selvskaden vandt denne gang

så gik den ikke længere. som mange af jer ved så kæmper jeg dagligt med selvskade. jeg har ellers kunne holde den i et par måneder. men her i forgårs gik den ikke længere. stemmerne. og dæmonerne og angsten og skyggerne blev bare for meget og det kunne jeg desværre ikke rumme. så jeg kom desværre til at lave selvskade med en skrutrækker. det var virkelig dejligt at mærke smerten igen. men desværre kort efter kom den dårlige samvittighed over hvorfor jeg kunne ikke holde den længere og at jeg var for svag til at kæmpe. jeg sidder her og ved ikke rigtigt hvad jeg lige skal gøre. her i går snakket jeg med min distrikt sygepleje som kom forbi. det var ikke nogen rar samtale syntes jeg. vi snakkede om at jeg havde lavet selvskade. og som hun sagde så var hun ikke rigtigt bekymret for min selvskade. fordi som hun sagde hvis jeg virkelig ville herfra. så havde jeg vel nok gjort det for længe siden. hun spurgte også om jeg ville leve mere hvor jeg til svaret at hvis jeg skal kæmpe sådan så gider jeg ikke. hvor til hun svaret hvorfor jeg så ikke havde gjort for længe siden. og at der var vel noget der holdte mig tilbage. jeg blev rigtig ked af det. fordi jeg følte ikke at hun tog mig alvorligt jeg sagde også at jeg havde snakket med min nabo da jeg havde det rigtig skidt. hvor hun så sagde igen. jamen så vil du jo ikke herfra. det er jo et håb om hjælp. for hvis jeg virkelig ville herfra så havde jeg ikke snakket med nogen så havde jeg vel bare gjort det.. vi snakkede også om at her den 10ne skal jeg til forsamtale hos den stemmehøregruppe som jeg skal starte i. det bliver rigtig spændende og se hvordan det er. jeg er meget spændt. jeg er også bange for hvordan ville mine stemmer og dæmonerne ville reagere når jeg skal til at snakke om dem. det er ikke noget jeg rigtigt har prøvet før. jeg er meget spændt samtidig med at jeg er meget bange. men lad os nu se hvordan det går. jeg skal nok skrive et blogindlæg om hvordan det er gået.

lige nu sidder jeg bare her ved computeren. og ikke rigtigt ved hvor jeg skal gøre af mig selv. stemmerne køre bare derud af. jeg har virkelig lyst til at lave selvskade igen. bare for at få nogenlunde ro på igen. men spørgsmålet er hvor længe roen ville holde? det er ikke til at sige. måske skulle jeg tage noget pn. bare for at kunne få lidt ro på. men det ville stemmerne ikke rigtigt være med til. så det er lidt noget rod. så det er desværre en daglig kamp. som jeg bare må kæmpe. når nu vil jeg kigge lidt på noget aftensmad. så jeg ønsker jeg en god aften.

Angsten styre slagets gang

Her de sidste par dage har jeg virkelig ikke haft det nemt. Jeg har kunne mærke at der var noget som det ikke skulle være. Jeg føler mig utryg. Bange og ked af det uden rigtigt at vide hvorfor. Jeg har rigtig meget lyst til at lave selvskade. For at måske kunne erstatte den underlige følelse. Som jeg ikke rigtigt kunne sætte ord på. Det er en følelse som jeg aldrig har haft. Hvilket betyder at jeg ikke helt ved hvordan jeg skal håndtere den. Lige nu er jeg på Sjælland. For at være sammen med nogen så jeg ikke helt er alene. Jeg ved bare ikke om det er nok. For lige nu snakker stemmerne om at jeg skal lave selvskade og gerne gøre det slemt. For så lover de nemlig at jeg nok skal slippe de følelser som jeg har.

Jeg ved bare ikke om jeg skal tro på dem. For de har jo svigtet mig før. Så jeg har det sådan lidt blandet. Så lige nu står jeg sådan lidt i en svær situation. Så vi må se hvad der kommer til at ske. Det må tiden vise.

Jeg beklager mit rodet indlæg. Jeg havde lige brug for at prøve at sætte nogen ord på mine tanker.

velkommen tilbage til min stressede hverdag

det er et stykke tid siden at jeg har fået skrevet lidt her på bloggen. men nu skulle det være. som mange af jer ved så har corona virkelig ramt danmark hvilket har betydet at jobcentrere og kommuner har været lukket ned. men efter flere måneders nedlukning er danmark begyndt at åbne op igen. det har også betydet er jobcenterene åbner op igen og vi skal stå til rådighed igen. som mange af jer ved så gik det ikke så godt på min sidste praktik hos aalborg kommunes it afdeling. nu har jeg så gået hjemme i nogle måneder. og mit jobcenter har nu igen måske fundet et ny praktiksted. hvilket stresser mig virkelig meget. siden den gang er det bare gået ned af bakke rent mentalt. jeg kan ikke overskue så meget længere. og jeg ved ikke om jeg kan klare endnu en praktik. jeg snakkede med en fra danskblindesamfund som skal hjælpe mig med møderne som jeg skal have med mit jobcenter da jeg gerne ville søge førtidspension. desværre mener kommunen ikke at der nok er en chance for at jeg ville kunne få det. men da jeg har været i ressourceforløb i mere end fem år og jeg stadig er i den indledningsfase med at blive afprøvet vil en konsulent fra danskblindesamfund ligge vægt i at der skal findes en løsning. desværre er jobcenteret meget hurtigt og har allerede planlagt et møde med et nyt praktiksted på tirsdag. hvilket stresser mig helt vildt. jeg er på ingen måder klar. men samtidig ved jeg heller ikke om jeg kan takke nej. for jeg vil jo helst ikke miste min ydelse. så lige pt ved jeg ikke lige hvor jeg skal gøre af mig selv. jeg føler de har alt forstore forventninger end hvad jeg kan leve op til. desværre har min sagsbehandler ikke planlagt et møde endnu hvor jeg kan fortælle hende om min nuværende situation. men så snart hun gør det. vil danskblindesamfunds konsulenter gerne med til mødet og hjælpe med til at finde en løsning om hvad jeg skal. så det glæder jeg mig til at blive afklaret. så lige nu sidder jeg bare her og venter på hvad der skal ske.

jeg skal nok skrive et opfølgende indlæg om hvordan både mødet med praktikpladsen og når min sagsbehandler indkalder til et møde

overvejer at springe fra

det her er lidt en forsættelse af mit sidste indlæg. for at gøre en lang historie kort så skal jeg starte i praktik hos aalborg kommune i deres IT afdeling. men jeg ved ikke om jeg føler mig klar. jeg ved ikke om jeg kan overskue det. og om jeg er god nok til at kunne følge med dem og på deres niveau. det går mig virkelig på. og jeg ved ikke hvem jeg skal snakke med omkring det. er det min sagsbehandler eller min virksomhedskonsulent. og gad vide hvad de vil sige til det. de har jo trods alt arbejdet meget hårdt for at finde en praktikplads. det er godt der går nogen måneder før at jeg skal starte. datoen er endnu ikke fastlagt. for så kan jeg bruge tiden på at mærke efter om jeg kan overskue det. det er første gang at jeg har denne følelse. for jeg plejer jo at være glad og glæder mig til praktikken. men sku ikke denne gang. jeg ved bare ikke hvad det skyldes inderst inde. men lad os nu se hvad der kommer til at ske.