lige for tiden føler jeg mig godt nok ensom. jeg savner godt nok at have en kæreste. bare det at holde om en eller blive holdt om bare det at mærke en anden. det er meget længe siden at jeg har haft en kæreste. hende jeg havde sidst kunne ikke forstå det at have en psykisk lidelse. så det gik i stykker. men det var nok også det bedste. hun boede helt på sjælland så det var mig der tit skulle tage turen derover. så det gik meget forholdet. jeg savner en der kan acceptere mig for den jeg er. og de ting som jeg kommer med. selvfølgelig er det ikke min diagnose som skal bestemme for hvis jeg finder kæreligheden. men jeg håber hvis jeg finder en at hun kan tage mig for den som jeg er. hun skal se mig for den jeg er. og ikke bare min diagnose. men jeg syntes godt nok at det er meget svært at finde en. hvordan skal jeg komme i gang og findes der noget komsammen for singler. det har jeg ikke de store erfainger med. jeg føler mig bare som en folk ikke gider og være sammen med. hvad har jeg lige gjort? jeg prøver at være et godt menneske. men det er bare såden at det ikke rigtigt virker for mig. desværre. hvad skal jeg gøre for at finde en som har lyst til at være sammen med mig og acceptere mig for den som jeg er. det syntes jeg godt nok at det er svært desværre. så jeg ved ikke rigtigt lige hvordan jeg skal komme i gang med det. men nu må vi se hvad der kommer til at ske. det er der ikke rigtig nogen der ved. vi jeg må bare tage den derfra. men jeg håber da på et tidspunkt at der kommer en som gerne vil have mig.
jeg vil til at afslutte dette korte blogindlæg.
du må have en dejlig aften