En blog om lidt af hvert.

så sidder jeg her igen. nu er det blevet vinterferie og det er bare dejligt. for det er lige hvad jeg har tængst efter. Jeg har ikke lavet så meget. Jeg har for det meste bare været på tutten. Sovet længe. Og siddet ved computeren. Stemmerne har virkelig været en del af min ferie. Det har været så slemt at jeg faktisk har overvejet at blive indlagt. Fordi jeg kan godt mærke at jeg har brug for noget ro. Så er der måske nogen der mener at ferie burde kunne give lidt overskud. Men lige for tiden så syntes jeg at hver dag er en kamp at komme i gennem. Jeg føler ikke at jeg kan finde en god måde til at kæmpe i mod stemmerne. Jeg haft det så dårligt her i ferien at jeg har skadet mig selv flere gange. Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal kæmpe i mod. Fir lysten er virkelig stor. Jeg ville ønske jeg kunne forsvinde. For lige for tiden kan jeg ikke rumme tilværelse. Jeg mangler nogen metoder til at kunne kæmpe imod. Men jeg får ikke hjælp til at kunne håndtere stemmerne og selvskaden. Sidst jeg snakkede med min psykiater omkring at få hjælp til mine stemmer og takle dem. Men det enrste råd hun hade gav mig var b at jeg skulle dyrke noget mere motion da dette ville hjælpe på psyken. Men jeg er træt af at høre om. For motion hjælper sku ikke på alt. Jeg føler slet ikke at jeg får den hjælp som jeg har brug for. Jwg glæder mig til at høre den udtagelse fra den ekterne psykiater som jeg har været til samtale hos. Jeg ved faktisk ikke hvornår der er et møde igen. Men det håber jeg snart at der er. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre i forhold til at få hjælp til stemmerne. For jeg kan da godt se at jeg tilsyneladende ikke får hjælp til det fra min psykiaters side af. Det er åbenbart kun medicinen som hun hjælper og rådgiver om. Tjaa. Jeg opgiver snart. Derfor tror jeg det er bedst at jeg bliver indlagt. Så kan jeg måske få hjælp den vej rundt. Nu skal jeg bare få det sagt i morgen på tutten. Fordi så kan de give mig en taxa derud. Problemet er bare at hvis det er en vikar eller nogen nye pedagoger som lige er startet. Så har jeg det virkelig svært ved at åbne mig. Fordi det er nogle som jeg ikke kender. Det minder mig om at nu når vi er der med at tør sige ting. Så ringet min mor til mig i går. Og da hun ikke hade hørt fra mig i nogle dag. Så frygtet hun at jeg var blevet indlagt. Men når jeg så bliver indlagt så tror jeg ikke at jeg ville kunne sige det til hende når det kom til stykket. For jeg har det virkelig svært ved at sige sådan nogen ting. Det bliver jeg nok aldrig god til.