Tag: intet overskud

Udgivet den

hvordan skal jeg dog kunne komme igennem dagen?

klokken er ca halv to. og jeg sidder her ved computeren. mine tanker køre bare derudaf. og jeg har ingen kontrol over dem. mine stemmer. skygger og dæmoner giver den også bare gas. lige nu har jeg bare lyst til at ligge mig under min kædedyne igen. men problemet er bare hvis jeg falder i søvn. så risikere jeg bare med at jeg ikke kan sove i aften. og det skal jeg jo helst kunne. lige nu ved jeg bare ikke hvad jeg lige skal gøre. for jeg føler bare at mit hovede er totalt kaos. men hvordan skal jeg dog kunne rumme det og kunne få det bedre. jeg har bare lyst til at skade mig selv. bare for at jeg kunne måske få det bedre. jeg føler ikke at jeg kan være i min egen lejlighed. simpelhen fordi at der er så meget kaos som der er. men problemet er at jeg heller ikke føler mig hjemme hvis jeg tager til sjælland. det er lige meget hvor jeg er desværre. mine tvangstanker og angst køre bare derudaf og nok er en af de grunde til at jeg har det som jeg har det. men hvordan skal jeg nogensinde slippe af med det hele. lige nu virker det bare uoverskueligt sådan som det ser ud nu her. jeg ville sådan ønske at jeg på en eller anden måde kunne få det bedre. men hvordan skal det ligesom kunne lade sig gøre. det er jo det store spørgsmål. men det må tiden jo vise hvad det ender med. om det ender i selvskade eller hvad det ender med. jeg tror desværre at jeg bliver nød til at ligge mig under min kædedyne. for jeg kan på ingen måde rumme at skulle være oppe og skulle forholde sig til tingene.

så jeg tror at jeg vil til at afslutte dette blogindlæg.

Udgivet den

Er jeg psykotisk. Eller er det bare virkelighed?

Som mange af jer ved. Så kæmper jeg med en del ting. Blandt andet stemmer. Skygger og dæmoner. når jeg fortæller folk hvad jeg oplever. Så siger de at de ikke kan se dem. Hvilket jeg på ingen måde kan forstå. De er over det hele. Hvad værre er at jeg får ikke den rette hjælp som jeg gerne vil have. Blandt andet fordi at jeg ikke har diagnosen skizofreni men i stedet har jeg organisk hallucinose. Og på grund af det. Så er der ikke de samme tilbud. Og det kan jeg på ingen måde forstå. Det går mig rigtig meget på. For jeg ved ikke hvor længe som jeg kan kæmpe. For hvorfor skal jeg kæmpe når jeg ikke får den hjælp som jeg skal have. Hvad er meningen så? Måske er det nemmere hvis jeg ikke var her. Så skulle systemet ikke bruge tid og penge på mig. Og så skulle jeg heller ikke blive ved at kæmpe for noget som alligevel ikke bliver bedre. De vil godt nok prøve at skifte medicin. Men jeg ved ikke om jeg tør. Tænkt nu hvis jeg reagere ligeså voldsomt som jeg gjorde sidste gang de ændret medicin. Hvordan skulle jeg dog komme igennem det? Jeg er sikker på at mine venner ville få det bedre hvis jeg ikke var her. Så skulle de ikke høre på alt det jeg kæmper med. Det tror jeg at de vil blive glade for. Lige nu mens jeg skriver dette blogindlæg er jeg nede i byen sammen med min min mor og min nabo. De ved ikke hvordan jeg har det for tiden. Jeg kan slet ikke rumme at skulle sætte dem ind i det. De har sikkert bare en masse spørgsmål. Og det kan jeg slet ikke rumme at skulle forholde mig til. Lige nu har jeg virkelig lyst til at være selvskadede. Men så længe at vi render rundt i butikkerne. Så kan jeg desværre ikke gøre noget. Jeg kan heller ikke gøre noget når jeg kommer hjem. Da min mor skal være her til på fredag. Altså i morgen. Men jeg kan jo gøre noget når hun er taget af sted. Så det glæder jeg mig meget til. Altså at være selvskadede. Det bliver så dejligt.

Men for at vende tilbage til det som blogindlægget handlet om. Så ved jeg ikke hvordan jeg får folk til at kunne se de ting som jeg oplever. For næsten lige meget hvem jeg fortæller det til. Så siger folk bare at de ikke kan se det eller oplever det som jeg oplever. Det går mig rigtig meget på. For jeg ved slet ikke hvad jeg lige skal gøre. Det stresser mig virkelig meget at folk bare siger at det er mig der er noget galt med. Det kan jeg på ingen måde forstå. For det er jo meget virkeligt for mig. Selv min distriktsygeplejske siger han hun heller ikke kan se det. Hvilket jeg slet ikke kan forstå. Men sådan er denne her dumme verden åbenbart. 😫

Nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. Da vi snart skal videre.

Udgivet den

Så er jeg blevet indlagt

Så gik den ikke længere. Her for to dage siden skulle jeg snakke med min distriktsyplejske da hun gerne ville høre hvordan jeg går og har det. Jeg sagde det som det at jeg ikke havde det godt. Bl.a at stemmerne gerne ville have at jeg skulle skade mig selv og endda at jeg skulle gøre en ende på det hele ved at skære mig i håndledet så jeg ikke ville overleve. Hun prøvet at få mig til at tage noget pn. For at se om det ville hjælpe på stemmerne. Desværre var jeg bare ikke i stand til at tage noget som helst. Da stemmerne havde alt for meget magt. Hun sagde så at hvis jeg ikke ville gøre det. Ville det nok være bedst at jeg kom en tur ud på den psykiatriske skadestue. Det syntes jeg var en god ide. Så min distriktsyplejske ringet til min mor for at sætte hende ind i situationen. Da det var hende som skulle køre mig derud. Da hun kom hjem fra arbejde. Tog hende og jeg derud og snakkede med dem omkring det hele. Vi blev enige om at til at starte med at de gerne ville undgå at indlægge mig da jeg ikke havde taget min medicin som jeg skulle. Men hvis det blev værre skulle jeg kontakte dem igen. Så ville de gerne indlægge mig. Vi tog hjem igen. Men desværre kunne jeg bare mærke at det ikke gik den rigtige vej. Og jeg valgte så at min mor og mormor skulle tage derud igen og snakkede med den endnu en gang. Efter flere timers ventetid kom jeg ind til en læge hvor han undersøgte mig. Og jeg fortalte hvordan jeg havde det og hvad stemmerne gerne ville have at jeg gjorde. Vi blev enige om at det nok var en god ide at jeg blev indlagt.

Nu er der gået to dage hvor jeg har været indlagt på Slagelse. Og de har så besluttet at jeg skal overføres til Aalborg psykisk afdeling. Lige nu mens jeg skriver dette indlæg sidder jeg netop nu i en Sygetransport sammen med noget personale på vej til Aalborg. Det bliver meget spændende hvad der kommer til at ske når jeg lander i Aalborg. Jeg er meget nervøs for hvad der skal ske og hvad deres plan er. Har de mon tænk sig at udskrive mig efter en dags tid. Det må tiden vise. Jeg havde på ingen måde regnet med at jeg ville indlagt. Men sådan kan det jo gå. Lige nu vil stemmerne gerne have at jeg bliver udskrevet så jeg kan gøre en ende på det hele. Men jeg tror ikke at jeg lige blever udskrevet lige med det samme. Sådan som jeg har det på nuværende tidspunkt. Jeg er sikker på at de nok skulle passe godt på mig. nu glæder jeg mig bare til at være fremme. Så jeg kan få lidt ro på. Jeg syntes de her dage har været rigtig hårde. Så jeg er godt nok presset rent psykisk.

Men vi må håbe at jrg kan få det bedre. For det her er slet ikke til at holde ud. Havde det ikke været for min distriktsyplejske. Min mor og min mormor. Så havde jeg gjort en ende på det hele i forgårs. For jeg var langt nede. Og kunne virkelig ikke mere. men bare rolig. Jeg er her endnu. Jeg kæmper stadig.

Udgivet den

hvor skal jeg gøre af mig selv

lige nu sidder jeg på arbejdet. ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. er fyldt op inden i. har ikke lyst til at arbejde. kan ikke samle mig om at lave noget. jeg har allermest bare lyst til at gå hjem igen og ligge mig under dynen og bare gemme mig væk. jeg overvejer virkelig at melde mig syg i morgen simpelhen for at kunne slappe lidt af. her den 17 december har jeg sidste arbejdsdag her i praktikken. da de ikke kunne forlænge min praktik grundet nedskæringer. og det er også fair nok. et eller andet sted har jeg det fint med det da jeg gerne vil prøve noget andet. jeg glæder mig også bare til at få lidt ro mens at kommunen leder efter ny praktik. her den 15ne skal jeg til møde omkring mit ressourceforløb. jeg håber virkelig at jeg kan få det forlænget da jeg jo har været i praktik og stadig skal finde ud af hvad jeg vil og om hvor meget jeg kan arbejde. så det bliver spændende.

nu er der lidt under en time til at jeg kan smutte hjem igen. også selvom jeg kom for sent igen i dag. det var ikke så godt men sådan er det jo. når jeg kommer hjem så skal jeg bare slappe af og vente på at min mor kommer. vi skal nemlig spise sammen. vi skal have pandekager så det glæder jeg mig bare til. nu vil jeg slutte for denne gang da jeg skal videre i dagens tekst. vi ses folkens