Tag: jeg må ikke have det godt

Udgivet den

angsten styre min tur

jeg sidder her i vores hytte. og slapper af efter en lang dag. vi startet med at skulle mødes i badelandet kvart i ni i morgen. allerede der kunne jeg mærke en knude i maven. som jeg ikke vidste hvor det kom fra. det vidste sig senere at det var angsten der banket på. da vi skulle prøve rutsjebanerne gik den for alvor amok. jeg ture ikke prøve dem. fordi at stemmerne sagde at der ville ske mig noget hvis jeg prøvet dem. jeg vidste ikke hvordan jeg skulle komme af med angsten igen. jeg havde ikke noget pn med ind i badelandet. og jeg ville ikke fortælle min mor hvad angsten gjorde ved mig. hvis hun spurgte så vidste jeg ikke hvordan jeg skulle forklare hende det. for hun forstår det ikke rigtigt. da hun ikke selv har prøvet det at have angst. og jeg havde på ingen måde overskud til at skulle prøve at sætte hende ind i det. for hvordan skulle jeg forklare noget som man aldrig har prøvet. jeg syntes at det er virkelig svært hvertfald. men det gik da til sidst. jeg kom da igennem det. så det er bare dejligt. lige nu sidder jeg i hytten og slapper lidt af inden jeg skal til fest i en af de andre hytter. måske kan jeg så få noget andet at tænke på. end stemmer. angst og dæmoner og skyggerne. de skal ikke styre mig. selvom de vinder nogen gange. heldigvis er der ingen der har kommenteret at jeg har et stort sår på min højre hånd efter at jeg havde lavet selvskade. det er jeg faktisk glad for. jeg frygtet rigtig meget at der er nogen der ville sige noget da det ikke er helt lille. i morgen skal vi i badeland igen og ud og bowle ligesom min mor og jeg var i dag. det var rigtig hyggeligt. så det glæder mig meget til. jeg ved dog ikke om jeg vi i badeland til at starte med. for jeg vil helt sikke have at angsten igen bryder løs. men nu må vi se hvordan jeg har det i morgen. det må tiden jo vise.

nu vil jeg afslutte dette blogindlæg da jeg lige vil gøre mig klar til at skulle ud af døren. kan i lave en dejlig aften.

Udgivet den

jeg er virkelig nedtrygt.

hej der ude. hvis i vil læse positive blogs så er det ikke lige denne. jeg sidder her kl 6 lørdag morgen og kan virkelig ikke finde mig selv. jeg savner en som bare kunne være her og snakke med mig nu. alt inden i er sort og alle tankerne er dårlige og negative. jeg har lyst til at løbe langt væk og ikke komme tilbage mere. for lige nu kan jeg slet ikke finde ro og tryghed. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. for hende jeg plejer at snakke med tager ikke telefonen og det har hun ikke gjort i flere dage nu selvom jeg har lagt beskeder og alt muligt. hvis man ikke kan rumme det hvorfor siger man det ikke bare? det ville jeg ønske folk gjorde så jeg ved hvor jeg kan gå hen. for lige nu har jeg ingen steder at gå hen med det her. jeg er bare så ked af det og kan slet ikke finde glæde i noget som helst. det virkelig svært at takle. for jeg ved ikke hvordan jeg skal komme op fra det dybe hul som jeg er landet i. lige nu har jeg ingen afledningsmetoder til at kunne bruge. jo jeg kunne skrive til alle og sige jeg har det dårligt. men nej det går bare ikke. fordi at for det første så er det ikke alle som skal vide hvad der er galt mere end hvad der står herinde. for det andet så vil jeg heller ikke belemre andre med mine problemer for de har alt muligt andet at se til og jeg vil ikke have at folk skal blive træt af mig. det har jeg oplevet før. så det er lidt svært at finde ud af hvordan jeg skal bede om hjælp uden at folk føler det er en byrde for dem. for at sætte ord på det hele så har jeg en masse negative tanker om at jeg skulle skade mig selv virkelig voldsomt og med den største kniv som jeg kunne finde. for det hjælper bare så meget for så kan jeg måske få noget ro og måske få sovet lidt. men lige nu kan jeg bare ikke noget som helst. intet er bare som det burde være. jeg føler bare at alt er faldet på gulvet og svært at samle igen. for der er så mange tanker som der ikke giver mening og ikke burde have lov til at være inden i mig. men det er de altså. jeg føler ikke jeg kan bede om hjælp. jeg ved ikke hvordan jeg kan få det sagt når jeg virkelig har det dårligt. for så er alt så uoverskueligt. og så er det ikke nemt at få det sagt. den anden ting er også at det kommer an på hvem der er her på tutten af pædagoger. for det er ikke alle jeg har det lige nemt ved at kunne bede om hjælp hos. så der er mange ting som spiller ind. nu når vi er ved det dårlige så lad os holde det inde i en blog. her den anden dag fik jeg det virkelig skidt. og det har nok aldrig været så slemt som det var her i onsdags. det startet om eftermiddagen hvor jeg lige så stille fik det være og være. jeg gik så ned og bad om noget PN. det fik jeg så. det hjalp da lidt. men ikke længe. da det begyndte at blive mørkt blev det meget slemt. jeg føler mig virkelig depressiv. trist og virkelig meget selvskadende. og alle tanker og stemmer havet bare overalt inden i mit hovede. jeg lavet selvskade men lige meget hjalp det. det blev bare være. jeg følte at stemmerne var mig. og tankerne styret mig og at hvis jeg bare gjorde noget forkert ville jeg kunne få det være. jeg beklager at jeg ikke er så god til at beskrive hvad der skete. men der var så mange inpulser på en gang at det var svært at finde ord til. men mens jeg lå i sengen og prøvet at sove kunne jeg mærke at der var nogen inde hos mig. det kunne jeg ikke rumme så jeg blev en del angst fordi jeg kunne ikke se hvem der var her inde. det hele udviklet sig til en fysisk reaktion. jeg begyndte at svede meget. og få virkelig virkelig ondt i hovedet. og min puls var høj. så meget kan jeg huske. da jeg endelig faldt i søvn. kan ikke huske hvad tid. men så sov jeg helt til lidt over tre næste dag. da jeg vågnet hade jeg det stadig årligt. jeg hade meget ondt i hovedet og var helt våd af sved. jeg måtte tage en godt del smertestillende for at få det dempet. jeg har fået af vide at da der blev banket på min dør hade jeg sagt at jeg virkelig hade det skidt og ikke kunne fortage mig noget. og det kan jeg slet ikke huske at jeg har sagt men da jeg kom ned til underviserne og beklaget at jeg ikke var kommet dagen før sagde de at det skulle jeg ikke undskylde for. fordi at det hade de fuld forståelse for. så det var da virkelig dejligt at de kunne se at jeg ikke var i stand til at møde. jeg håber aldrig at jeg skal få det så dårligt igen. næste gang jeg kan mærke at jeg har det på denne måde tager jeg sku nok ind til pstk og taler med dem og ser hvad de kan gøre.

Udgivet den

hvorfor skal jeg ikke have det godt?

lige for tiden har jeg så mange følelser og stemmer som siger at jeg ikke må have det godt. når jeg så forkæler mig selv med fx noget mad eller andet ude fra byen. når jeg så har købt det så raser stemmer og tanker/følelser over at jeg har købt mad og de vil ikke have at jeg skal spise det. hvis jeg så gør det så bliver de sure. og så får jeg det virkelig skidt bagefter. og det har sat nogen tanker i gang om at jeg overhovedet skal spise eller købe noget til mig selv. jeg er bange for at jeg får det skidt af det. så det er bestemt ikke nemt. for nogen gange får vi lorte ædelse her på tutten. så det er ikke så godt. men sådan er det nogen gange. Det bare ikke særlig godt når det handler om mad for sådan noget kan vel udvikle sig til en spiseforstyrrelse. Og det skal det bestemt ikke. For jeg har hørt det er svært at komme tilbage og op igen. Jeg kunne forestille mig det er lige så svært som det er at komme op igen fra de psykiske problemer. Jeg håber at næste gang jeg køber noget til mig selv at jeg ikke får det alt for slemt. der er også et andet problem. jeg kan ikke mærke om jeg kan få sådan en dag eller ej. så næste gang jeg køber noget ved jeg ikke hvad det kan bringe med sig. desværre. så jeg ved ikke hvordan jeg skal gribe det an for at undgå disse problemer i fremtiden. ikke nok med alt dette. her i onsdags skulle jeg snakke med min psykolog. men min telefon mindet mig ikke om at jeg hade en aftale. så den nået jeg ikke. hvilket jeg fik en mail fra hende om. den har jeg så svaret på. men endnu ikke hørt noget. det er virkelig noget pis. især at jeg har brug for at komme af med en hel masse. som jeg nok afligevel ikke når det kommer till stykket kan finde ord for. men sådan er det nogengange desværre. men håber snart jeg kan få fat i hende igen så jeg kan tale med hende om en ny tid igen. så må vi bare håbe at min telefon ikke går i kogs igen så den husker mig på det. sådan er det med teknik desværre. det er ikke altid pålideligt. men for det meste er det det heldigvis