Så gik den ikke længere. Her for to dage siden skulle jeg snakke med min distriktsyplejske da hun gerne ville høre hvordan jeg går og har det. Jeg sagde det som det at jeg ikke havde det godt. Bl.a at stemmerne gerne ville have at jeg skulle skade mig selv og endda at jeg skulle gøre en ende på det hele ved at skære mig i håndledet så jeg ikke ville overleve. Hun prøvet at få mig til at tage noget pn. For at se om det ville hjælpe på stemmerne. Desværre var jeg bare ikke i stand til at tage noget som helst. Da stemmerne havde alt for meget magt. Hun sagde så at hvis jeg ikke ville gøre det. Ville det nok være bedst at jeg kom en tur ud på den psykiatriske skadestue. Det syntes jeg var en god ide. Så min distriktsyplejske ringet til min mor for at sætte hende ind i situationen. Da det var hende som skulle køre mig derud. Da hun kom hjem fra arbejde. Tog hende og jeg derud og snakkede med dem omkring det hele. Vi blev enige om at til at starte med at de gerne ville undgå at indlægge mig da jeg ikke havde taget min medicin som jeg skulle. Men hvis det blev værre skulle jeg kontakte dem igen. Så ville de gerne indlægge mig. Vi tog hjem igen. Men desværre kunne jeg bare mærke at det ikke gik den rigtige vej. Og jeg valgte så at min mor og mormor skulle tage derud igen og snakkede med den endnu en gang. Efter flere timers ventetid kom jeg ind til en læge hvor han undersøgte mig. Og jeg fortalte hvordan jeg havde det og hvad stemmerne gerne ville have at jeg gjorde. Vi blev enige om at det nok var en god ide at jeg blev indlagt.
Nu er der gået to dage hvor jeg har været indlagt på Slagelse. Og de har så besluttet at jeg skal overføres til Aalborg psykisk afdeling. Lige nu mens jeg skriver dette indlæg sidder jeg netop nu i en Sygetransport sammen med noget personale på vej til Aalborg. Det bliver meget spændende hvad der kommer til at ske når jeg lander i Aalborg. Jeg er meget nervøs for hvad der skal ske og hvad deres plan er. Har de mon tænk sig at udskrive mig efter en dags tid. Det må tiden vise. Jeg havde på ingen måde regnet med at jeg ville indlagt. Men sådan kan det jo gå. Lige nu vil stemmerne gerne have at jeg bliver udskrevet så jeg kan gøre en ende på det hele. Men jeg tror ikke at jeg lige blever udskrevet lige med det samme. Sådan som jeg har det på nuværende tidspunkt. Jeg er sikker på at de nok skulle passe godt på mig. nu glæder jeg mig bare til at være fremme. Så jeg kan få lidt ro på. Jeg syntes de her dage har været rigtig hårde. Så jeg er godt nok presset rent psykisk.
Men vi må håbe at jrg kan få det bedre. For det her er slet ikke til at holde ud. Havde det ikke været for min distriktsyplejske. Min mor og min mormor. Så havde jeg gjort en ende på det hele i forgårs. For jeg var langt nede. Og kunne virkelig ikke mere. men bare rolig. Jeg er her endnu. Jeg kæmper stadig.