lige nu sidder jeg hos min mor og skriver dette blogindlæg. desværre så skete der de her for nogen dage siden at jeg virkelig havde det så skidt at jeg desværre kom til at lave selvskade endda et som blev lidt voldsomt. jeg brugte en skruetrækker til at lave slevskade med. da jeg kom til min mor i går. spurgte hun mig hvad jeg har lavet. jeg log og sagde at jeg bare var kommet til skade. jeg kunne simpelthen ikke få mig til at sige sandheden. for sidst jeg sagde det til hende at jeg have lavet selvskade. så sagde min mor at det var da noget mærkeligt noget at gøre. jeg fik det bestemt ikke bedre at det hun sagde. hvis jeg bare kunne stoppe med at skade mig selv. så havde jeg da gjort det. det er jo ikke noget jeg syntes at det er noget sjovt at gøre. men min mor forstår det bare ikke. jeg tror ikke at hun har prøvet at være psykisk syg. hvis man har prøvet det. så ville man vide at det ikke er noget man bare gør for at få opmærksomhed. jeg ved bare ikke hvor længe jeg kan kæmpe i mod trangen til at lave selvskade igen. for lige nu er jeg som sagt hos min mor. og jeg ønsker ikke at hun skal se at jeg gør det. eller opleve at ikke har det godt. lige nu kan jeg holde facaden som gør at alt ser ud til at være i den skønneste orden. det eneste der afsløre mig er sårene på mine arme. men det er også nok. for de er ikke ligefrem små. hvis jeg ikke får det bedre mens jeg er her. så er det nok bedst at jeg bliver indlagt. jeg smuttede jo hjemmefra da det ikke var bedst at jeg var alene. for jeg kunne ikke garantere at jeg ikke gjorde noget meget dumt. og slet ikke efter min sidste blogindlæg hvor det var stemmerne som fik lov at skrive. og det var virkelig ikke særligt behageligt må man sige. men jeg kan ikke love at de ikke kommer til det igen. for jeg er inde i en meget dårlig periode. så det er ikke så godt må man sige.
Psychotic Blog