ADVARSEL hvis du har en skidt dag eller du ikke kan rumme så meget skal du nok ikke lige læse dette indlæg da dette er meget hårdt. kan sætte en masse ting igang
som mange af jer ved så kæmper jeg en del med stemmerne og det går ikke så godt for tiden. stemmerne vil rigtig gerne have at jeg skal væk herfra. deres plan er at få alt til at se ud som alt er i den skønneste orden så ingen kan se hvad de i virkeligheden er ude på. deres planer er at når alle tror det går godt. så skal jeg tage mit eget liv. jeg er lige blevet sat op i medicin hvilke betyder at jeg har meget medicin her i min lejlighed. deres planer er så at jeg her enten i denne uge eller næste uge skal tage alt mit medicin og på den måde få fred. jeg kan virkelig ikke mere. jeg vil ikke kæmpe mere. jeg føler at jeg virkelig har kæmpet alt hvad jeg kan. men til hvilken nytte. stemmerne er her altid. trangen til selvskaden er meget stor angsten er en del af min daglig hele tiden. og jeg ved bare ikke hvor længe jeg kan klare presset. som jeg sagde før. hvorfor skal jeg blive ved. hvad får jeg ud af at kæmpe. det ændre sig jo ikke. det bliver bare værre og værre. jeg vil så gerne have fred. bare lysten til at opgive kamopen og lade stemmerne få deres magt og lade dem gøre hvad de vil. og så bare mærke hvordan freden kommer og verdenen forsvinder og at jeg kommer til at mærke stilheden. det er mit største ønske lige pt. jeg ved godt at jeg kommer til at gøre mange kede af det. men som stemmerne siger de vil bare syntes at det kun ville være godt hvis jeg ikke var her mere. for så skulle de ikke høre på alt mit brok eller være bekymret hele tiden. så er sket ligesom sket. jeg er sikker på at de nok skal komme over det. så det er nok en win win for begge parter. jeg slipper for at skulle kæmpe mere og mærke til alle stemmerne. angsten og selvskaden og den daglige kamp for at opretholde en facade. og de slipper for at skulle være bekymret hele tiden.
bare tanken om at jeg måske kan få fred giver mig lysten til at gøre det nu her. men da jeg har en del aftaler må jeg nok hellere vente til de er overstået så det kan ske i stilhed uden at nogen ligger mærke til noget. det tror jeg at det er den bedste måde at gøre det på. jeg kan starte med at få hentet alt det medicin som jeg har på recept. så jeg har nok hjemme til når det skal ske. jeg har heller ikke sovet endnu eller har taget min medicin i går aftes. jo mere jeg kan få samlet sammen jo bedre. stemmerne køre på fulde drøn og de er ved at planlægge det hele i den mindste detalje. spørgsmålet er om jeg skal skrive et afskedsbrev her på bloggen. eller om det bare er bedst at det hele sker i stilhed. det kan jeg ikke helt blive enig med mig selv om. det må tiden lige vise. hvad der kommer til at ske.
men en ting er sikkert. jeg kan ikke det her mere. stemmerne. selvskaden. den evige tristhed. angst og kampen for bare at holde nogenlunde sammen på det hele. det er en kamp der aldrig slutter. det kan jeg virkelig ikke mere. hvornår er nok nok?
jeg er ked af hvis dette blogindlæg har skramt jer. det er jeg virkelig ked af. men jeg kan bare ikke mere nu.