Saschas Blog

for første gang i lang tid så har jeg været tidligt oppe. klokken var kun lidt over ni da jeg vågnet og ikke rigtigt kunne sove mere. jeg gik også tidligt i seng i går. så der er ikke noget at sige til at jeg er tidligt oppe. her om et par timer bliver jeg hentet af min chef da jeg skal ud og spille til et hoppedico. dette er jeg meget nervøs for. jeg er bange for at jeg ikke lever op til forventningerne. kan jeg nu godt finde ud af det. det er det store spørgsmål. det er meget længe siden at jeg har spillede til den slags før. så jeg er bange for at det ender galt. hvad værre er så er det kun mig og min chef der skal afsted. jeg er bange for at jeg ikke kan følge med tempoet der kræves for at kunne stille op. jeg er jo langsommere end alle andre grundet både det psykiske og fysiske handicap. jeg måber at det kommer til at gå godt trods alt. man skal helst se positivt på det. det var det en af mine veninder sagde til mig. så det prøver jeg så godt som jeg overhovedet kan. desværre prøver stemmerne at ødelægge det for mig. de siger at jeg ikke dur til noget og at jeg ikke kan finde ud af det. men jeg håber ikke at de har ret. men det skal jeg nok skrive om i aften eller i morgen når jeg er hjemme igen. lige nu sidder jeg bare og venter på at blive hentet. lige nu syntes jeg at tiden går alt for langsomt. men tiden går som den endnu engang gør. og det kan jeg ikke lave om på.

ellers sker der ikke det store her hos mig. stemmerne larmer. og de snakker om selvskade. men det er der ikke noget nyt i. det gør de tit.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. da jeg ikke lige kan samle mig om at skrive mere

klonen er langt over sengetid. og jeg ved ikke rigtigt hvor jeg skal gøre af mig selv. jeg sidder her midt om natten og føler mig rigtig meget ensom. jeg føler at ingen gider mig. jeg ser stor set ikke rigtig nogen udenfor hockey. jeg sidder bare her i min lejlighed og laver ingenting. jeg ved ikke rigtigt hvem jeg skal sprøge om de vil ses. for alle har så travlt med deres liv og deres venner. jo jeg har også venner og de betyder bare alt for mig. jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre uden dem. men jeg er bare bange for om de bliver trætte af mig og det som jeg kæmper med. jeg vil helst ikke belaste dem med det som jeg kæmper med. jeg vil gerne have at de skal have det godt. og ikke tænke på det som jeg kæmper med.

lige nu brude jeg gå i seng. men jeg kan bare ikke sove. stemmerne larmer. og jeg har bare lyst til at gøre skade på mig selv. jeg ved ikke hvad jeg lige skal gøre. men det er der ikke noget nyt i. jeg har bare lyst til at livet skal slutte nu. men det går ikke. for der er nogen som holder af mig. og dem vil jeg ikke skuffe. så jeg må bare kæmpe videre. jeg vil ihverfald gøre hvad jeg kan for at kæmpe videre.

jeg vil til at afslutte dette blogindlæg da jeg burde gå i seng nu her.

klokken er kun lidt over ti og jeg har været tidligt oppe. her i går havde jeg det rigtig svært. stemmerne larmede og det var ikke til at være i. da jeg endelig kunne sove sov jeg sådan set nogenlunde. desværre vågnet jeg bare et par gange. men efter noget tid kunne jeg heldigvis godt falde i søvn igen. her i dag da jeg vågnet var det faktisk nogenlunde til at være i. stemmerne var ikke så aktive. men de var der stadig. så det er rigtig dejligt at der er lidt ro på nu her. det pn som jeg tog i nat har åbenbart virkede som det skulle. så det er bare dejligt her lidt senere i dag kommer min nye bostøtte. jeg er ikke sådan rigtigt tryg ved hende endnu. men det kommer forhåbenligt. jeg kan faktisk ikke huske hvad vi skal lave i dag. men det finder jeg forhåbenligt snart ud af. hun kommer her klokken 11:30 så der er lige noget tid til endnu. her lidt senere ringer psykiatrien til mig for at høre hvordan weekenden den har været. jeg ved faktisk ikke helt hvad jeg skal sige til dem. jeg syntes at den har været meget blandet. der har både været gode men også dårlige stunder. de er ved at trappe mig ned i forhold til at være tavlepatient. dette er jeg ikke helt tryg ved. jeg syntes det giver en tryghed at de ringer for at høre hvordan det går med mig. så føler jeg mig ikke så alene. men de mener at det er på tiden at det hele bliver som før. så må vi se hvordan det kommer til at gå. det er kun tiden der kan fortælle det.

her i tirsdags var min mor og jeg et smut til sverige. jeg syntes at det faktisk gik okay. stemmerne var der selvfølgelig. men ikke i såden en grad at det ikke var til at holde ud så det er bare rigtig dejligt.

jeg har ikke de store planer for ugen her. tirsdag og torsdag får jeg hjemmehjælp. og på fredag skal jeg ud og spille til noget hoppedisco. dette er jeg meget spændt på. jeg håber at det bliver en positiv oplevelse og at jeg kan leve op til deres forventinger. en ting som jeg lige skal have klaret er at få skiftet et kabel i mixeren. da der er en løs forbindelse. stå jeg håber bare at det er kabelet og ikke selve mixeren der er galt med. men nu må vi se. hvad der kommer til at ske.

nu vil jeg til at afslutte dette okay positive blogindlæg.

i dag er det torsdag klokken er ca 14:30 og jeg sidder bare her ved min computer. jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg har det. tankerne køre rundt. stemmerne larmer og jeg føler mig trist. jeg havde min bostøtte og behandler på besøg i går. det var noget af en hård omgang må jeg nok sige. vi var ikke helt enig om tingene. men det er der ikke noget nyt i. hun vil meget gerne have mig til at se det positive i det hele og fokusere på de ting som jeg godt kunne og er god til. dette kan jeg godt følge min behandler i. men det er bare skide svært når stemmerne larmer og det hele ramler ned i hovedet på mig. hun får det bare til at lyde stå let men det er det bare ikke. jeg syntes faktisk at det er skide svært. når det hele bare vælter. vi snakker også om indlæggelse. til mente hun at det nok ikke gav så meget mening at jeg blev indlagt da de alligevel bare ville ringe til hende og spørge hvad de skulle stille op med mig. som hun sagde så kunne jeg ligeså godt blive herhjemme. dette er jeg bare slet ikke tryg ved. for når stemmerne larmer og selvsmodstankerne køre bare derudaf så føler jeg mig bare slet ikke tryg ved at være herhjemme. men det finder de nok ud af den dag at jeg ikke er her mere hvis det bliver for meget. jeg føler ikke at de tager mig alvorligt. det eneste positivt er at jeg skal til samtale med min psykiater her d 22. da de gerne ville kunne hjælpe mig på en bedre måde end hvad de gør lige nu. jeg kan godt se hvor de vil hen med at jeg skal være mere positiv og fokusere på alle de gode ting som jeg kan og er god til. de syntes at jeg er alt for negativ som sagt. jeg fik til opgave til næste gang at jeg skal finde ud af hvad jeg er god til. som hun sagde så skal vi prøve at se på de positive ting fremadrettet. jeg vil gøre hvad jeg kan. men nemt bliver det ikke. men nu må vi se hvad der sker.

jeg skal nok melde tilbage når jeg har fået deres udtagelse. så må vi se om jeg har forstået deres hentydninger rigtigt. det kan jo være at jeg har misforstået noget. der skete meget den dag. men jeg skal nok skrive et nyt blogindlæg.

som mange af jer ved så går det ikke super godt lige for tiden. jeg kæmper meget med mine stemmer. skygger og dæmoner. udover det så kæmper jeg også med en masse selvmordstanker. som jeg virkelig har lyst til at handle på. men ikke har gjort det endnu. lige for tiden bliver jeg ringet op hver dag af psykiatrien for at høre hvordan jeg har det. dette syntes at jeg er meget trygt. det giver en smule ro inden i. det er dejligt at der bliver taget hånd om mig på den måde. der er allerede blevet ringet ud på den psykiatriske skadestue for at varsle dem om at jeg måske ringer derud udenfor den almenlige åbningstid. jeg har ikke ringet derud endnu. men det er noget som jeg måske godt kunne finde på hvis det virkelig brændte på. vi går desvære den vej. jeg syntes ikke at det er blevet bedre her på det sidste. jeg kæmper alt hvad jeg overhovedet kan for ikke at handle på alt det som stemmerne siger. for de siger nemlig en helt masse lort. blandt andet at jeg skal tage en overdosis eller skade mig selv. jeg har desvære for nogen år tilbage taget en overdosis. det var vidst inde på blindeinstituttet at det skete. jeg siger bare stakkels den vikar som var på nattevagt den dag. hun blev helt forvirret og vidste ikke hvor hun skulle gøre af sig selv. det var ikke noget som hun havde prøvet før. jeg husker ikke så meget fra dengang. andet end jeg har fået fortalt at der blev ringet 112. fordi at de ikke vidste hvor meget jeg havde taget.

stemmerne vil rigtig gerne have at den gentager sig. bare hvor det virker bedre denne gang. det er meget svært ikke at lytte til dem. især Stacey. hun er nok det værste stemme som jeg har.. hun er også en ny stemme. hun virker ikke så gammel. hun er heller ikke ret høj. også har hun en meget lys stemme. hun er nem at genkende når hun snakker. desværre er hun bare ikke særlig sød på nogen måde. hun kan bestemt ikke lide at man snakker eller skriver om hende. så bliver hun rigtig sur. og er endnu mere på naverne. dette er på ingen måde til at holde ud. jeg kan ikke love at jeg ikke gør som hun siger at jeg skal. bare for at slippe for hendes magt for når hun først har magten. så er det ligesom at være i helvede. det er ikke til at komme ud af igen. hun er rigtig strid ved mig i dag.

her lidt senere skal min mor og jeg i ikea. dette er noget som jeg glæder mig til. men samtidig er det også er noget som jeg er meget spændt på hvordan det kommer til at gå hvis der er mange mennesker. jeg har svært ved at høre hvad folk siger når stemmerne råber som de gør. men lad os se på med et positivt syn. vi håber at det kommer til at gå godt. jeg skal nok skrive et nyt blogindlæg når jeg kommer hjem igen. her om lidt kommer min hjemmehjælp og gør rent her i min lejlighed. dette er noget som jeg har det lidt svært ved. dels fordi at der kommer nye hele tiden. men også fordi at det larmer en del når de skal gøre rent. jeg har ligesom ikke andre steder at jeg kan gå hen imens at de gør rent. men sådan er det. det er godt at det kun er hver 14 dag at de gør rent. så det er lige til at holde ud. nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg da jeg ikke ønsker at de skal se min blog.