lidt af hvert

lige nu er der kaos inde i mit hoved jeg ved slet ikke hvad og hvor jeg skal gøre af mig selv. tankerne flyver rundt. det er nemlig i dag at jeg skal have rengøring og senere får jeg besøg af min distriktsygeplejske. vi skal nemlig snakke om hvordan det går med min OCD. og om der er fremskidt. allerede nu kan jeg sige at det er der desværre ikke denne gang. jeg har ikke kunne afstå fra tvangstankerne. de har ligesom styret det hele denne gang. det går mig selvfølgelig på. men jeg håber at det nok skal gå. det plejer det ligesom at gøre. jeg er bare bange for at hun måske bliver skuffet over mig at jeg ikke kunne gennemføre det som aftalt. det ville jeg blive meget ked af hvis hun bliver skuffet over mig. men hvad kan jeg ligesom gøre. der er ikke ret meget som jeg kan gøre ved det på nuværende tidspunkt.

når lad os slutte dette blogindlæg af med noget positivt. jeg har i dag fået en mail om at jeg har fået det legat som jeg søgte. jeg skal nemlig på kursus på fuglesangcentret i brug af voiceover til mac. dette kursus glæder jeg mig meget til. men samtidig er jeg også lidt nervøs. jeg har kun været på fuglesangscentret en gang. og det er for mange år siden. jeg er også skide nervøs for om mine stemmer. skygger og dæmoner nu skulle lave noget ballade mens jeg er på kursus dernede. men det må tiden jo vise. jeg håber på det bedste ihvertfald. jeg skal heldigvis ikke alene afsted. jeg skal nemlig have min nabo med. dette er en meget stor støtte for mig. for hvis ikke hun var med. så kunne jeg slet ikke komme afsted. så det er bare guld værd at hun vælger at tage med. det betyder rigtig meget for mig. nu vil jeg til at slutte dette blogindlæg af. det er nemlig herom lidt at min rengøring kommer. så der må jeg hellere være klar til at tage i mod hende. jeg ønsker jer en dejlig dag.

der er da fremskidt

her den seneste uges tid er der sket noget meget mærkeligt. det er ligesom at mine stemmer har dæmpet sig. de er ikke så aktive. jeg kan ikke forklare hvorfor. jeg snakkede med min distriktsygeplejske om det. hun mener at det er min medicin som langt om længe er begyndt at virke. jeg håber da at det bliver ved med at være som de er lige nu det ville være super dejligt.

det er også i dag at jeg skal tilbage til Aalborg. jeg har været på sjælland de seneste uges tid. så det bliver dejligt at komme hjem igen. jeg glæder mig til at komme hjem til min kædedyne. den har jeg virkelig savnet.

det er også i på mandag hvor jeg igen skal snakke med min distriktsygeplejske. lige for tiden snakker vi om min OCD og mine tvangstanker. og det med at jeg vasker meget hænder. jeg syntes det er nogen hårde samtaler. for jeg kæmper virkelig meget for ikke at vaske så meget hænder. men fuck hvor er det svært. men vi må se hvordan det kommer til at gå. det er jeg meget spændt på. det er faktisk også længe siden at jeg har skrevet dagbog. men har ikke rigtigt noget at berette. ellers har. jeg ikke så meget at skrive. hvis jeg kommer på noget så skal jeg nok skrive et nyt indlæg.

det er et stykke tid siden.

det er godt nok et stykke tid siden at jeg har skrevet noget her på bloggen. men overskuddet har ikke rigtigt været der. lige nu er jeg på sjælland. det er nu rigtig hyggeligt. jeg er desværre endt med at lave selvskade igen. det er ikke slemt på nogen måde. det er bare et meget lille sår. selvom at jeg er faldet i igen så er jeg stadig ked af det og vred på mig selv. men det er der nu ikke rigtig noget at gøre ved. så det er bare op på hesten igen. udover det så er der faktisk ikke sket det helt store. jeg har fået en midlertidig bostøtte da hende jeg normalt plejer at have desværre er langtidssygemeldt. hende min nye bostøtte er rigtig sød og meget omsorgsfuld. så det er bare så dejligt. normalt er jeg ikke så god til nye mennesker. men hende her går det okay med. ellers så tror jeg at der ikke rigtig at der er sket det store. lige for tiden så kæmper jeg meget med min ocd. jeg syntes at min distriktsygeplejske er meget hård. hun får det til at lyde så let. men for mig er det ikke spor let. jeg kæmper hver dag for at vaske hænder så lidt som muligt. men det er skide svært når mine tvangstanker og tvangsrotiner bare styre det hele. det er nogen meget svære mønstre at bryde. jeg skal have en samtal med min distriktsygeplejske i morgen. det er jeg meget spændt på. for som skrevet før så er hun meget hård og bestemt. og det er ikke altid at jeg har brug for det. men sådan er det nu en gang. men vi må se om hvordan det kommer til at gå i morgen. jeg skal nok lige skrive et lille indlæg omkring det med i morgen.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg.

bliver presset mon for stort?

her til februar skal jeg med til et boksestæve. jeg skal stå for streamet hvilket presser mig rigtig meget. det er et helt nyt system som jeg skal lære at kende på meget kort tid. jeg er skide angst for om jeg mon kan leve op til forventningerne. lige nu ved jeg bare ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. jeg er skide angst. jeg er bange for om jeg måske får trykket på noget forkert. eller på anden måde får fucked op i det. det er meningen her på onsdag. at jeg skal ud til ham som har systemet og prøve at lege med det. og forhåbentlig får sat mig mere ind i det. jeg ved bare ikke om det er nok. kan jeg mon huske alt det som jeg skal. for at det kommer til at køre? der er trods alt nogen som betaler for at se streamet. så forventer de jo også at det køre og at det og dem som står bag det har styr på tingene. jeg har virkelig overvejet om jeg skulle melde fra. for jeg som sagt bange for at om presset bliver for stort. og at de har for højre forventinger til mig. og til det som jeg skal kunne. det går bare ikke at melde fra. da vi mangler en del hænder til at hjælpe til. så de har virkelig brug for mig. det stresser mig også bare rigtig meget. for kan jeg nu følge med det tempo som de sætter for dagen. jeg har jo både mit fysiske handicap men i den grad også det psykiske som jeg kæmper med. jeg syntes at det hele lige nu er godt nok noget lort. hvordan skal jeg dog komme igennem det? for hver dag der går bliver jeg mere og mere stresset. for bare tanken om at det snart er februar. det er nemlig her i starten af måneden at det løber af stablen. grunden til at jeg ikke kan melde fra er at en af dem som plejer at skulle med. hun er nemlig taget på skiferie de dage hvor det er. så de mangler en til at kunne hjælpe til. jeg havde faktisk sagt nej til boksestævner da det er alt for hårdt for mig. men denne gang kunne jeg ikke få mig selv til at sige nej. da de som sagt virkelig manglet hænder. det strækker sig over en hel weekend. hvilket stresser mig endnu mere da jeg så ikke har min kædedyne eller min kædevest her hos mig. vi skal også sove på hotel i Horsens hvor det skal forgå. bare det ikke at kunne komme hjem i egen seng. jeg kan godt mærke er noget som også stresser mig. jeg kan nemlig ikke trække mig tilbage hvis det bliver for meget. så der er virkelig noget at leve op til. hvordan skal jeg på nogen måde komme igennem det. sådan som det ser ud nu tror jeg ikke at jeg kan gennemføre det. men jeg kan bare ikke få mig selv til at melde fra nu. for hvad skal de så gøre? det er jo det store spørgsmål. men der er nok ikke andet for en at se tiden an. jeg tager nok en masse pn med. for at kunne holde ud at være der. mit næste spørgsmål er så hvad gør jeg hvis mine stemmer skygger og dæmoner begynder at blive slemme. så har jeg ingen steder at gemme mig. jeg vil helst ikke have at de andre skal opleve mine psykoser. de har de på ingen måde brug for. det er jeg også skide bange for.

jeg er også bare inde i en meget dårlig periode for tiden. jeg har flere gange overvejet om jeg skulle lade mig indlægge. jeg har bare sådan brug for ro og nogen som ved hvordan jeg har det uden at jeg skal forklare en masse. der er så mange ting at tage stilling til. og der sker så mange ting for tiden. så jeg kan slet ikke følge med. det stresser mig også bare rigtig meget at være herhjemme. jeg har ikke set min bostøtte i en tre ugers tid da hun desværre er blevet langtidssygemeldt. jeg får så en ny på torsdag hvilket jeg på ingen måde er glad for. hun er jo meget sød og alt det der. men bare det at det ikke er en som jeg kender gør det på ingen måde bedre. jeg har kun talt kort i telefon med hende. så mere kender jeg ikke til hende. så jeg er meget angst på både på onsdag og torsdag. lige nu har jeg bare rigtig meget lyst til at skade mig selv rigtig meget. det er ligesom nemmere at forholde sig til en fysisk smerte end alt der som sker indeni for tiden. nu har jeg bare ikke holdt den særlig længe da jeg endte med at skade mig selv. jeg kan ikke lige huske hvor lang tid siden det er. men det er ikke så længe siden. desværre.

i morgen skal jeg i gruppe for anden sidste gang. det er sådan at gruppen skal gøre plads til nye medlemer så dem som har været der længe skal stoppe her til den første. og dem som ikke har været der så længe for lov at blive til og med august. jeg har ikke helt besluttet om jeg vil stoppe her til den første, for bare det med at skulle lære helt nye at kende er en meget hård ting syntes jeg. men nu må vi se hvad der kommer til at ske. jeg har som sagt to gange til at finde ud af hvad jeg gør.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg da min nabo og jeg skal en tur ned i byen da jeg skal ind og aflevere mine AirPods da der er nogen problemer med dem. det kan være at jeg skriver et indlæg senere i aften når jeg kommer hjem igen.

så gik den desværre ikke længere

hertil morgen gik den ikke længere. jeg er desværre endt med at lave selvskade. det er ikke slemt. jeg havde et sår på mit ene ben som jeg ikke ved hvorfra det er kommet. dette har jeg så lavet større. jeg kunne bare ikke modstå trangen længere.lige nu er jeg meget vred på mig selv over at jeg ikke kunne lade værre. nu var det ellers gået så godt med at undgå at lave selvskade. men dette skulle så åbenbart ændre sig i dag..

her i dag har jeg haft besøg af min distriktsygeplejske. jeg syntes samtalen var meget hård i dag. vi snakkede bl.a om min større trang til at vaske hænder hele tiden. hun sagde at jeg skulle prøve at kæmpe noget mere. hvilket jeg syntes er meget svært. men som hun siger hvis ikke at hun skubber til mig. så kunne hun ligeså godt blive væk. vi snakkede også om min selvskade og at hun sagde at så længe at jeg ikke gjorde det mere end jeg gjorde så gik det nok og at det nok var en strategi. hun var ikke særligt bekymret for mit selvskade. vi snakkede også om alle de ting som jeg skulle. fx boksestævner. jeg sagde at jeg ikke rigtigt kunne rumme det. men samtidig så har jeg det meget svært ved at sige fra. fordi jeg ved hvor meget at de har brug for mig. hertil februar skal jeg med til endnu et boksestævne. dette er jeg meget nervøs over. for kan jeg nu holde psyken på afstand. og vil stemmerne. skygger og dæmonerne holde sig væk. eller vil de gøre alt for at ødelægge min weekend. det må tiden jo vise. jeg vil bare heller ikke skuffe dem som regner med mig. for jeg ved jo hvor meget de har brug for mig. jeg føler at de forventer meget af mig. det store spørgsmål er bare om jeg kan leve op til deres forventinger. men vi må se hvordan det kommer til at gå.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg