jeg sagde det som det var

her i dag har jeg haft min behandler på besøg. hun skulle høre hvordan det gik. jeg sagde det som det var at det ikke gik så godt. jeg er inde i en meget svær periode. mine stemmer er ret så voldsomme. hun spurgte så mere ind til det. og jeg sagde direkte som det var at jeg havde selvmordstanker og jeg har havde lyst til at tage alt min medicin. dette var hun meget bekymret for. som hun sagde så skulle jeg kontakte psykiatriske skadestue hvis jeg ikke kunne afholde mig fra at handle på dem. udover det så ville hun have min psykiater indover for at se om der var mere der kunne gøres. hun sagde så også. og det ved jeg ikke om er godt eller skidt. men hvis jeg valgte at tage alt min medicin så ville jeg nok ikke dø af det. da det ikke er nok selvom der er til 14 dage adgangen . som jeg får udleveret. dette fik mine stemmer til at gå endnu mere amok. de råbte og skreg at jeg så skulle gå udenfor et tog. som stemmerne sagde at det ville jeg nok dø af. lige nu har jeg bare lyst til at handle på det hele. hvis jeg tog alt min medicin ville jeg nok bare sove et døgn også have det fysisk dårligt bagefter. det var ihverfald det som hun sagde til mig. jeg kan bare ikke lade være med at tænke på det. fordi at mine stemmer gerne vil have at jeg gør det forbi. stemmerne siger lige nu at der er sikkert ingen der vil savne mig. folk vil nok bare syntes det er dejligt at jeg ikke er her mere. jeg vil ikke være til besvær for nogen. jeg føler tværtimod at jeg er til besvær. jeg fortjener ikke at leve. jeg føler at jeg ikke kan gøre noget rigtigt. jeg føler at folk ikke kan lide mig. og det gør mig rigtig trist og ked af det. for hvad har jeg gjort? jeg er også ked af at dette blogindlæg ikke er så positivt som jeg gerne vil være. desværre fylder det her bare rigtig meget. det er ikke til at holde det ud. hvor skal jeg dog gøre af mig selv. har bare lyst til at gå fra det hele og sige det var det. men hvordan skal jeg nu gøre det?

min mor spurgte også om alt var som det skal være. jeg løg og sagde at der ikke var noget galt. jeg har ikke lyst til at skulle gøre hende bekymret. eller gøre hende bange. jeg ville sådan ønske at jeg kunne være positiv. men sådan er det nu ikke engang. her på mandag ringer der inde fra psykiatrien for at høre hvordan det går. jeg håber meget på at det er bedre end det er i dag. for i dag er det godt nok noget kaos. alt eksplodere bare inde i mit hoved. jeg kan snart ikke holde det ud mere. i morgen skal jeg snakke med min bostøtte. jeg er meget spændt på hvad hun siger når jeg fortæller hende om hvordan det er gået i dag. i næste uge får jeg en ny bosatte. det er jeg ikke særlig vild med. jeg er ikke god til nye mennesker. men som min behandler sagde så skulle jeg ikke være bange hende den nye bostøtte var rigtig sød. og det var en som min behandler kender rigtig godt. men nu må vi se hvordan det kommer til at gå. jeg skal nok skrive et blogindlæg omkring det. når vi kommer dertil. nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. inden det bliver for langt.