jeg vil bare lige advare. hvis du ikke har det så godt og ikke kan rumme så meget så skal du vente med ar læse denne blog. da den er meget hård at læse. så er du advaret.
ja. klokken er blevet halv syv om morgenen og jeg sidder stadig oppe. jeg har ikke kunne finde ro til at sove. stemmerne har virkelig været efter mig og det har heller ikke hjulpet at jeg samtidig har mange triste tanker og lysten til at skade mig selv. og har faktisk lyst til at bare at skride fra livet. jeg kan ikke rigtigt overskue at skulle forholde mig til livet. jeg føler ikke at kan blive ved med at vente på at de finder et bosted til mig. jeg har lige hørt fra min sagsbehandler at der ikke rigtigt er noget nyt fra den udtagelse det vil så sige at de nok står på lige så meget på bar bund som de gjorde før. jeg har så heller ikke læst udtagelsen endnu. det frustrerer mig virkelig meget. men forhåbentligt så får min sagsbehandler en kopi så jeg også kan læse den. jeg ved bare ikke rigtigt hvad jeg snart skal gøre. for hvad nu hvis de ikke rigtigt finder så meget. hvad skal jeg så gøre? jeg får hverken hjælp til at takle stemmerne eller de triste tanker. jeg har gået lidt og overvejet om jeg skulle indlægges for jeg tror nok det vil være bedst sådan. på den anden side så siger stemmerne at jeg heller vil være tjent med at se døden i øjnene. men de siger jo så meget negativt. det kan jeg bare ikke blive ved med at holde ud. det hjælper sku heller ikke at personalet her på tutten(ibos) bliver ved med at tale om motion. her i torsdages gjorde jeg virkelig noget for at få hjælp. jeg to fat i en af pædagogerne faktisk min kontaktperson. og sagde at jeg hade det rigtigt skidt. og hun spurte så om vi skulle sætte os ned og snakke lidt. hvilket jeg svaret ja til. jeg fortalte hende om at stemmerne var virkelig håre ved mig og de gav mig mange triste tanker og lysten til at skade mig selv. og hun spurgte hvad de sagde og om de direkte sagde til mig at jeg skulle skade mig selv. hvilket jeg svaret at det var lidt forskelligt. nogen gange så mumler de bare noget uforståeligt men at de så samtidig kan påvirke mig og give mig mange triste tanker og at det kan bare være nok til at skader mig selv. andre gange siger de til mig at jeg skal skade mig selv og at det ville give mig ro og gøre at stemmerne holder kæft. til alt dette spurgte hun om vi skulle gå ned i kondirummet og motionere lidt. og det kunne jeg bare ikke holde ud at høre. for som jeg også sagde til hende. motion kan for fanden ikke redde hele verdenen. og det er ikke det jeg har brug for. jeg ved godt at hun prøver at forstå mig. men det går bare ikke særlig godt. og det hjælper mig ikke. nogen gange er det faktisk lige omvendt. og det giver mig jo ikke lysten til at gå til personalet. for det er det eneste de kan sige. motion motion motion… jeg ved snart ikke hvem jeg skal gå til. nu skal det hele ikke lyde som noget klynkeri. men det er nu en gang sådan jeg har det. jeg håber ikke at jeg har fyldt dig og. for det var bestemt ikke min mening. selv efter at jeg har skrevet så meget her. så er jeg stadig ikke træt. jeg håber bare jeg snart får det bedre. jeg overvejer virkelig at ringe til psykiatrisk skadestue for jeg har brug for at der er nogen som passer på mig. så jeg bare kan give slip. for det kan jeg bestemt ikke sådan som det er nu. lige nu er der meget jeg skal forholde mig til. og det kan jeg ikke rumme. jeg har undervisning og ting jeg skal møde op til. og alt kan der bare ikke være plads til. når nu må jeg heller stoppe inden at det bliver alt for meget.