Kan ikke sove

hej derude. jeg sidder og jeg kan ikke sove jeg jeg har så mange tanker og jeg føler meget uro og jeg føler mig ikke tryk nogen steder jeg er angst for mørket derude og jeg ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. lysten til selvskade er meget stor og lysten til at lade mine indpulser overtage er frasetne for det er meget svært at klare. jeg har ikke lavet selvskade i 3 dage. jeg ved godt det ikke er meget men jeg er i en dårlig periode. jeg er bare så sur på mig selv over at jeg er sådan. for gad nu vide hvad andre tænker om mig når jeg lige med et skifter humør. det er bare så svært at kunne håndtere. det flyder inde i mit hovede med billeder af blod der spritter alle steder fra og andre uhyggelige billeder som gør mig meget angst. og der er en stemme der siger at jeg skal skade mig selv meget hårdt og brotalt for eller går det ikke væk. jeg kan ikke selv komme væk fra det fordi det er alle steder. jeg har prøvet at aflede mine tanker ved at høre musik men det hjælper ikke. jeg har ingen at skrive med for alle er gået i seng. jeg er rastløs, angst, utryg. og jeg ved ikke hvordan jeg skal komme ud af det her uden at skade mig selv for det er nok det eneste der hjælper. jeg er bare så ked af det fordi jeg ikke kan gøre det bedre. det gør bare så ondt. og jeg vil bare så gerne gøre det bedre men jeg kan ikke. jeg har ikke noget overskud. og energi til at kæmpe i mod. og jeg må ikke kæmpe med det fordi så skader jeg mig selv og det er det jeg skal ud af meen fuck hvor det bare svært. jeg skulle aldrig have startet på det. jeg er bare så ked af at jeg startet på det. i dag er det en tvangs tanke som siger når du har det dårligt så for at få mig til at gå væk skal du skade dig selv. jeg har bare så meget jeg gerne vil ud med men jeg ved bare ikke hvordan jeg skal forklare det med ord. det eneste jeg har brug for lige nu er en som vil holde om mig og give mig tryghed og nærhed og vise at der er en der holder af mig. jeg ved godt jeg har mange venner der gør. men der er bare så mange tanker som siger at alle ikke kan lide mig. der er bare så meget inde i mit hovede som er så uhyggeligt og depressivt. men som jeg må leve med. godt jeg får min medicin for uden den ville jeg have det meget være. jeg har fået det lidt bedre efter jeg er startet på den. jeg glæder mig ikke til den dag jeg ikke skal tage den mere. for sådan som det er lige nu ville jeg slet kunne overskue det. det gør min hverdag meget letter når jeg tager den. jeg kan godt mærke hvis jeg kommer til at tage den på forskælige tidspunkter. det skal man bare ikke gøre. her lidt senere skal jeg holde fødselsdag hos familien jeg håber virkelig jeg kan overskue det nu hvor jeg ikke får sovet så meget og jeg håber at jeg kan overskue alle de mennesker der kommer. der kommer min onkel min fætter min moster og nogen venner.. men det skal nok blive en hoggelig da. vi skal have drømmedage og lagkage og nogen boller. jeg håber at vi får varm kakao for det ved jeg faktisk ikke om vi gør. men til sidst lige en anden ting. tak Katja for den støtte du har givet de sidste par dage. det betyder bare så meget for mig. og du har en særlig plad i mit hjerte som ingen kan erstatte(skal ikke misforstås som noget kæreste agtit for det er det ikke) jeg vil også bare takke alle de venner som er der for mig og støtter og hjælper mig når jeg har det svært. uden jer ved selt ikke hvad der var sket. så tusind tak alle sammen:-) jeg vil virkelig gøre alt for jer… i er bare det bedste man kunne ønske sig. så blev det da lidt positivt i denne blog. kan i nu sove godt. det vil jeg i hvert fald prøve på.

One Reply to “Kan ikke sove”

  1. Jeg håber, at du har fået hentet medicinen.
    – Jeg håber, at du kan abstrahere fra impulserne; det ser ikke pænt ud med alle de ar, medmindre du vil være en macho zumobryder, og det tvivler jeg lidt på, at der gemmer sig i dig – sådan et kært væsen. Ha, ha!
    (Grineren kommentar, jeg lige skrev … *griner højt*)

    … og så lige et digt i forbifarten:

    Hvis søvn er undervurderet,
    Hvad er mælkesnitter så?
    Hvis pandekager ikke må fordærve vore drømme
    Hvad må vi så tænke?
    Hvis kærlighed aldrig stryger mod hårene
    Hvad lærer vi så at føle?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *