Tag: angst

Udgivet den

hvordan skal jeg dog kunne komme igennem dagen?

klokken er ca halv to. og jeg sidder her ved computeren. mine tanker køre bare derudaf. og jeg har ingen kontrol over dem. mine stemmer. skygger og dæmoner giver den også bare gas. lige nu har jeg bare lyst til at ligge mig under min kædedyne igen. men problemet er bare hvis jeg falder i søvn. så risikere jeg bare med at jeg ikke kan sove i aften. og det skal jeg jo helst kunne. lige nu ved jeg bare ikke hvad jeg lige skal gøre. for jeg føler bare at mit hovede er totalt kaos. men hvordan skal jeg dog kunne rumme det og kunne få det bedre. jeg har bare lyst til at skade mig selv. bare for at jeg kunne måske få det bedre. jeg føler ikke at jeg kan være i min egen lejlighed. simpelhen fordi at der er så meget kaos som der er. men problemet er at jeg heller ikke føler mig hjemme hvis jeg tager til sjælland. det er lige meget hvor jeg er desværre. mine tvangstanker og angst køre bare derudaf og nok er en af de grunde til at jeg har det som jeg har det. men hvordan skal jeg nogensinde slippe af med det hele. lige nu virker det bare uoverskueligt sådan som det ser ud nu her. jeg ville sådan ønske at jeg på en eller anden måde kunne få det bedre. men hvordan skal det ligesom kunne lade sig gøre. det er jo det store spørgsmål. men det må tiden jo vise hvad det ender med. om det ender i selvskade eller hvad det ender med. jeg tror desværre at jeg bliver nød til at ligge mig under min kædedyne. for jeg kan på ingen måde rumme at skulle være oppe og skulle forholde sig til tingene.

så jeg tror at jeg vil til at afslutte dette blogindlæg.

Udgivet den

Er jeg psykotisk. Eller er det bare virkelighed?

Som mange af jer ved. Så kæmper jeg med en del ting. Blandt andet stemmer. Skygger og dæmoner. når jeg fortæller folk hvad jeg oplever. Så siger de at de ikke kan se dem. Hvilket jeg på ingen måde kan forstå. De er over det hele. Hvad værre er at jeg får ikke den rette hjælp som jeg gerne vil have. Blandt andet fordi at jeg ikke har diagnosen skizofreni men i stedet har jeg organisk hallucinose. Og på grund af det. Så er der ikke de samme tilbud. Og det kan jeg på ingen måde forstå. Det går mig rigtig meget på. For jeg ved ikke hvor længe som jeg kan kæmpe. For hvorfor skal jeg kæmpe når jeg ikke får den hjælp som jeg skal have. Hvad er meningen så? Måske er det nemmere hvis jeg ikke var her. Så skulle systemet ikke bruge tid og penge på mig. Og så skulle jeg heller ikke blive ved at kæmpe for noget som alligevel ikke bliver bedre. De vil godt nok prøve at skifte medicin. Men jeg ved ikke om jeg tør. Tænkt nu hvis jeg reagere ligeså voldsomt som jeg gjorde sidste gang de ændret medicin. Hvordan skulle jeg dog komme igennem det? Jeg er sikker på at mine venner ville få det bedre hvis jeg ikke var her. Så skulle de ikke høre på alt det jeg kæmper med. Det tror jeg at de vil blive glade for. Lige nu mens jeg skriver dette blogindlæg er jeg nede i byen sammen med min min mor og min nabo. De ved ikke hvordan jeg har det for tiden. Jeg kan slet ikke rumme at skulle sætte dem ind i det. De har sikkert bare en masse spørgsmål. Og det kan jeg slet ikke rumme at skulle forholde mig til. Lige nu har jeg virkelig lyst til at være selvskadede. Men så længe at vi render rundt i butikkerne. Så kan jeg desværre ikke gøre noget. Jeg kan heller ikke gøre noget når jeg kommer hjem. Da min mor skal være her til på fredag. Altså i morgen. Men jeg kan jo gøre noget når hun er taget af sted. Så det glæder jeg mig meget til. Altså at være selvskadede. Det bliver så dejligt.

Men for at vende tilbage til det som blogindlægget handlet om. Så ved jeg ikke hvordan jeg får folk til at kunne se de ting som jeg oplever. For næsten lige meget hvem jeg fortæller det til. Så siger folk bare at de ikke kan se det eller oplever det som jeg oplever. Det går mig rigtig meget på. For jeg ved slet ikke hvad jeg lige skal gøre. Det stresser mig virkelig meget at folk bare siger at det er mig der er noget galt med. Det kan jeg på ingen måde forstå. For det er jo meget virkeligt for mig. Selv min distriktsygeplejske siger han hun heller ikke kan se det. Hvilket jeg slet ikke kan forstå. Men sådan er denne her dumme verden åbenbart. 😫

Nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. Da vi snart skal videre.

Udgivet den

angsten styre min tur

jeg sidder her i vores hytte. og slapper af efter en lang dag. vi startet med at skulle mødes i badelandet kvart i ni i morgen. allerede der kunne jeg mærke en knude i maven. som jeg ikke vidste hvor det kom fra. det vidste sig senere at det var angsten der banket på. da vi skulle prøve rutsjebanerne gik den for alvor amok. jeg ture ikke prøve dem. fordi at stemmerne sagde at der ville ske mig noget hvis jeg prøvet dem. jeg vidste ikke hvordan jeg skulle komme af med angsten igen. jeg havde ikke noget pn med ind i badelandet. og jeg ville ikke fortælle min mor hvad angsten gjorde ved mig. hvis hun spurgte så vidste jeg ikke hvordan jeg skulle forklare hende det. for hun forstår det ikke rigtigt. da hun ikke selv har prøvet det at have angst. og jeg havde på ingen måde overskud til at skulle prøve at sætte hende ind i det. for hvordan skulle jeg forklare noget som man aldrig har prøvet. jeg syntes at det er virkelig svært hvertfald. men det gik da til sidst. jeg kom da igennem det. så det er bare dejligt. lige nu sidder jeg i hytten og slapper lidt af inden jeg skal til fest i en af de andre hytter. måske kan jeg så få noget andet at tænke på. end stemmer. angst og dæmoner og skyggerne. de skal ikke styre mig. selvom de vinder nogen gange. heldigvis er der ingen der har kommenteret at jeg har et stort sår på min højre hånd efter at jeg havde lavet selvskade. det er jeg faktisk glad for. jeg frygtet rigtig meget at der er nogen der ville sige noget da det ikke er helt lille. i morgen skal vi i badeland igen og ud og bowle ligesom min mor og jeg var i dag. det var rigtig hyggeligt. så det glæder mig meget til. jeg ved dog ikke om jeg vi i badeland til at starte med. for jeg vil helt sikke have at angsten igen bryder løs. men nu må vi se hvordan jeg har det i morgen. det må tiden jo vise.

nu vil jeg afslutte dette blogindlæg da jeg lige vil gøre mig klar til at skulle ud af døren. kan i lave en dejlig aften.

Udgivet den

skal til Lalandia sammen med dansk blindesamfund

så er det i dag at skal jeg rejse til Sjælland da min mor og jeg skal til til Lalandia sammen med dansk blindesamfund. det glæder jeg virkelig meget til. jeg er dog skide nervøs for hvordan det kommer til at gå. det er længe siden at jeg har været sammen med så mange mennesker. men jeg er sikker på at det nok skal gå. jeg glæder mig virkelig til at skulle komme af sted. det er flere år siden at jeg har været i Lalandia. så det glæder jeg mig meget til. vi skal af sted fra torsdag til søndag. så det skal nok blive hyggeligt. jeg tænker også meget på hvordan mine stemmer. skygger og dæmoner vil reagere. og om jeg kan holde mig fra at lave selvskade. jeg tænker om jeg skal tage noget med som jeg kan skade mig selv med. for jeg tænker at jeg ville blive opdaget hvis jeg gik ned i køkkenet i hytten og brugte en kniv. derfor overvejer jeg meget om jeg skal noget med. så burde de ikke opdage. lige nu har jeg lyst til det. men det er nok ikke en god ide. jeg må kæmpe i mod i alt hvad stemmerne. skyggerne og dæmoner vil have at jeg gør. det er bare super svært. men jeg håber at jeg kan holde mig væk fra selvskaden. og det håber jeg virkelig. nu må vi se. når jeg skal til at tage afsted så jeg vil til at afslutte dette blogindlæg. jeg skal nok skrive et nyt blogindlæg når jeg igen er kommet hjem. jeg ønsker jer en dejlig dag.

Udgivet den

er jeg mon klar til det?

i dag hvor jeg sidder og skriver dette blogindlæg er det mandag. og der er kun et par dage til før jeg skal til at starte til stemmehøregruppe for første gang. jeg er skide angst for det. for jeg ved slet ikke om jeg er klar til at skulle gå igennem det når jeg tænker på at det er onsdag lige om lidt. så kan jeg bare mærke at angsten kommer virkelig hurtigt. jeg må bare se om jeg kan gennemføre det. det kan jo være at det ikke er så slemt. nu må vi se hvordan det kommer til at gå. det er der jo ingen der ved endnu. jeg regner med lige at skrive et blogindlæg inden jeg tager afsted.

nu ville jeg afslutte dette korte indlæg. og forhåbentlig se fremad. det er jo trods alt onsdag lige om lidt.