her til februar skal jeg med til et boksestæve. jeg skal stå for streamet hvilket presser mig rigtig meget. det er et helt nyt system som jeg skal lære at kende på meget kort tid. jeg er skide angst for om jeg mon kan leve op til forventningerne. lige nu ved jeg bare ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. jeg er skide angst. jeg er bange for om jeg måske får trykket på noget forkert. eller på anden måde får fucked op i det. det er meningen her på onsdag. at jeg skal ud til ham som har systemet og prøve at lege med det. og forhåbentlig får sat mig mere ind i det. jeg ved bare ikke om det er nok. kan jeg mon huske alt det som jeg skal. for at det kommer til at køre? der er trods alt nogen som betaler for at se streamet. så forventer de jo også at det køre og at det og dem som står bag det har styr på tingene. jeg har virkelig overvejet om jeg skulle melde fra. for jeg som sagt bange for at om presset bliver for stort. og at de har for højre forventinger til mig. og til det som jeg skal kunne. det går bare ikke at melde fra. da vi mangler en del hænder til at hjælpe til. så de har virkelig brug for mig. det stresser mig også bare rigtig meget. for kan jeg nu følge med det tempo som de sætter for dagen. jeg har jo både mit fysiske handicap men i den grad også det psykiske som jeg kæmper med. jeg syntes at det hele lige nu er godt nok noget lort. hvordan skal jeg dog komme igennem det? for hver dag der går bliver jeg mere og mere stresset. for bare tanken om at det snart er februar. det er nemlig her i starten af måneden at det løber af stablen. grunden til at jeg ikke kan melde fra er at en af dem som plejer at skulle med. hun er nemlig taget på skiferie de dage hvor det er. så de mangler en til at kunne hjælpe til. jeg havde faktisk sagt nej til boksestævner da det er alt for hårdt for mig. men denne gang kunne jeg ikke få mig selv til at sige nej. da de som sagt virkelig manglet hænder. det strækker sig over en hel weekend. hvilket stresser mig endnu mere da jeg så ikke har min kædedyne eller min kædevest her hos mig. vi skal også sove på hotel i Horsens hvor det skal forgå. bare det ikke at kunne komme hjem i egen seng. jeg kan godt mærke er noget som også stresser mig. jeg kan nemlig ikke trække mig tilbage hvis det bliver for meget. så der er virkelig noget at leve op til. hvordan skal jeg på nogen måde komme igennem det. sådan som det ser ud nu tror jeg ikke at jeg kan gennemføre det. men jeg kan bare ikke få mig selv til at melde fra nu. for hvad skal de så gøre? det er jo det store spørgsmål. men der er nok ikke andet for en at se tiden an. jeg tager nok en masse pn med. for at kunne holde ud at være der. mit næste spørgsmål er så hvad gør jeg hvis mine stemmer skygger og dæmoner begynder at blive slemme. så har jeg ingen steder at gemme mig. jeg vil helst ikke have at de andre skal opleve mine psykoser. de har de på ingen måde brug for. det er jeg også skide bange for.
jeg er også bare inde i en meget dårlig periode for tiden. jeg har flere gange overvejet om jeg skulle lade mig indlægge. jeg har bare sådan brug for ro og nogen som ved hvordan jeg har det uden at jeg skal forklare en masse. der er så mange ting at tage stilling til. og der sker så mange ting for tiden. så jeg kan slet ikke følge med. det stresser mig også bare rigtig meget at være herhjemme. jeg har ikke set min bostøtte i en tre ugers tid da hun desværre er blevet langtidssygemeldt. jeg får så en ny på torsdag hvilket jeg på ingen måde er glad for. hun er jo meget sød og alt det der. men bare det at det ikke er en som jeg kender gør det på ingen måde bedre. jeg har kun talt kort i telefon med hende. så mere kender jeg ikke til hende. så jeg er meget angst på både på onsdag og torsdag. lige nu har jeg bare rigtig meget lyst til at skade mig selv rigtig meget. det er ligesom nemmere at forholde sig til en fysisk smerte end alt der som sker indeni for tiden. nu har jeg bare ikke holdt den særlig længe da jeg endte med at skade mig selv. jeg kan ikke lige huske hvor lang tid siden det er. men det er ikke så længe siden. desværre.
i morgen skal jeg i gruppe for anden sidste gang. det er sådan at gruppen skal gøre plads til nye medlemer så dem som har været der længe skal stoppe her til den første. og dem som ikke har været der så længe for lov at blive til og med august. jeg har ikke helt besluttet om jeg vil stoppe her til den første, for bare det med at skulle lære helt nye at kende er en meget hård ting syntes jeg. men nu må vi se hvad der kommer til at ske. jeg har som sagt to gange til at finde ud af hvad jeg gør.
nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg da min nabo og jeg skal en tur ned i byen da jeg skal ind og aflevere mine AirPods da der er nogen problemer med dem. det kan være at jeg skriver et indlæg senere i aften når jeg kommer hjem igen.
