Tag: stemmerne

Udgivet den

hvordan skal jeg dog kunne komme igennem dagen?

klokken er ca halv to. og jeg sidder her ved computeren. mine tanker køre bare derudaf. og jeg har ingen kontrol over dem. mine stemmer. skygger og dæmoner giver den også bare gas. lige nu har jeg bare lyst til at ligge mig under min kædedyne igen. men problemet er bare hvis jeg falder i søvn. så risikere jeg bare med at jeg ikke kan sove i aften. og det skal jeg jo helst kunne. lige nu ved jeg bare ikke hvad jeg lige skal gøre. for jeg føler bare at mit hovede er totalt kaos. men hvordan skal jeg dog kunne rumme det og kunne få det bedre. jeg har bare lyst til at skade mig selv. bare for at jeg kunne måske få det bedre. jeg føler ikke at jeg kan være i min egen lejlighed. simpelhen fordi at der er så meget kaos som der er. men problemet er at jeg heller ikke føler mig hjemme hvis jeg tager til sjælland. det er lige meget hvor jeg er desværre. mine tvangstanker og angst køre bare derudaf og nok er en af de grunde til at jeg har det som jeg har det. men hvordan skal jeg nogensinde slippe af med det hele. lige nu virker det bare uoverskueligt sådan som det ser ud nu her. jeg ville sådan ønske at jeg på en eller anden måde kunne få det bedre. men hvordan skal det ligesom kunne lade sig gøre. det er jo det store spørgsmål. men det må tiden jo vise hvad det ender med. om det ender i selvskade eller hvad det ender med. jeg tror desværre at jeg bliver nød til at ligge mig under min kædedyne. for jeg kan på ingen måde rumme at skulle være oppe og skulle forholde sig til tingene.

så jeg tror at jeg vil til at afslutte dette blogindlæg.

Udgivet den

Er jeg psykotisk. Eller er det bare virkelighed?

Som mange af jer ved. Så kæmper jeg med en del ting. Blandt andet stemmer. Skygger og dæmoner. når jeg fortæller folk hvad jeg oplever. Så siger de at de ikke kan se dem. Hvilket jeg på ingen måde kan forstå. De er over det hele. Hvad værre er at jeg får ikke den rette hjælp som jeg gerne vil have. Blandt andet fordi at jeg ikke har diagnosen skizofreni men i stedet har jeg organisk hallucinose. Og på grund af det. Så er der ikke de samme tilbud. Og det kan jeg på ingen måde forstå. Det går mig rigtig meget på. For jeg ved ikke hvor længe som jeg kan kæmpe. For hvorfor skal jeg kæmpe når jeg ikke får den hjælp som jeg skal have. Hvad er meningen så? Måske er det nemmere hvis jeg ikke var her. Så skulle systemet ikke bruge tid og penge på mig. Og så skulle jeg heller ikke blive ved at kæmpe for noget som alligevel ikke bliver bedre. De vil godt nok prøve at skifte medicin. Men jeg ved ikke om jeg tør. Tænkt nu hvis jeg reagere ligeså voldsomt som jeg gjorde sidste gang de ændret medicin. Hvordan skulle jeg dog komme igennem det? Jeg er sikker på at mine venner ville få det bedre hvis jeg ikke var her. Så skulle de ikke høre på alt det jeg kæmper med. Det tror jeg at de vil blive glade for. Lige nu mens jeg skriver dette blogindlæg er jeg nede i byen sammen med min min mor og min nabo. De ved ikke hvordan jeg har det for tiden. Jeg kan slet ikke rumme at skulle sætte dem ind i det. De har sikkert bare en masse spørgsmål. Og det kan jeg slet ikke rumme at skulle forholde mig til. Lige nu har jeg virkelig lyst til at være selvskadede. Men så længe at vi render rundt i butikkerne. Så kan jeg desværre ikke gøre noget. Jeg kan heller ikke gøre noget når jeg kommer hjem. Da min mor skal være her til på fredag. Altså i morgen. Men jeg kan jo gøre noget når hun er taget af sted. Så det glæder jeg mig meget til. Altså at være selvskadede. Det bliver så dejligt.

Men for at vende tilbage til det som blogindlægget handlet om. Så ved jeg ikke hvordan jeg får folk til at kunne se de ting som jeg oplever. For næsten lige meget hvem jeg fortæller det til. Så siger folk bare at de ikke kan se det eller oplever det som jeg oplever. Det går mig rigtig meget på. For jeg ved slet ikke hvad jeg lige skal gøre. Det stresser mig virkelig meget at folk bare siger at det er mig der er noget galt med. Det kan jeg på ingen måde forstå. For det er jo meget virkeligt for mig. Selv min distriktsygeplejske siger han hun heller ikke kan se det. Hvilket jeg slet ikke kan forstå. Men sådan er denne her dumme verden åbenbart. 😫

Nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. Da vi snart skal videre.

Udgivet den

selvskaden vandt denne gang

så gik den ikke længere. som mange af jer ved så kæmper jeg dagligt med selvskade. jeg har ellers kunne holde den i et par måneder. men her i forgårs gik den ikke længere. stemmerne. og dæmonerne og angsten og skyggerne blev bare for meget og det kunne jeg desværre ikke rumme. så jeg kom desværre til at lave selvskade med en skrutrækker. det var virkelig dejligt at mærke smerten igen. men desværre kort efter kom den dårlige samvittighed over hvorfor jeg kunne ikke holde den længere og at jeg var for svag til at kæmpe. jeg sidder her og ved ikke rigtigt hvad jeg lige skal gøre. her i går snakket jeg med min distrikt sygepleje som kom forbi. det var ikke nogen rar samtale syntes jeg. vi snakkede om at jeg havde lavet selvskade. og som hun sagde så var hun ikke rigtigt bekymret for min selvskade. fordi som hun sagde hvis jeg virkelig ville herfra. så havde jeg vel nok gjort det for længe siden. hun spurgte også om jeg ville leve mere hvor jeg til svaret at hvis jeg skal kæmpe sådan så gider jeg ikke. hvor til hun svaret hvorfor jeg så ikke havde gjort for længe siden. og at der var vel noget der holdte mig tilbage. jeg blev rigtig ked af det. fordi jeg følte ikke at hun tog mig alvorligt jeg sagde også at jeg havde snakket med min nabo da jeg havde det rigtig skidt. hvor hun så sagde igen. jamen så vil du jo ikke herfra. det er jo et håb om hjælp. for hvis jeg virkelig ville herfra så havde jeg ikke snakket med nogen så havde jeg vel bare gjort det.. vi snakkede også om at her den 10ne skal jeg til forsamtale hos den stemmehøregruppe som jeg skal starte i. det bliver rigtig spændende og se hvordan det er. jeg er meget spændt. jeg er også bange for hvordan ville mine stemmer og dæmonerne ville reagere når jeg skal til at snakke om dem. det er ikke noget jeg rigtigt har prøvet før. jeg er meget spændt samtidig med at jeg er meget bange. men lad os nu se hvordan det går. jeg skal nok skrive et blogindlæg om hvordan det er gået.

lige nu sidder jeg bare her ved computeren. og ikke rigtigt ved hvor jeg skal gøre af mig selv. stemmerne køre bare derud af. jeg har virkelig lyst til at lave selvskade igen. bare for at få nogenlunde ro på igen. men spørgsmålet er hvor længe roen ville holde? det er ikke til at sige. måske skulle jeg tage noget pn. bare for at kunne få lidt ro på. men det ville stemmerne ikke rigtigt være med til. så det er lidt noget rod. så det er desværre en daglig kamp. som jeg bare må kæmpe. når nu vil jeg kigge lidt på noget aftensmad. så jeg ønsker jeg en god aften.

Udgivet den

Kniven for håndledet

Her de sidste par dage har jeg bestemt ikke haft det særligt godt. Stemmerne er virkelig stride og angsten fylder rigtig meget. Lige Pt er jeg stadig hos min mor. Som jeg skal være hos til næste tirsdag hvor min søster skal flytte tilbage til Aalborg. Det bliver rigtig spændende. Når nu tilbage til emnet. Her i går skramte mine stemmer mig for alvor. De begyndte at snakke om at de gerne ville have at jeg skulle gå ud i min mors køkken og tage en stor kniv. Og skære i mit håndled. For at gøre en ende på det hele. Jeg gjorde det heldigvis ikke. Men trængen er virkelig stor. Lige Pt kan jeg ikke være hjemme hos min mor da jeg er så bange for at jeg kommer til at adlyde det som stemmerne siger. Min mor spurgte mig faktisk i går om jeg var okay. da jeg virkede meget ked af det. Jeg løg og sagde at alt var okay. Selvom jeg var voldsomt plaget af stemmerne. Lige nu er jeg ikke hjemme hos min mor. For det kan jeg virkelig ikke når stemmerne har de planer som de har. Tænk nu hvis hun så at jeg gjorde det. Så derfor venter jeg til at jeg kommer hjem. Lige nu sidder i en lastbil da jeg er taget med en af mine venner med på job. Sådan at jeg ikke skal tænke på alle de planer som stemmerne har. Fx så er Deres plan er at når jeg kommer hjem igen så skal jeg gøre en ende på det hele. Jeg glæder mig virkelig meget til at kunne gøre en ende på det hele. Og langt om længe få fred. Selvom da jeg skrev det til min veninde blev hun meget bekymret. Hun ville rigtig gerne have at jeg bliver indlagt. Men det ville mine stemmer ikke have. De sagde at jeg bare skulle love at jeg ikke gjorde noget. Dette lovet jeg hende. Men i virkeligheden så kommer det til at ske når jeg kommer hjem. Så gør jeg en ende på det hele. Jeg vil ikke kæmpe mere. Jeg kan virkelig ikke mere. Jeg vil bare have fred. Hvorfor skulle blive ved når jeg afligevel ikke vinder kampen afligevel. Folk får også fred for mig. Så skal de ikke være begymret for mig. Eller høre på alt det pis og lort som mine stemmer siger og gør. Jeg forstår virkelig godt hvis folk er trætte af at høre på det med at jeg har det dårligt. Og de ting som jeg vil gøre ved mig selv. Måske skulle jeg bare gøre det i stilhed. Uden at nogen opdager noget før det er for sent.

Lige nu tænker jeg mest på at få udført de planer som de har. Jeg har gemt meget af min medicin. Som jeg vil gøre klar til at kunne tage. Så jeg måtte kan sove stille ind. Og på den måde ville kunne få fred. Det glæder jeg mig virkelig meget til. Jeg skriver nok et afskedsblogindlæg når tiden er inde.