Tag: kan ikke mere

Udgivet den

hvordan skal jeg dog kunne komme igennem dagen?

klokken er ca halv to. og jeg sidder her ved computeren. mine tanker køre bare derudaf. og jeg har ingen kontrol over dem. mine stemmer. skygger og dæmoner giver den også bare gas. lige nu har jeg bare lyst til at ligge mig under min kædedyne igen. men problemet er bare hvis jeg falder i søvn. så risikere jeg bare med at jeg ikke kan sove i aften. og det skal jeg jo helst kunne. lige nu ved jeg bare ikke hvad jeg lige skal gøre. for jeg føler bare at mit hovede er totalt kaos. men hvordan skal jeg dog kunne rumme det og kunne få det bedre. jeg har bare lyst til at skade mig selv. bare for at jeg kunne måske få det bedre. jeg føler ikke at jeg kan være i min egen lejlighed. simpelhen fordi at der er så meget kaos som der er. men problemet er at jeg heller ikke føler mig hjemme hvis jeg tager til sjælland. det er lige meget hvor jeg er desværre. mine tvangstanker og angst køre bare derudaf og nok er en af de grunde til at jeg har det som jeg har det. men hvordan skal jeg nogensinde slippe af med det hele. lige nu virker det bare uoverskueligt sådan som det ser ud nu her. jeg ville sådan ønske at jeg på en eller anden måde kunne få det bedre. men hvordan skal det ligesom kunne lade sig gøre. det er jo det store spørgsmål. men det må tiden jo vise hvad det ender med. om det ender i selvskade eller hvad det ender med. jeg tror desværre at jeg bliver nød til at ligge mig under min kædedyne. for jeg kan på ingen måde rumme at skulle være oppe og skulle forholde sig til tingene.

så jeg tror at jeg vil til at afslutte dette blogindlæg.

Udgivet den

selvskaden vandt denne gang

så gik den ikke længere. som mange af jer ved så kæmper jeg dagligt med selvskade. jeg har ellers kunne holde den i et par måneder. men her i forgårs gik den ikke længere. stemmerne. og dæmonerne og angsten og skyggerne blev bare for meget og det kunne jeg desværre ikke rumme. så jeg kom desværre til at lave selvskade med en skrutrækker. det var virkelig dejligt at mærke smerten igen. men desværre kort efter kom den dårlige samvittighed over hvorfor jeg kunne ikke holde den længere og at jeg var for svag til at kæmpe. jeg sidder her og ved ikke rigtigt hvad jeg lige skal gøre. her i går snakket jeg med min distrikt sygepleje som kom forbi. det var ikke nogen rar samtale syntes jeg. vi snakkede om at jeg havde lavet selvskade. og som hun sagde så var hun ikke rigtigt bekymret for min selvskade. fordi som hun sagde hvis jeg virkelig ville herfra. så havde jeg vel nok gjort det for længe siden. hun spurgte også om jeg ville leve mere hvor jeg til svaret at hvis jeg skal kæmpe sådan så gider jeg ikke. hvor til hun svaret hvorfor jeg så ikke havde gjort for længe siden. og at der var vel noget der holdte mig tilbage. jeg blev rigtig ked af det. fordi jeg følte ikke at hun tog mig alvorligt jeg sagde også at jeg havde snakket med min nabo da jeg havde det rigtig skidt. hvor hun så sagde igen. jamen så vil du jo ikke herfra. det er jo et håb om hjælp. for hvis jeg virkelig ville herfra så havde jeg ikke snakket med nogen så havde jeg vel bare gjort det.. vi snakkede også om at her den 10ne skal jeg til forsamtale hos den stemmehøregruppe som jeg skal starte i. det bliver rigtig spændende og se hvordan det er. jeg er meget spændt. jeg er også bange for hvordan ville mine stemmer og dæmonerne ville reagere når jeg skal til at snakke om dem. det er ikke noget jeg rigtigt har prøvet før. jeg er meget spændt samtidig med at jeg er meget bange. men lad os nu se hvordan det går. jeg skal nok skrive et blogindlæg om hvordan det er gået.

lige nu sidder jeg bare her ved computeren. og ikke rigtigt ved hvor jeg skal gøre af mig selv. stemmerne køre bare derud af. jeg har virkelig lyst til at lave selvskade igen. bare for at få nogenlunde ro på igen. men spørgsmålet er hvor længe roen ville holde? det er ikke til at sige. måske skulle jeg tage noget pn. bare for at kunne få lidt ro på. men det ville stemmerne ikke rigtigt være med til. så det er lidt noget rod. så det er desværre en daglig kamp. som jeg bare må kæmpe. når nu vil jeg kigge lidt på noget aftensmad. så jeg ønsker jeg en god aften.

Udgivet den

Så er jeg blevet indlagt

Så gik den ikke længere. Her for to dage siden skulle jeg snakke med min distriktsyplejske da hun gerne ville høre hvordan jeg går og har det. Jeg sagde det som det at jeg ikke havde det godt. Bl.a at stemmerne gerne ville have at jeg skulle skade mig selv og endda at jeg skulle gøre en ende på det hele ved at skære mig i håndledet så jeg ikke ville overleve. Hun prøvet at få mig til at tage noget pn. For at se om det ville hjælpe på stemmerne. Desværre var jeg bare ikke i stand til at tage noget som helst. Da stemmerne havde alt for meget magt. Hun sagde så at hvis jeg ikke ville gøre det. Ville det nok være bedst at jeg kom en tur ud på den psykiatriske skadestue. Det syntes jeg var en god ide. Så min distriktsyplejske ringet til min mor for at sætte hende ind i situationen. Da det var hende som skulle køre mig derud. Da hun kom hjem fra arbejde. Tog hende og jeg derud og snakkede med dem omkring det hele. Vi blev enige om at til at starte med at de gerne ville undgå at indlægge mig da jeg ikke havde taget min medicin som jeg skulle. Men hvis det blev værre skulle jeg kontakte dem igen. Så ville de gerne indlægge mig. Vi tog hjem igen. Men desværre kunne jeg bare mærke at det ikke gik den rigtige vej. Og jeg valgte så at min mor og mormor skulle tage derud igen og snakkede med den endnu en gang. Efter flere timers ventetid kom jeg ind til en læge hvor han undersøgte mig. Og jeg fortalte hvordan jeg havde det og hvad stemmerne gerne ville have at jeg gjorde. Vi blev enige om at det nok var en god ide at jeg blev indlagt.

Nu er der gået to dage hvor jeg har været indlagt på Slagelse. Og de har så besluttet at jeg skal overføres til Aalborg psykisk afdeling. Lige nu mens jeg skriver dette indlæg sidder jeg netop nu i en Sygetransport sammen med noget personale på vej til Aalborg. Det bliver meget spændende hvad der kommer til at ske når jeg lander i Aalborg. Jeg er meget nervøs for hvad der skal ske og hvad deres plan er. Har de mon tænk sig at udskrive mig efter en dags tid. Det må tiden vise. Jeg havde på ingen måde regnet med at jeg ville indlagt. Men sådan kan det jo gå. Lige nu vil stemmerne gerne have at jeg bliver udskrevet så jeg kan gøre en ende på det hele. Men jeg tror ikke at jeg lige blever udskrevet lige med det samme. Sådan som jeg har det på nuværende tidspunkt. Jeg er sikker på at de nok skulle passe godt på mig. nu glæder jeg mig bare til at være fremme. Så jeg kan få lidt ro på. Jeg syntes de her dage har været rigtig hårde. Så jeg er godt nok presset rent psykisk.

Men vi må håbe at jrg kan få det bedre. For det her er slet ikke til at holde ud. Havde det ikke været for min distriktsyplejske. Min mor og min mormor. Så havde jeg gjort en ende på det hele i forgårs. For jeg var langt nede. Og kunne virkelig ikke mere. men bare rolig. Jeg er her endnu. Jeg kæmper stadig.

Udgivet den

Kniven for håndledet

Her de sidste par dage har jeg bestemt ikke haft det særligt godt. Stemmerne er virkelig stride og angsten fylder rigtig meget. Lige Pt er jeg stadig hos min mor. Som jeg skal være hos til næste tirsdag hvor min søster skal flytte tilbage til Aalborg. Det bliver rigtig spændende. Når nu tilbage til emnet. Her i går skramte mine stemmer mig for alvor. De begyndte at snakke om at de gerne ville have at jeg skulle gå ud i min mors køkken og tage en stor kniv. Og skære i mit håndled. For at gøre en ende på det hele. Jeg gjorde det heldigvis ikke. Men trængen er virkelig stor. Lige Pt kan jeg ikke være hjemme hos min mor da jeg er så bange for at jeg kommer til at adlyde det som stemmerne siger. Min mor spurgte mig faktisk i går om jeg var okay. da jeg virkede meget ked af det. Jeg løg og sagde at alt var okay. Selvom jeg var voldsomt plaget af stemmerne. Lige nu er jeg ikke hjemme hos min mor. For det kan jeg virkelig ikke når stemmerne har de planer som de har. Tænk nu hvis hun så at jeg gjorde det. Så derfor venter jeg til at jeg kommer hjem. Lige nu sidder i en lastbil da jeg er taget med en af mine venner med på job. Sådan at jeg ikke skal tænke på alle de planer som stemmerne har. Fx så er Deres plan er at når jeg kommer hjem igen så skal jeg gøre en ende på det hele. Jeg glæder mig virkelig meget til at kunne gøre en ende på det hele. Og langt om længe få fred. Selvom da jeg skrev det til min veninde blev hun meget bekymret. Hun ville rigtig gerne have at jeg bliver indlagt. Men det ville mine stemmer ikke have. De sagde at jeg bare skulle love at jeg ikke gjorde noget. Dette lovet jeg hende. Men i virkeligheden så kommer det til at ske når jeg kommer hjem. Så gør jeg en ende på det hele. Jeg vil ikke kæmpe mere. Jeg kan virkelig ikke mere. Jeg vil bare have fred. Hvorfor skulle blive ved når jeg afligevel ikke vinder kampen afligevel. Folk får også fred for mig. Så skal de ikke være begymret for mig. Eller høre på alt det pis og lort som mine stemmer siger og gør. Jeg forstår virkelig godt hvis folk er trætte af at høre på det med at jeg har det dårligt. Og de ting som jeg vil gøre ved mig selv. Måske skulle jeg bare gøre det i stilhed. Uden at nogen opdager noget før det er for sent.

Lige nu tænker jeg mest på at få udført de planer som de har. Jeg har gemt meget af min medicin. Som jeg vil gøre klar til at kunne tage. Så jeg måtte kan sove stille ind. Og på den måde ville kunne få fred. Det glæder jeg mig virkelig meget til. Jeg skriver nok et afskedsblogindlæg når tiden er inde.