jeg glemte helt at skrive at det er i dag at jeg skal til det der avatar projekt. det er noget jeg ser frem til. så det skal jeg også nok skrive om i mit næste blogindlæg

her i torsdags havde jeg det ikke super godt. det endte med at nogen af mine venner kørte mig ud på psykiatrisk med henblik på at jeg skulle indlægges. dette blev jeg så. jeg kæmpet meget med stemmerne og mange selvmordstanker. nu er det søndag i dag jeg har det sku ikke meget bedre. jeg valgte at sige til min kontaktperson at jeg havde mange stemmer og selvmordstanker. dette sagde hun bare at det var da ikke så godt. andet gjorde hun ikke. jeg har såh lige læst i deres udtagelse at jeg ikke havde nogen øget selvmordsrisiko. WTF hvordan kan de skrive såden når jeg har det allerværst. det giver ingen mening. jeg føler mig overset og ligegyldig. stemmerne siger at jeg skal forlade afdelningen og tage mit eget liv. jeg føler ikke at jeg bliver passet på. men er her bare på afdelingen til opbevaring. de før ikke en skid. jeg ved ikke hvordan jeg skal komme i gennem det her pis. hvad skal der til før at de tager mig alvorligt? jeg føler ikke at jeg kan tage den her kamp alene eller vinde kampen. hvorfor skal jeg være her? var det ikke bare nemmere hvis jeg ikke var her. såden føler jeg det lige nu. jeg ved slet ikke hvad og hvor jeg skal gøre af mig selv. jeg føler ikke at jeg har fortjent at være her. jeg føler at jeg er en byrde for folk. jeg skaber bare problemer for andre. og det ønsker jeg ikke. det her er meget hårdt at være i. jeg er også bange for at den snart udskriver mig. det er jeg bare overhovedet slet ikke klar til. bare det at komme hjem føler jeg er et marridt hvad skal jeg dog gøre? skal det virkelig være såden her? er verden bare et bedre sted uden mig? det tænker jeg at den er. dette skal ikke lyde som en trussel men mere en konstatering. jeg syntes det hele er meget svært lige nu. jeg vil bare så gerne have hjælp. men jeg føler ikke at jeg får den. på onsdag skal jeg til avatarprojektet dette er noget jeg ser meget frem til. det ligger heldigvis i samme hus som hvor jeg er indlagt. jeg har tænkt mig at fortælle hende hvad jeg går rundt med lige for tiden. men samtidig er jeg meget bange for at blive taget af projektet. dette ønsker jeg virkelig ikke da jeg meget gerne vil arbejde med mine stemmer. så jeg er meget bange for at ligge kortene på bordet overfor hende. men nu må vi se hvad der kommer til at ske og om jeg stadig er indlagt der på onsdag. jeg skal nok skrive et blogindlæg om hvad der kommer til at ske.

lige nu sidder jeg bare her på min stue ved min computer og skriver dette blogindlæg. jeg tror snart at jeg ligger mig under min kædedyne. det kan jeg mærke at jeg har brug for. nu er hende der min kontaktperson som jeg ikke følte tog mig alvorligt lige været inde hos mig og sagt at hun har fri nu her. jeg håber meget på at jeg får en kontaktperson som er bedre til at forstå mig og måske kan give mig mere hjælp. ellers ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. som sagt så er jeg meget tæt på bare at give op og sige fuck det hele. i morgen er der stuegang og lægesamtale. jeg har også tænkt mig at sige det som det er til lægen hvordan jeg har haft det også håber jeg at de kan gøre noget for mig. det var også meningen at jeg skulle have taget blodprøver. dette kunne jeg på ingen måde overskue da min angst er for slem i øjeblikket. dette lyttede de så til. så nu skal jeg kun have taget EKG. det kan jeg heldigvis godt uden problemer. så det er jo bare dejligt. jeg ved faktisk ikke hvad der ellers skal ske der i morgen. men det får jeg jo at se i morgen engang. nu tror jeg at jeg snart vil bede om noget PN da jeg kan mærke at det er noget som jeg har brug for. jeg har faktisk ikke forladt min stue for at være social med de andre. dette var noget som jeg ikke rigtig kan overskue. men såden er det nu en gang. det kan være at det bliver bedre i morgen.

jeg har desværre også meget svært ved at spise her på afdelningen. min angst går helt amok når jeg skal spise. det er kun lykkedes mig at spise morgenmad i dag. de andre måltider har jeg ikke spist. jeg ved ikke hvorfor jeg bliver så angst for det men det bliver jeg nu engang. jeg ved bare ikke hvordan jeg skal gribe det an. det er ikke noget jeg plejer at have problemer med. men måske kan de hjælpe mig med at blive tryg i det. for det er jeg ikke såden som det ser ud nu. desværre.

nu tror jeg at jeg vil til at afslutte dette blogindlæg da det er ved at være ret langt. jeg skal nok skrive et nyt blogindlæg i morgen hvis der kommer til at ske noget.

det er ved at være rigtig længe siden at jeg har skrevet her på min blog. men nu skulle det være. der er sket en del siden jeg sidst har skrevet her på min blog. siden sidst så har jeg været indlagt på psyk. jeg havde det rigtig svært rent psykisk. jeg lavede meget selvskade og var meget deprimeret. bare den første uge på psykiatrisk lå jeg bare under min min kædedyne. det var personalet ikke så glade for. så de vil meget gerne have at jeg kom lidt ud af min seng. så de vil megetgerne have at jeg kom ud og gå en tur og være social. dette var meget svært men det gik faktisk okay da jeg endelig kom lidt ud. jeg var indlagt i næsten tre uger. jeg kom da ud på afdelingen. så det var meget godt. udover det så har det gået meget op og ned. nogen dage er bedre end andre. stemmerne er meget det samme. eller ikke helt Kikki som har været en af de faste stemmer sammen med Stacey er begyndt at komme mere i forgruden. de to snakker meget sammen og er meget svære at skulle håndtere. jeg ved snart ikke hvad jeg skulle gøre for at kunne håndtere dem. det er ligesom dem som styre festen desværre. her i torsdags var jeg til til min sygeplejske studeredes ekssame hun skulle stille mig en masse spørgsmål omkring mine stemmer. OCD og medicin. jeg syntes at hun klarede det super godt. et par timer efter at jeg kom hjem ringede hun til mig og sagde at hun havde fået 12. jeg syntes det virkelig var flot klarede. hende og jeg har vores sidste samtale på tirsdag. det bliver meget mærkeligt at det er vores sidste samtale der på tirsdag. nu var jeg blive meget tryg ved hende. men såden er det nu enegang.

ikke nok med det så har jeg en god nyhed. her i sidste uge var min behandler på besøg hos mig. hun havde et tilbud som jeg ikke kunne afslå. jeg har nemlig fået et tilbud om at deltage i CHAL­LEN­GE Pro­jek­tet. det er noget som jeg længe har ville deltage i. og nu har jeg langt om længe fået muligheden. jeg er meget spændt på hvordan det nu vil være at være med i. jeg er meget bange for om det vil gøre det hele værre eller hvad der nu kommer til at ske. jeg er sikker på at det nok skal gå. jeg vil gerne udfordrer stemmerne og finde en måde til at kunne håndtere dem på. jeg håber at jeg vil få en måde at jeg kan styre dem på og at de ikke styre mig. så jeg er klar til kampen. de skal ikke styre mig. og jeg håber på at en dag at ikke kan høre stemmer mere. men som min behandler siger så kommer jeg nok ikke af med mine stemmer da hun mener at det er medfødt. men nu må vi se hvordan det kommer til at ske. det er kun tiden der kan fortælle det. for at vende tilbage til CHAL­LEN­GE Pro­jek­tet til dem som ikke ved det så går det ud på at jeg får nogen VR-briller på hvor jeg skal beskrive stemmen som jeg gerne vil arbejde med i dette tilfælde er det Stacey som jeg gerne vil arbejde med. da hun er den værste stemme af dem alle. jeg skal beskrive hvordan Stacey lyder og ser ud. dette er noget som jeg er meget spændt på da det ikke er noget som jeg har prøvet før. man skal lære at kunne kommunikerer med hende og udfordre hende. det ser jeg meget frem til. men jeg skal nok skrive om hvordan det er og hvad der kommer til at ske.

jeg vil til at afslutte dette blogindlæg. jeg skal nok skrive noget mere meget snart

jeg kan ikke huske om jeg har skrevet om det før her på bloggen. den gang jeg bordet i københavn havde jeg en meget mærkelig følelse på ryggen. det følelser som nogen hænder som tager fat og kravler rundt på min ryg. det følelse meget ubehageligt. det er rigtig mange år siden at jeg har haft det på den måde. det er lidt svært at forklare. når det er værst er det som om at jeg bliver taget hårdt fat på ryggens rygsøjle. jeg er virkelig ikke glad for at nogen rør mig på ryggen. for det trigger det rigtig meget. jeg ved godt at du lyder meget mærkeligt. men det er såden som jeg desværre føler det. lige nu er stemmerne ikke så aktive lige nu hvilket er meget godt. men til gengæld så fylder det med ryggen rigtig meget. jeg ved ikke helt hvordan jeg skal beskrive det overfor min behandler. for det lyder jo helt skørt. jeg går også med tanken om at jeg måske skal indlægge mig selv. jeg har. virkelig brug for en pause fra det hele for at få styr på det psykiske. men spørgsmål om de overhovedet vil indlægge mig på baggrund af hvordan jeg har det. men jeg tør sku ikke rigtigt ringe ind til dem. jeg er bare bange for at jeg tager pladsen fra en anden som måske mere kunne have brug for den end mig. og det har jeg ikke lyst til. men nu må vi se hvad der sker. der er ikke andet for. jeg vil gerne have det godt men ved ikke om jeg fortjener det. der er så mange andre som jeg gerne vil have at de skal have det bedre end mig. jeg må ikke have det godt siger stemmerne. men såden er det jo nogengange.

jeg vil til at afslutte dette korte indlæg. men tak fordi at i vil læse med 😀

lige for tiden går det ikke særlig godt. jeg er inde i en meget svær periode stemmerne larmer angsten er meget slem og jeg føler mig meget trist. jeg ved slet ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. der er kommet en ny stemme jeg ved endnu ikke hvad hun hedder. men hun snakker meget omkring selvmord og hvordan dette kan gøre på den bedst mulig måde. hun er lidt ligesom Stacey. de to snakker meget sammen hvilket er meget ubehageligt. jeg har meget dårlig samvittighed over at jeg har det så skidt når jeg ved at der er nogen som har det meget værre end mig. jeg føler ikke at jeg burde klage. hvorfor jeg ikke har det godt. tja det ved jeg ikke. her for et par dage siden endte det ikke så godt. jeg er desværre endt i selvskaden. jeg er meget ked af det og vred på mig selv over at jeg endte med at lave selvskade. nu var det gået ligeså godt med ikke at lave selvskade. men såden skule det ikke forsætte. hvordan skal jeg mon komme videre? jeg har fået taget min bostøtte fra mig. Aalborg mener ikke at der er behov for mere støtte. det eneste støtte jeg får lige nu er fra psykiatrien et par gange om måneden. hvilket ikke er særlig meget. hvad skal jeg dog stille op? lige nu har jeg bare lyst til at sige fuck det og bare skride fra det hele. hvorfor skal jeg være her? jeg er sikker på at jorden ville være et meget bedre sted hvis jeg ikke var her. jeg ville såden ønske at jeg enten blev indlagt eller i det mindste fik noget mere hjælp. jeg har længe overvejet et bosted. men hvordan skal det dog komme på tale? hvis min sagsbehandler skulle spørge mig om hvad jeg havde brug for. hvad skulle jeg så sige. jeg er ikke særlig god til at skulle beskrive mine behov. lige nu mens jeg skriver dette blogindlæg så siger stemmerne at jeg ikke fortjener at få hjælp. jeg er bange for at jeg tager hjælpen fra nogen som kunne have mere brug for den end mig. og det ønsker jeg ikke. jeg fortjener ikke at have det godt. dette skal ikke lyde som en selvmordtrussel men bare et kæmpe råb om hjælp. hvor længe skal jeg dog kæmpe inden jeg kan få den hjælp som jeg ønsker. jeg skulle aldrig have flyttet til Aalborg. for det første så havde de jo frataget mig skizofrenidiagnosen hvilket rigtig meget begrænser de muligheder jeg har for at få den rette hjælp. jeg er for rast til at få den rette hjælp men for sig til at kunne få mere hjælp en hvad jeg gør nu. den gang jeg boet i slagelse fik jeg meget mere hjælp. der havde jeg også den rette diagnose. som skrevet tidligere i dette blogindlæg. så ville jeg ønske at jeg kunne blive indlagt men jeg har en radio at passe. de kan ikke klare den uden mig. det er jo mig som er chefen. hvis jeg tager en pause fra radioen. hvem skal så passe den og holde den kerede. jeg ved jo godt at jeg har et fantaisk crew som gerne vil hjælpe til. men jeg tør bare ikke slippe den. hvad skal jeg dog stille op? det er det store spørgsmål. jeg ved ikke hvor længe at jeg kan blive ved med at køre med facade på. det er virkelig hårdt. hvis jeg bare kunne være stærk og vise at det var mig som styret mit liv og ikke de forbandet stemmer. men jeg håber at det snart kommer styr på dem.

jeg vil til at afslutte dette lidt længere blogindlæg