her i går havde jeg besøg af min bostøtte. vi snakkede om hvordan det går for tiden hvilket ikke er særligt godt. hun kom med en melding som jeg ikke havde set komme. sagen er den at hun sagde at jeg skulle have ny bostøtte da det opholdssted som hun arbejder på har fået flere beboere og derved har hun ikke længere tid til at være min bostøtte. jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at holde tårne tilbage. jeg ville ikke vise at min verden brød sammen. men det gjorde den. jeg er virkelig ikke god til nye mennesker. men som hun sagde at hende som skal være min nye bostøtte er sød. men det kokser stadig for mig med nye mennesker.
udover det så er jeg inde i meget svær periode. stemmerne larmer rigtig meget. jeg føler mig trist og ked af det. uden rigtig at vide hvorfor. jeg har bare lyst til at lade selvskaden tagerover igen. for jeg kan ikke klare det meget mere. min bosatte sagde også at jeg skulle til skadestuen hvis det blev meget værre. jeg kan bare ikke overskue at skulle igennem systemet igen. så skal jeg sikkert vente i flere timer. eller snakke med en masse personaler på skadestuen. og det kan jeg ikke rigtig overskue sådan som det ser ud nu her. lige nu har jeg bare lyst til at gå i seng igen. men det går nok ikke. for så kan jeg sikkert bare ikke sove i nat. og det går jo ikke.
jeg vil til at afslutte dette korte indlæg.