så er det i dag at skal jeg rejse til Sjælland da min mor og jeg skal til til Lalandia sammen med dansk blindesamfund. det glæder jeg virkelig meget til. jeg er dog skide nervøs for hvordan det kommer til at gå. det er længe siden at jeg har været sammen med så mange mennesker. men jeg er sikker på at det nok skal gå. jeg glæder mig virkelig til at skulle komme af sted. det er flere år siden at jeg har været i Lalandia. så det glæder jeg mig meget til. vi skal af sted fra torsdag til søndag. så det skal nok blive hyggeligt. jeg tænker også meget på hvordan mine stemmer. skygger og dæmoner vil reagere. og om jeg kan holde mig fra at lave selvskade. jeg tænker om jeg skal tage noget med som jeg kan skade mig selv med. for jeg tænker at jeg ville blive opdaget hvis jeg gik ned i køkkenet i hytten og brugte en kniv. derfor overvejer jeg meget om jeg skal noget med. så burde de ikke opdage. lige nu har jeg lyst til det. men det er nok ikke en god ide. jeg må kæmpe i mod i alt hvad stemmerne. skyggerne og dæmoner vil have at jeg gør. det er bare super svært. men jeg håber at jeg kan holde mig væk fra selvskaden. og det håber jeg virkelig. nu må vi se. når jeg skal til at tage afsted så jeg vil til at afslutte dette blogindlæg. jeg skal nok skrive et nyt blogindlæg når jeg igen er kommet hjem. jeg ønsker jer en dejlig dag.
så er det i dag jeg skal til stemmehøregruppe for første gang
så er dagen kommet hvor jeg skal til stemmehøregruppe. jeg er virkelig nervøs og er virkelig angst. jeg er virkelig bange. for jeg ved ikke hvordan stemmerne vil reagere. samt hvis skyggerne og dæmonerne også vil komme til at fylde oveni. jeg er bange for at de vil straffe mig når vi begynder at snakke om dem. det er ikke noget jeg har prøvet før. jeg tror at det bliver virkelig hårdt. jeg er også bange for at skulle åbne mig op overfor andre som jeg ikke har mødt. jeg er bange for at vise at jeg er svag. stemmerne siger at hvis jeg åbner mig op så vil de andre udnytte at jeg er svag og bruge det imod mig. jeg ved slet ikke lige hvad jeg skal gøre. sidder her med alle de dumme tanker og jeg har i den grad lyst til at lade selvskade. for jeg sidder hermed alle de tanker og følelser som jeg ikke kan rumme. og det er virkelig svært at være i. jeg føler at selvskade er den eneste udvej. jeg er bare angst for at jeg ikke kan holde den meget længere. det er ellers gået ligeså godt med at holde mig fra selvskaden. det er nu over 14 dage siden at jeg har lavet selvskade. hvis jeg syntes er okay. lige nu har jeg bare lyst til at melde afbud til stemmehøregruppe. for jeg føler ikke at jeg kan rumme at skulle gå igennem alt det som der skal til for at kunne gå til stemmehøregruppen. men vi må se hvordan det kommer til at gå. det er ihvertfald lige om lidt det sker. og jeg vil til at afslutte dette blogindlæg.
er jeg mon klar til det?
i dag hvor jeg sidder og skriver dette blogindlæg er det mandag. og der er kun et par dage til før jeg skal til at starte til stemmehøregruppe for første gang. jeg er skide angst for det. for jeg ved slet ikke om jeg er klar til at skulle gå igennem det når jeg tænker på at det er onsdag lige om lidt. så kan jeg bare mærke at angsten kommer virkelig hurtigt. jeg må bare se om jeg kan gennemføre det. det kan jo være at det ikke er så slemt. nu må vi se hvordan det kommer til at gå. det er der jo ingen der ved endnu. jeg regner med lige at skrive et blogindlæg inden jeg tager afsted.
nu ville jeg afslutte dette korte indlæg. og forhåbentlig se fremad. det er jo trods alt onsdag lige om lidt.
selvskaden vandt denne gang
så gik den ikke længere. som mange af jer ved så kæmper jeg dagligt med selvskade. jeg har ellers kunne holde den i et par måneder. men her i forgårs gik den ikke længere. stemmerne. og dæmonerne og angsten og skyggerne blev bare for meget og det kunne jeg desværre ikke rumme. så jeg kom desværre til at lave selvskade med en skrutrækker. det var virkelig dejligt at mærke smerten igen. men desværre kort efter kom den dårlige samvittighed over hvorfor jeg kunne ikke holde den længere og at jeg var for svag til at kæmpe. jeg sidder her og ved ikke rigtigt hvad jeg lige skal gøre. her i går snakket jeg med min distrikt sygepleje som kom forbi. det var ikke nogen rar samtale syntes jeg. vi snakkede om at jeg havde lavet selvskade. og som hun sagde så var hun ikke rigtigt bekymret for min selvskade. fordi som hun sagde hvis jeg virkelig ville herfra. så havde jeg vel nok gjort det for længe siden. hun spurgte også om jeg ville leve mere hvor jeg til svaret at hvis jeg skal kæmpe sådan så gider jeg ikke. hvor til hun svaret hvorfor jeg så ikke havde gjort for længe siden. og at der var vel noget der holdte mig tilbage. jeg blev rigtig ked af det. fordi jeg følte ikke at hun tog mig alvorligt jeg sagde også at jeg havde snakket med min nabo da jeg havde det rigtig skidt. hvor hun så sagde igen. jamen så vil du jo ikke herfra. det er jo et håb om hjælp. for hvis jeg virkelig ville herfra så havde jeg ikke snakket med nogen så havde jeg vel bare gjort det.. vi snakkede også om at her den 10ne skal jeg til forsamtale hos den stemmehøregruppe som jeg skal starte i. det bliver rigtig spændende og se hvordan det er. jeg er meget spændt. jeg er også bange for hvordan ville mine stemmer og dæmonerne ville reagere når jeg skal til at snakke om dem. det er ikke noget jeg rigtigt har prøvet før. jeg er meget spændt samtidig med at jeg er meget bange. men lad os nu se hvordan det går. jeg skal nok skrive et blogindlæg om hvordan det er gået.
lige nu sidder jeg bare her ved computeren. og ikke rigtigt ved hvor jeg skal gøre af mig selv. stemmerne køre bare derud af. jeg har virkelig lyst til at lave selvskade igen. bare for at få nogenlunde ro på igen. men spørgsmålet er hvor længe roen ville holde? det er ikke til at sige. måske skulle jeg tage noget pn. bare for at kunne få lidt ro på. men det ville stemmerne ikke rigtigt være med til. så det er lidt noget rod. så det er desværre en daglig kamp. som jeg bare må kæmpe. når nu vil jeg kigge lidt på noget aftensmad. så jeg ønsker jeg en god aften.
Angsten styre slagets gang
Her de sidste par dage har jeg virkelig ikke haft det nemt. Jeg har kunne mærke at der var noget som det ikke skulle være. Jeg føler mig utryg. Bange og ked af det uden rigtigt at vide hvorfor. Jeg har rigtig meget lyst til at lave selvskade. For at måske kunne erstatte den underlige følelse. Som jeg ikke rigtigt kunne sætte ord på. Det er en følelse som jeg aldrig har haft. Hvilket betyder at jeg ikke helt ved hvordan jeg skal håndtere den. Lige nu er jeg på Sjælland. For at være sammen med nogen så jeg ikke helt er alene. Jeg ved bare ikke om det er nok. For lige nu snakker stemmerne om at jeg skal lave selvskade og gerne gøre det slemt. For så lover de nemlig at jeg nok skal slippe de følelser som jeg har.
Jeg ved bare ikke om jeg skal tro på dem. For de har jo svigtet mig før. Så jeg har det sådan lidt blandet. Så lige nu står jeg sådan lidt i en svær situation. Så vi må se hvad der kommer til at ske. Det må tiden vise.
Jeg beklager mit rodet indlæg. Jeg havde lige brug for at prøve at sætte nogen ord på mine tanker.