det gik godt i gruppen for anden gang

her i tirsdags var jeg i mestring og muligheder gruppe for anden gang. denne gang gik det noget bedre. vi havde emnet at have / være pårørende til en psykisk syg. denne gang snakkede vi om de ulemper der er ved at have pårørende. fx det med at de ikke altid kunne forstå det som vi gik igennem. og at de nogengange prøvede på at hjælpe. men at det ikke altid gik lige godt. ej heller ikke når de ikke forstår hvorfor vi gør det som vi gør. det kan være selvskade eller lign. men alt i alt så godt det noget bedre denne gang. dog kunne jeg godt mærke at jeg var fyldt meget op efter kort tid. men jeg kom da igennem det. på tirsdag skal vi forsætte emnet pårørende. men dog skal vi snakke om de positive ting ved det. så det er jeg meget spændt på.

i morgen skal jeg være sammen med min mor. min søster og min nabo. vi skal ned i byen og rigtig hygge os. hvis det ikke regner. ligesom det gjorde i dag. puha da. godt at jeg ikke har været ude i dag.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg.

så er det i dag at jeg skal forsætte i gruppen

så er dagen atter kommet hvor jeg ska forsætte i gruppen med mestring og muligheder. jeg er meget nervøs og angst fordi jeg er bage for at måske ender lige som sidst. hvor jeg ikke havde det særlig godt bagefter. jeg håber meget på at det bliver en god oplevelse. i dag skal vi blandt andet snakke om det med at have pårørende til en som er psykisk syg. dette emne syntes jeg at det er meget spændende. og det glæder jeg mig faktisk til at snakke om. derudover kan jeg ikke lige huske hvad det var som vi ellers skulle snakke om. men det finder jeg jo nok snart ud af.

hertil morgen er jeg vågnet meget tidligt. da jeg ikke kunne sove mere. nok fordi at jeg var gået tidligt i seng her i går. lige nu har jeg sat en frysepizza i ovnen. jeg bliver hentet ca 12:55 af en flextaxa. det er dejligt at jeg ikke selv skal gå derud. selvom der ikke er ret langt så tager det rigtig meget af min energi og overskud. jeg fik også kørsel den gang jeg gik i stemmehøregruppe. det minder mig faktisk om at min distriktsygepljekse kommer i morgen. dette kan jeg på ingen måde overskue sådan som det ser ud lige nu. lige nu har jeg bare allermest lyst til at aflyse samtalen. for jeg ved godt hvad vi skal snakke om. vi skal snakke om hvordan jeg har det. og hvordan det går med mine stemme. skygger og dæmoner. og hvis der er noget som jeg ikke kan lide. så er det at udfordre dem. for jeg ved godt hvad der kommer til at ske bagefter. nemlig at de bliver endnu mere aktive og rigtig sure. jeg har bare allermest lyst til at sige når hun spørger hvordan det går at det går rigtig godt. og at der er ikke noget i vejen. og alt er okay. på den måde kommer vi ikke i nærheden af mine stemmer. skygger og dæmoner. og på den måde kan jeg måske slippe igennem uden at de bliver meget aktive og sure. og på den måde straffe mig. men nu må vi se hvad der kommer til at ske. det er kun tiden som kan vise det.

jeg skal nok skrive et blogindlæg både hvordan det kommer til at gå i gruppe senere i dag. og hvordan det går med samtalen i morgen.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg da der snart er mad.

dagen i dag

dagen i dag har faktisk været okay. min bostøtte kom forbi i dag med en rigtig god gave til mig. jeg har nemlig længe ønsket mig en kædevest. og efter lang tids venten og skrivelse frem og tilbage med min rådgiver. er det lang om længe lykkedes at finde en kædevest som jeg faktisk kunne passe. jeg er virkelig glad for den. lige nu har jeg den på prøve. for at se om det faktisk er noget for mig. jeg har gået meget med den her i dag. og den giver mig rigtig meget ro. og gør at jeg bedre kan have plads til at kunne håndtere alt det andet som jeg kæmper med. jeg ville blive så glad hvis jeg kan få lov at beholde den. men vi må se hvad der kommer til at ske. vi skal snakke om den næste gang at min bostøtte kommer forbi på torsdag. så det skal nok blive godt. må man sige.

nu vil jeg til at afslutte dette kort blogindlæg. jeg ville bare lige komme med en lille opdatering på kædevesten

så gik det til mesring og muligheder-gruppen

her i tirsdags var jeg i gruppen for første gang. jeg syntes at det var meget angstprovolerede at være der men det gik. vi skulle snakke om forskellige emner. blandt andet snakkede vi om struktur og hvordan det påvirkede vores dagligdag. jeg ved ikke om det er noget som jeg vil forsætte med da det var utroligt hårdt. da vi var færdige var jeg helt ødelagt. jeg var meget overstimuleret og havde ikke rigtig noget overskud bagefter. mine stemmer. skygger og dæmoner var meget aktive både under men også efter at jeg var færdig i gruppen. dette ved jeg ikke om jeg kan blive ved med at kunne håndtere. vi må håbe at jeg har en noget bedre oplevelse næste gang. det er nemlig igen på tirsdag at jeg til i gruppen endnu en gang. hvad værre er. så er der ikke nogen slut dato på forløbet. der var en som havde gået der i flere år. det kan jeg bare overhovet ikke overskue på nogen måde. jeg føler mig meget sårbar ligefor tiden. uden rigtigt at vide hvorfor. for medicinen virker jo som den skal. altså det nye som jeg er kommet på. og det er jo kun positivt. så jeg ved ikke rigtigt hvorfor at det er at jeg føler mig så sårbar. der skal ikke ret meget til før at jeg bliver ked af det. men hvorfor det ved jeg nu en gang ikke. men jeg håber da med tiden at jeg ville få det bedre. for det er ikke fedt at have det sådan her.

undskyld. nu skal jeg nok stoppe med at være negativ. mange gange undskyld.

Angst for på tirsdag

her på tirsdag skal jeg noget for første gang. jeg skal nemlig i en gruppe som hedder mestring og muligheder. sådan som jeg har forstået det. så handler det om at man skal lære at mestre det som man kæmper med psykisk. jeg er skide angst fordi at det er noget som jeg ikke har prøvet før. og at jeg er bange for at skulle udfordre mine stemmer. skygger og dæmoner. og det er nok det at jeg kommer til at skulle. lige nu har jeg bare lyst til at aflyse og blive hjemme. for jeg kan slet ikke rumme det lige nu. men på den anden side så er det vel nok noget som ville kunne hjælpe mig på sigt. det er kun tiden der kan fortælle hvad der kommer til at ske. jeg er også meget angst for at skulle sidde i en gruppe sammen med andre. jeg er ikke så god til at åbne mig op og skulle byde ind med ting. men som min ene behandler sagde så behøver man heller ikke til at starte med. man kan bare tage det i sit eget tempo. hvilket jeg helt klart også gerne vil gøre. jeg skal lige se de andre an. og se hvad det er for noget. jeg håber at det kommer til at gå godt. men som skrevet tidligere så er jeg også meget bange for hvad der kommer til at ske. men nu får vi jo at se hvordan det kommer til at gå. jeg skal nok holde jer opdateret her på bloggen. ingen tvivl om det.

lige nu mens jeg skriver dette blogindlæg er det søndag. og jeg ved slet ikke hvad jeg skal bruge resten af min søndag på. lige nu er klokken 14:20 og det er meget lang tid før jeg kan ligge mig under min kædedyne igen. jeg overvejer om jeg skulle tage ned og handle. men på den anden side så magter jeg det ikke helt alligevel. lige nu føler jeg bare ikke at jeg har overskud til noget som helst. vejret er godt. så jeg burde jo ikke sidde herindenfor men komme ud i det gode vejr. men selv det kan jeg bare ikke overskue. jeg ved slet ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. jeg føler mig meget urolig og rastløs. jeg har bare allermest lyst til bare at gå i seng igen. men det ville nok ikke være den bedste ide da jeg så bare ikke kan sove i aften. hvilket at jeg skal. så jeg ikke vender min døgnrytme helt på hovedet. jeg gik også tidligt i seng i går lørdag. det er nok derfor at jeg er kommet op i dag så tidligt som jeg er. på det punkt er det dejligt at kunne få lidt ud af dagen. men samtidig så er der også bare virkelig lang tid til at jeg kan gå i seng igen hertil aften. men sådan er det jo nu engang.

jeg vil til at afslutte dette blogindlæg.