her i tirsdags var jeg til første session i den nye stemmehørergruppe. dette var noget som jeg har set meget frem til men også meget angst for det. jeg skulle møde derude klokken 10. det vi skulle i denne session var at vi skulle præsentere os for hindenden. derefter skulle vi fortælle hvordan vores stemmer hver især påvirkede vores hverdag. dette var meget angstprovokerende. men det gik. det er hver tirsdag at vi skal mødes i gruppen. så jeg ser allerede frem til på tirsdag. men også med frygt og angst.
siden sidste indlæg har jeg fået en ny behandler da hende jeg havde før har valgt at skifte afdeling. dette betyder så at jeg har desværre fået en mandlig behandler hvilket jeg på ingen måde er tryg ved. jeg har ringet ud til afdelingen for at høre om det var muligt at kunne få en anden behandler. dette var desværre ikke muligt. jeg var til samtale med ham efter stemmehøerergruppe og jeg kunne bare mærke at det ikke skulle være ham og jeg. jeg følte ikke rigtigt at vi havde den der gode kemi. syntes det var meget overfladisk hvilket på ingen måde var med til at gøre det bedre. jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre for det her er ikke til at holde ud. jeg er virkelig angst og har bare lyst til at aflyse vores aftaler. jeg vil prøve at ringe til dem igen på mandag og prøve at se om der virkelig ikke kan gøres noget ved det. det kan da ikke passe at der slet ingen mulighed for at få en kvindelig behandler som jeg havde før. men nu må vi se hvad der kommer til at ske. jeg skal nok skrive et nyt blogindlæg omkring det når og hvis der sker noget nyt.
her i forlig uge skete der desvære noget voldsomt. jeg var virkelig plaget af mine stemmer og det endte det desværre med at jeg tog en overdosis af min medicin. jeg håbede virkelig at det ville gøre en ende på det hele men det gjorde det desværre ikke. dagen efter havde jeg virkelig ondt i maven. men jeg sagde det ikke til nogen før nogen dage senere. jeg har valgt ikke at jeg ville ringe til sygehuset for jeg ved jo så ikke hvad de ville gøre ved det. jeg tror ikke at der er sket noget. jeg sagde det så til min mandlige behandler. jeg kunne så læse senere i min journal at han havde vurderet at det var risiko for selvmordstrossel da jeg var kendt med ikke alvorlige forsøg på selvmord dette fik mine stemmer virkelig oppe at køre og de blev rigtig sure. de snakker meget om at jeg skal gøre det endnu mere på et senere tidspunkt. jeg føler ikke at de tager mig alvorligt. jeg føler ikke at jeg får den rigtige hjælp hos psykiatrien. hvad skal jeg snart gøre? skal jeg virkelig flytte fra byen for at få den rigtige hjælp? nu når vi snakker og stemmer og hjælp så har jeg fået en bostøtte igen. hun virker rigtig sød jeg mødte hende for første gang i mandags. der er rigtig mange ting som vi skal have arbejdet med. så det er super godt at jeg nu igen kan få hjælp på den front.
jeg har igen fået nye stemmer desværre. der er fire alt i alt. de hedder Annse, Kiki, Sofie og hende som jeg frygter mest nemlig Stacey. jeg kender ikke Annse og Sofie særligt godt endnu. men de er meget negative og angstprovokerede hvilket ikke er særlig godt. jeg har ikke rigtigt ture snakke med min behandler omkring dem endnu. mest fordi at jeg ikke er tryg ved ham.
nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. det var en lille status fra min side af