Tag: hvad kan jeg gøre

Udgivet den

hvordan skal jeg dog kunne komme igennem dagen?

klokken er ca halv to. og jeg sidder her ved computeren. mine tanker køre bare derudaf. og jeg har ingen kontrol over dem. mine stemmer. skygger og dæmoner giver den også bare gas. lige nu har jeg bare lyst til at ligge mig under min kædedyne igen. men problemet er bare hvis jeg falder i søvn. så risikere jeg bare med at jeg ikke kan sove i aften. og det skal jeg jo helst kunne. lige nu ved jeg bare ikke hvad jeg lige skal gøre. for jeg føler bare at mit hovede er totalt kaos. men hvordan skal jeg dog kunne rumme det og kunne få det bedre. jeg har bare lyst til at skade mig selv. bare for at jeg kunne måske få det bedre. jeg føler ikke at jeg kan være i min egen lejlighed. simpelhen fordi at der er så meget kaos som der er. men problemet er at jeg heller ikke føler mig hjemme hvis jeg tager til sjælland. det er lige meget hvor jeg er desværre. mine tvangstanker og angst køre bare derudaf og nok er en af de grunde til at jeg har det som jeg har det. men hvordan skal jeg nogensinde slippe af med det hele. lige nu virker det bare uoverskueligt sådan som det ser ud nu her. jeg ville sådan ønske at jeg på en eller anden måde kunne få det bedre. men hvordan skal det ligesom kunne lade sig gøre. det er jo det store spørgsmål. men det må tiden jo vise hvad det ender med. om det ender i selvskade eller hvad det ender med. jeg tror desværre at jeg bliver nød til at ligge mig under min kædedyne. for jeg kan på ingen måde rumme at skulle være oppe og skulle forholde sig til tingene.

så jeg tror at jeg vil til at afslutte dette blogindlæg.

Udgivet den

Er jeg psykotisk. Eller er det bare virkelighed?

Som mange af jer ved. Så kæmper jeg med en del ting. Blandt andet stemmer. Skygger og dæmoner. når jeg fortæller folk hvad jeg oplever. Så siger de at de ikke kan se dem. Hvilket jeg på ingen måde kan forstå. De er over det hele. Hvad værre er at jeg får ikke den rette hjælp som jeg gerne vil have. Blandt andet fordi at jeg ikke har diagnosen skizofreni men i stedet har jeg organisk hallucinose. Og på grund af det. Så er der ikke de samme tilbud. Og det kan jeg på ingen måde forstå. Det går mig rigtig meget på. For jeg ved ikke hvor længe som jeg kan kæmpe. For hvorfor skal jeg kæmpe når jeg ikke får den hjælp som jeg skal have. Hvad er meningen så? Måske er det nemmere hvis jeg ikke var her. Så skulle systemet ikke bruge tid og penge på mig. Og så skulle jeg heller ikke blive ved at kæmpe for noget som alligevel ikke bliver bedre. De vil godt nok prøve at skifte medicin. Men jeg ved ikke om jeg tør. Tænkt nu hvis jeg reagere ligeså voldsomt som jeg gjorde sidste gang de ændret medicin. Hvordan skulle jeg dog komme igennem det? Jeg er sikker på at mine venner ville få det bedre hvis jeg ikke var her. Så skulle de ikke høre på alt det jeg kæmper med. Det tror jeg at de vil blive glade for. Lige nu mens jeg skriver dette blogindlæg er jeg nede i byen sammen med min min mor og min nabo. De ved ikke hvordan jeg har det for tiden. Jeg kan slet ikke rumme at skulle sætte dem ind i det. De har sikkert bare en masse spørgsmål. Og det kan jeg slet ikke rumme at skulle forholde mig til. Lige nu har jeg virkelig lyst til at være selvskadede. Men så længe at vi render rundt i butikkerne. Så kan jeg desværre ikke gøre noget. Jeg kan heller ikke gøre noget når jeg kommer hjem. Da min mor skal være her til på fredag. Altså i morgen. Men jeg kan jo gøre noget når hun er taget af sted. Så det glæder jeg mig meget til. Altså at være selvskadede. Det bliver så dejligt.

Men for at vende tilbage til det som blogindlægget handlet om. Så ved jeg ikke hvordan jeg får folk til at kunne se de ting som jeg oplever. For næsten lige meget hvem jeg fortæller det til. Så siger folk bare at de ikke kan se det eller oplever det som jeg oplever. Det går mig rigtig meget på. For jeg ved slet ikke hvad jeg lige skal gøre. Det stresser mig virkelig meget at folk bare siger at det er mig der er noget galt med. Det kan jeg på ingen måde forstå. For det er jo meget virkeligt for mig. Selv min distriktsygeplejske siger han hun heller ikke kan se det. Hvilket jeg slet ikke kan forstå. Men sådan er denne her dumme verden åbenbart. 😫

Nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. Da vi snart skal videre.

Udgivet den

så er det i dag jeg skal til stemmehøregruppe for første gang

så er dagen kommet hvor jeg skal til stemmehøregruppe. jeg er virkelig nervøs og er virkelig angst. jeg er virkelig bange. for jeg ved ikke hvordan stemmerne vil reagere. samt hvis skyggerne og dæmonerne også vil komme til at fylde oveni. jeg er bange for at de vil straffe mig når vi begynder at snakke om dem. det er ikke noget jeg har prøvet før. jeg tror at det bliver virkelig hårdt. jeg er også bange for at skulle åbne mig op overfor andre som jeg ikke har mødt. jeg er bange for at vise at jeg er svag. stemmerne siger at hvis jeg åbner mig op så vil de andre udnytte at jeg er svag og bruge det imod mig. jeg ved slet ikke lige hvad jeg skal gøre. sidder her med alle de dumme tanker og jeg har i den grad lyst til at lade selvskade. for jeg sidder hermed alle de tanker og følelser som jeg ikke kan rumme. og det er virkelig svært at være i. jeg føler at selvskade er den eneste udvej. jeg er bare angst for at jeg ikke kan holde den meget længere. det er ellers gået ligeså godt med at holde mig fra selvskaden. det er nu over 14 dage siden at jeg har lavet selvskade. hvis jeg syntes er okay. lige nu har jeg bare lyst til at melde afbud til stemmehøregruppe. for jeg føler ikke at jeg kan rumme at skulle gå igennem alt det som der skal til for at kunne gå til stemmehøregruppen. men vi må se hvordan det kommer til at gå. det er ihvertfald lige om lidt det sker. og jeg vil til at afslutte dette blogindlæg.

Udgivet den

Kniven for håndledet

Her de sidste par dage har jeg bestemt ikke haft det særligt godt. Stemmerne er virkelig stride og angsten fylder rigtig meget. Lige Pt er jeg stadig hos min mor. Som jeg skal være hos til næste tirsdag hvor min søster skal flytte tilbage til Aalborg. Det bliver rigtig spændende. Når nu tilbage til emnet. Her i går skramte mine stemmer mig for alvor. De begyndte at snakke om at de gerne ville have at jeg skulle gå ud i min mors køkken og tage en stor kniv. Og skære i mit håndled. For at gøre en ende på det hele. Jeg gjorde det heldigvis ikke. Men trængen er virkelig stor. Lige Pt kan jeg ikke være hjemme hos min mor da jeg er så bange for at jeg kommer til at adlyde det som stemmerne siger. Min mor spurgte mig faktisk i går om jeg var okay. da jeg virkede meget ked af det. Jeg løg og sagde at alt var okay. Selvom jeg var voldsomt plaget af stemmerne. Lige nu er jeg ikke hjemme hos min mor. For det kan jeg virkelig ikke når stemmerne har de planer som de har. Tænk nu hvis hun så at jeg gjorde det. Så derfor venter jeg til at jeg kommer hjem. Lige nu sidder i en lastbil da jeg er taget med en af mine venner med på job. Sådan at jeg ikke skal tænke på alle de planer som stemmerne har. Fx så er Deres plan er at når jeg kommer hjem igen så skal jeg gøre en ende på det hele. Jeg glæder mig virkelig meget til at kunne gøre en ende på det hele. Og langt om længe få fred. Selvom da jeg skrev det til min veninde blev hun meget bekymret. Hun ville rigtig gerne have at jeg bliver indlagt. Men det ville mine stemmer ikke have. De sagde at jeg bare skulle love at jeg ikke gjorde noget. Dette lovet jeg hende. Men i virkeligheden så kommer det til at ske når jeg kommer hjem. Så gør jeg en ende på det hele. Jeg vil ikke kæmpe mere. Jeg kan virkelig ikke mere. Jeg vil bare have fred. Hvorfor skulle blive ved når jeg afligevel ikke vinder kampen afligevel. Folk får også fred for mig. Så skal de ikke være begymret for mig. Eller høre på alt det pis og lort som mine stemmer siger og gør. Jeg forstår virkelig godt hvis folk er trætte af at høre på det med at jeg har det dårligt. Og de ting som jeg vil gøre ved mig selv. Måske skulle jeg bare gøre det i stilhed. Uden at nogen opdager noget før det er for sent.

Lige nu tænker jeg mest på at få udført de planer som de har. Jeg har gemt meget af min medicin. Som jeg vil gøre klar til at kunne tage. Så jeg måtte kan sove stille ind. Og på den måde ville kunne få fred. Det glæder jeg mig virkelig meget til. Jeg skriver nok et afskedsblogindlæg når tiden er inde.

Udgivet den

bekymring omkring bevilling af næste stu år

lige for tiden går jeg meget og tænker over om jeg får bevilling til næste stu år da jeg ikke har været god til at komme op og møde til undervisningen. Jeg snakket med min kontakt person her på boafd og hun læste min handleplan op for hvad vi hade aftalt siden sidste møde. og det var bl.a at jeg skulle tage mere ansvar for min medicin og blive bedre til at komme op og møde i skole. men udviklingen har stået lidt stille og nu hvor jeg skriver denne blog så føler jeg det er nemt at kunne komme op og klare dagen men når det så er i praksis så går det virkelig bare af helvede til. jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. fordi at hvis jeg ikke for den bevilling hvor skal jeg så være og hvad skal jeg så lave. jeg vil virkelig godt ønske jeg kunne ændre det hele om komme op om morgenen men det kan jeg ikke. jeg sagde så til min kontaktperson at det næsten kunne være lige meget med at komme op her den sidste stykke tid inden mødet. men hun sagde nej for så viser du at du godt vil det her og kan komme op om morgenen. jeg sagde så også at det ville da ikke komme med i rapporten. hun sagde så nej men det ville hun sige mundtligt på mødet at jeg hade været godt til at vise ansvar for at jeg kan møde. men jeg går bare stadig og er bange for hvad der kan ske på mødet og om de ville give min næste år med. og det her er ikke bare noget med at tage det i stiv arm for det kan jeg ikke klare. hvis nogen af jer som har nogen gode råd til hvordan jeg skal klare den og komme op. så skriv endelig en kommentar. det vil jeg virkelig værdsætte. for jeg har virkelig brug for den bevilling ellers sidder jeg bare der hjemme og det får jeg det ikke bedre af. der er nødtil at være nogen der passer på mig da jeg ikke har haft det så godt og har gjort mange dumme ting.