her på det seneste har jeg virkelig følt mig meget ensom. jeg savner at skrive med nogen. ses med nogen. selvom jeg kender mange er det bare som om at de ikke rigtigt gider mig. jeg ser bare på Facebook hvor meget folk de bare hygger sig og er sammen. mens jeg bare sidder her alene. det er længe tid siden at jeg sidst har skrevet med nogen. det savner jeg virkelig. jeg vil bare ikke presse mig på. jeg tør ikke rigtigt skrive til nogen i frygt for at jeg eventuelt presser mig på. lige nu ved jeg bare ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. jeg har det ikke særligt godt rent psykisk. stemmerne er faktisk ikke så aktive. men det er angsten til gengæld. jeg ved bare ikke hvordan jeg skal kunne leve med den. det hele er bare så uoverskueligt lige nu. jeg ved bare ikke hvor jeg skal gøre af mig slev. jeg vil gøre hvad som helst for at komme af med angsten. lige nu. den styre totalt mit liv lige for tiden. jeg ønsker bare ikke at være til besvær. eller forstyrre nogen med det som jeg går med. lige nu har jeg bare lyst til at gemme mig langt væk og ikke komme frem igen. jeg føler at jeg er en byrte for folk. der er selvfølgelig nogen som har skrevet til mig og det er jeg virkelig taknemmelig for. men slet ikke i det omfang som det plejer at være. og det går mig rigtig meget på. for hvad har jeg gjort folk. hvis jeg bare vidste det. så jeg kunne lave det om eller gøre noget ved det. men når der ikke er nogen som fortæller mig hvorfor de holder sig væk. så er det ikke nemt at rette op på det. jeg er bare så meget ked af det. tankerne flyver rundt. og jeg ved bare ikke hvordan jeg skal gøre noget noget ved det.
nu har jeg ikke ret mange gange tilbage i gruppen jeg har kun 2 gange tilbage. her på tirsdag skal vi snakke om hvad der ellers er af tilbud nu hvor gruppen dem stopper. jeg er meget spændt på hvad de kommer med af tilbud. om det er noget som jeg kan bruge til noget. det er jeg meget spændt på må jeg nok sige. for hvad skal jeg ellers bruge tid på i psykiatrien. er der mon noget som kan hjælpe mig? det må tiden jo vise.
ellers har jeg ikke det store at skrive om. så jeg tror at jeg vil afslutte dette blogindlæg.