her i mandags kom min distriktsygepljeske forbi. vi snakkede meget om hvordan det går med mig og hvad der ligesom rør sig. vi snakkede om at jeg har fået en forværring af mine stemmer. skygger og dæmoner. vi snakkede om at jeg var meget stresset. jeg fortalte hende så hvad jeg gik og lavede for tiden. hun syntes at jeg skulle prøve at skrue ned for nogen de ting som jeg havde gang i. jeg har jo været på en radio mere udover den jeg selv har. hun syntes at jeg skulle skrive til dem at jeg ville trække mig i en periode. dette syntes jeg var meget svært at skulle sige til dem. men det lykkedes da. problemet er bare at det ikke falde i god jord hos min ven. han skrev at han syntes at jeg skulle lukke min egen radio og i stedet komme over til ham på fuld tid. dette kunne jeg bare slet ikke rumme. hvilket jeg også skrev til ham. men det var ligesom at han ikke forstod det. som han skrev at der var jo ikke noget at være stresset over hos dem. men jeg kunne bare mærke at jeg ikke kunne rumme at være der. men samtidig har jeg dårlig samvittighed over at deres radio måske lukke fordi at jeg ikke kommer derover. for lige nu har de vist kun to værter. og det er ikke nok hvis radioen skal overleve. jeg føler bare at det hele ligger hos mig. og det kan jeg slet ikke rumme. jeg ved bare ikke hvordan jeg skal kunne komme ud af det. det presser mig virkelig meget. jeg håber bare at de vil acceptere det på sigt. for som min sygeplejske sagde. så kunne det aldrig være mit problem. og det må jeg jo så give hende ret i. men det er stadig svært. for jeg vil jo gerne. men som hun også rigtigt sagde. der er jo en grund til at jeg er på førtidspension. det er jo fordi at jeg ikke kan arbejde ligesom alle andre.
nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. jeg kan mærke at jeg har brug for at komme over og ligge lidt under min kædedyne.