Et slap af sted og så i byen.

Her i går mandag vat vi ude at se sådan et lille vandland som samtidig også var et sted hvor man kan slippe og nyde den dejlige natur. Det var virkelig smukt at gå rundt i og opleve. Vi spiste frokost. Det var rigtigt lækkert. Bagefter tog vi tilbage til hotellet hvor vi slappet af og gjorde klar. Klokken lidt i otte gik vi ned til et familiemedlem som bor her hvor vi mødtes. Derefter gik vi ned til en restaurant hvor vi skulle mødes med nogle flere venner og samtidig spiste. Efter nogle timer gik vi ned på et udendørs diskotek hvor vi sad resten af aftenen. Det var virkelig hyggeligt. Jeg fik drukket et par øl.

I dag søndag.

I dag søndag har den stået på havets tegn. Vi har været på en lidt over seks timer lang bådtur vi har set Tyrkiet udefra havets side hvilket var rigtig smukt syntes jeg. Til at starte med da vi kom ud på det åbne hav blev jeg virkelig angst da det hele begyndte at vippe og båden gav sig. Da vi hade sejlet rundt i et godt stykke tid og set en masse klipper var der mulighed for at bade ude i det åbne hav det gjorde jeg dog ikke da jeg ikke var særlig meget for at bade i det åbne hav. Da vi var færdige med at bade var der tid til at få lidt at spise. Maden stod på nogen grillet kylling og pasta og grønsager. Det syntes jeg var okay. Da vi var færdige med at spise sejlet vi igen rundt og kigget på en masse. Mens jeg skriver denne blog sidder vi i båden på vej hjem. Når vi kommer hjem tror jeg bare at den står på afslapning.

Jeg vil gerne sige undskyld.

Jeg vil gerne sige undskyld for den blog jeg skrev i går. Jeg er ked af hvis den påvirket jer rigtig meget. Jeg ved ikke hvad jeg tænkte. Jeg hade det rigtig skidt og vidste ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv. Jeg har ingen at skrive med da jeg er i Tyrkiet og dermed ikke kan få den hjælp som jeg normalt kan få ved at skrive med dem der er meget tæt på mig. Jeg overvejer lidt at slette min sidste blog. For jeg ved hvor påvirket jeg kan blive ved at læse sådan noget fra dem jeg holder af.

Jeg vil gerne hjem.

Jeg har det rigtig skidt lige nu. Jeg ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg føler bestemt ikke at det er nogen ferie. Jeg føler mig utryg og og er meget angst. Jeg vil helst bare gerne hjem under min egen kugledyne og bare være for mig selv. Det er nok mere ferie for mig end det her hvor vi hele tiden skal et eller andet. Godt nok slappet vi af i dag. Men jeg synes stadig det er hårdt at skulle være på hele tiden. Jeg tror faktisk ikke at min mor og mormor ville forstå mig hvis jeg prøvede at forklare dem hvordan jeg har det. For jeg ved at min mor ikke kunne forstå mig. I morgen skal vi på en sejltur i 6 timer. Og det kan jeg på ingen måde overskue at skulle med på. Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal kæmpe mig igennem dagen. Jeg har ikke min PN med. Så det kan jeg ikke en gang bruge som en hjælp. Jeg ville sådan ønske at det var den 13 i morgen. Og at jeg kunne komme hjem. Men det er det desværre ikke. Der er en hel uge til. :'( jeg ville ønske at jeg hade nogen metoder til at komme nemt igennem ugen for lige nu følels det som en umulig opgave. Jeg kan ikke engang skrive sammen med dem som kan hjælpe mig igennem det. For det er alt for dyrt at sende sms’er. Og det er ikke altid at jeg har et trådløst netværk til rådighed. Så jeg føler mig ret alene i verden. Jeg skulle næsten holde ferie når jeg kommer hjem. For det her bestemt ikke nogen ferie for mig tværtimod. Det minder om det pres jeg blev udsat for den gang jeg gik på instituttet. Det var rigtig hårdt syntes jeg. Hvis jeg kunne så hade jeg forladt denne verden for det pres der er på mig nu er uudholdeligt. Jeg vil gøre alt for at komme hjem og slappe for presset. Hjælp mig en eller anden.

Jordskælv. Sygdom. Og ellers bare hygge

Så kom dagen hvor vi skulle på ferie. Vi skulle til alanya som ligger i Tyrkiet. Tirsdag morgen tog mig og min mor hjemme fra lidt i otte. Vi skulle til Næstved for at hente min mormor. Da vi kom til min mormor spiste vi morgenmad og sad og snakkede. Kl 09:45 tog vi bussen til Næstved station hvor vi tog toget til lufthavnen. Da vi kom til lufthavnen checket vi ind. Og så var det ellers bare med at vente da vi skulle komme i god tid inden vi skulle flyve. Jeg var lidt nervøs for at flyve men det gik da. Det var noget af en tur vi skulle på. Da vi kom til Istanbul lufthavn skulle vi skifte fly til alanya lufthavn. Vi har nok siddet Ca fire enhalv time i fly. Puha siger jeg bare. Jeg var godt nok træt til sidst. Da vi kom til lufthavnen ventede en bus som skulle køre os ud på hotellet. De var godt nok længe om at køre os der ud. De kørte bare rundt og rundt. Det var virkelig hårdt da vi hade været undervejs hele dagen. Da vi endelig kom der ud var vi virkelig trætte. Men selvfølgelig skulle vi da lige have en lille en i baren. Jeg tror klokken var lidt over to om natten før vi kom i seng. Jeg sov med det samme. Næste dag var vi i tyrkisk bad. Det var virkelig noget af en oplevelse. Jeg var faktisk rigtig utryg da jeg ikke er så meget for at folk røre ved mig. Men det gik faktisk rigtig godt. Jeg kom i gennem det. Om aftenen begyndte jeg at få det dårligt rent faktisk. Jeg fik rigtig ondt i maven. Og jeg kunne ikke holde på noget som helst. Jeg troede faktisk at det var på grund af det psykiske for jeg har på ingen måde haft det særlig godt på turen indtil videre. Men det var nok på grund af noget jeg har spist. Men vi ved ikke hvad det kunne være. Jeg begyndte også at få voldsomt ondt i hovedet. Så det endte med at jeg lå syg indtil i morges. Onsdag aften våvet jeg mig ud hvor vi gik en lang tur. Men da jeg stadig ikke var helt på toppen var vi nød til at tage lidt tidligere hjem end planlagt. Vi var blandt andet ude og spise og se lidt live show. Det var rigtig hårdt. Da jeg hverken hade det godt psykisk eller fysisk. Igen da jeg kom tilbage til hotellet sov jeg med det samme. Om torsdagen slappet vi bare af. Jeg kan faktisk ikke huske om vi lavet noget særligt. Om fredagen har vi ligget en masse ved poolen. Det var rigtig dejligt. I eftermiddags tog vi ned til fredags basaren. Der var virkelig mange forskellige ting at kigge på. Bagefter spiste vi på en McDonald’s. Og lige nu mens jeg skriver denne blog er vi på en restaurant hvor vi sidder og snakker med et familiemedlem som bor hernede. Men puha hvor er jeg træt. Jeg har det faktisk ikke særlig godt rent psykisk. Jeg føler mig fyldt op. Og ser faktisk frem til at komme hjem til Danmark igen. Vi skal være her til den 13 og det synes måske er lidt for længe. For jeg kan ikke rigtig rumme alle de ting der sker hele tiden. Jeg føler ikke rigtig det er ferie for mig rent psykisk. Men jeg håber at dagene går hurtigt. Her i går skete der en syret ting. Vi vad på hotellet og slappet lidt af. Pludselig begyndte det hele at ryste. Husene begyndte at vippe frem og tilbage. Det hele rystede. Vi læste på nettet at det vi hade været udsat for var et jordskælv. Det var virkelig en syret oplevelse. Men godt at der ikke skete os noget.