Et smut ned i byen og ellers bare afslapning.

Hertil formiddag tog vi et smut ned i byen da min mor hade vundet en tur derned. Vi var inde i en guld og sølv forretning og kigge på diamanter og ringe. Det var lidt kedeligt syntes jeg. Da vi var færdige med det skulle vi ned og veksle penge da vi stod og manglede lidt til de sidste dage. Nu er vi så kommet hjem og lige om lidt skal vi ned og købe flybilletter da der er opstået en misforståelse sådan at vi ikke har nogen billet fra alanya lufthavn og til Istanbul lufthavn. Så det er ikke så godt. Bagefter skal vi bare ned til poolen og bade og slukke sol

Et slap af sted og så i byen.

Her i går mandag vat vi ude at se sådan et lille vandland som samtidig også var et sted hvor man kan slippe og nyde den dejlige natur. Det var virkelig smukt at gå rundt i og opleve. Vi spiste frokost. Det var rigtigt lækkert. Bagefter tog vi tilbage til hotellet hvor vi slappet af og gjorde klar. Klokken lidt i otte gik vi ned til et familiemedlem som bor her hvor vi mødtes. Derefter gik vi ned til en restaurant hvor vi skulle mødes med nogle flere venner og samtidig spiste. Efter nogle timer gik vi ned på et udendørs diskotek hvor vi sad resten af aftenen. Det var virkelig hyggeligt. Jeg fik drukket et par øl.

I dag søndag.

I dag søndag har den stået på havets tegn. Vi har været på en lidt over seks timer lang bådtur vi har set Tyrkiet udefra havets side hvilket var rigtig smukt syntes jeg. Til at starte med da vi kom ud på det åbne hav blev jeg virkelig angst da det hele begyndte at vippe og båden gav sig. Da vi hade sejlet rundt i et godt stykke tid og set en masse klipper var der mulighed for at bade ude i det åbne hav det gjorde jeg dog ikke da jeg ikke var særlig meget for at bade i det åbne hav. Da vi var færdige med at bade var der tid til at få lidt at spise. Maden stod på nogen grillet kylling og pasta og grønsager. Det syntes jeg var okay. Da vi var færdige med at spise sejlet vi igen rundt og kigget på en masse. Mens jeg skriver denne blog sidder vi i båden på vej hjem. Når vi kommer hjem tror jeg bare at den står på afslapning.

Jeg vil gerne sige undskyld.

Jeg vil gerne sige undskyld for den blog jeg skrev i går. Jeg er ked af hvis den påvirket jer rigtig meget. Jeg ved ikke hvad jeg tænkte. Jeg hade det rigtig skidt og vidste ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv. Jeg har ingen at skrive med da jeg er i Tyrkiet og dermed ikke kan få den hjælp som jeg normalt kan få ved at skrive med dem der er meget tæt på mig. Jeg overvejer lidt at slette min sidste blog. For jeg ved hvor påvirket jeg kan blive ved at læse sådan noget fra dem jeg holder af.

Jeg vil gerne hjem.

Jeg har det rigtig skidt lige nu. Jeg ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg føler bestemt ikke at det er nogen ferie. Jeg føler mig utryg og og er meget angst. Jeg vil helst bare gerne hjem under min egen kugledyne og bare være for mig selv. Det er nok mere ferie for mig end det her hvor vi hele tiden skal et eller andet. Godt nok slappet vi af i dag. Men jeg synes stadig det er hårdt at skulle være på hele tiden. Jeg tror faktisk ikke at min mor og mormor ville forstå mig hvis jeg prøvede at forklare dem hvordan jeg har det. For jeg ved at min mor ikke kunne forstå mig. I morgen skal vi på en sejltur i 6 timer. Og det kan jeg på ingen måde overskue at skulle med på. Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal kæmpe mig igennem dagen. Jeg har ikke min PN med. Så det kan jeg ikke en gang bruge som en hjælp. Jeg ville sådan ønske at det var den 13 i morgen. Og at jeg kunne komme hjem. Men det er det desværre ikke. Der er en hel uge til. :'( jeg ville ønske at jeg hade nogen metoder til at komme nemt igennem ugen for lige nu følels det som en umulig opgave. Jeg kan ikke engang skrive sammen med dem som kan hjælpe mig igennem det. For det er alt for dyrt at sende sms’er. Og det er ikke altid at jeg har et trådløst netværk til rådighed. Så jeg føler mig ret alene i verden. Jeg skulle næsten holde ferie når jeg kommer hjem. For det her bestemt ikke nogen ferie for mig tværtimod. Det minder om det pres jeg blev udsat for den gang jeg gik på instituttet. Det var rigtig hårdt syntes jeg. Hvis jeg kunne så hade jeg forladt denne verden for det pres der er på mig nu er uudholdeligt. Jeg vil gøre alt for at komme hjem og slappe for presset. Hjælp mig en eller anden.