Saschas Blog

i dag har jeg været sammen med en af mine venner fra i går af. vi har været oppe det meste af natten da vi roder med computer. vi har kun sovet ganske få timer. efter vi havet sovet nogen timer to vi til københavn da min pc var gået ned. vi skulle hente et program til at lave den igen. det brugte vi så en hel del timer på. da vi kom tilbage til sorø valgte vi at spise på et pizzaria ved navn marios. vi fik 8 gange chilli og 8 gange hvidløg. og det lugter. mens vi spiste kom der lige med et meget tristhed og jeg fil det virkelig dårligt. jeg veste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv og det var ikke serligt rart. jeg kunne begynde at grade fordi at det kom så pluseligt. da vi hade spist to vi hjem til mig igen. og nu sidder vi og snakker og sidder ved vores computre. jeg overvejer at tage noget PN fordi jeg ikke er kommet helt over det fra pizzariaet. det tror jeg faktisk jeg vil gøre.  jeg glæder mig ikke til i morgen da de har lovet meget blæse vejr. og jeg ved ikke hvor slemt det er. hvis det virkelig er slet så tager jeg først på instututtet på mandag. da jeg virkelig ikke er tryg ved vejret. så det glæder jeg mig ikke til. men sådan er det. jeg håber der er nogen som jeg kan snakke med. undervejs.

jeg er kommet der til hvor jeg ikke kan kende mig selv mere.  er jeg psykisk syg? eller hvad. jeg ved ikke hvor jeg legger henner. jeg føler ikke at der er fundet en diagnose på hvad der er galt med mig. jeg har jo ikke skizofreni. så  hvad er jeg så? jeg er ved at opgive det. for jeg ville gerne have endeligt svar på hvad jeg fejler. for et eller andet er der jo galt siden alt det her. men hvad kan jeg gøre. jeg ved bare ikke hvordan jeg skal håndtere det her. jeg ved ingenting.  jeg vil bare så gerne have endeligt svar. det ville i hvert fald kunne give mig lidt ro. men hvor skal jeg få det henne. min nero-undersøgelse syntes jeg ikke kan kan finde det svar som jeg søger. så hvor skal jeg så lede. men jeg mmå vel bare leve i uvished. men det er der jo nogen der må. men det jeg med sikkerhed ved er at jeg får medicin for stemmer og andre psykotiske træk og at jeg får medicin for depression. og det hjælper. men hvor længe skal det stå på og hvad skal der ske i fremtiden. det er der ingen der ved..

i denne uge skal vi ikke have alm undervisning. vi skal i praktik forskælige steder. jeg sidder sammen med jonas hvor vi skal rode med computer og vise hvad vi kan. så det bliver nice. jeg skriver flere blogs når der sker noget mere.

lige nu kan jeg slet ikke sove selvom klokken er 04:10 deter mega nederen da jeg skal op om ganske få timer. jeg føler mig rastløs og ved slet ikke hvor jeg skal finde ro.der er alt for mange stemmer og tanker. jeg er bange for stemmerne fordi jeg ved de kan tilkalde nogen som kan komme og skade mig. og det kan jeg slet ikke rumme. jeg har bare lyst til at løbe langt væk og aldrig komme tilbage igen. måske hjælper det hvis jeg tager en ekstra pn. for den jeg o tidliger hjalp ikke som den skulle. jeg ved slet ikke hvordan jeg skal komme ud af det her. jeg har ingen at snakke med på denne tid. som jeg kan søge tryghed hos. nu vil jeg prøve at tage en pn mere og se om det hjælpe for hvis ikke det gør det så er jeg bange for jeg kommer til at gøre noget meget dumt og det må ikke ske igen..

her kommer en lidt forsinket blog om mødet med sorø kommune. vi skulle snakke om hvordan det var gået mig siden sidste møde. til mødet var der min mor,  min kotinator, kontaktperson fra boafdeligen, socialrådgiver, vist nok en uu vejleder. og ham der stod for bevillingen af min STU. vi snakket bl.a om hvordan det var gået mig i undervisningen. der blev fortalt at på nogle områder var jeg blevet bedre og på andre kunne det godt blive bedre. fx var jeg ikke lige altid samarbejdsvillig i dansk timerne. men at jeg til gengæld hade klaret flere moduler i pc-kørekortet end krævet. vi snakket også om jeg kunne besidde et arbejde og de mente at lige nu kan jeg ikke da jeg har for mange psykiske problemer. og de sagde også at det nok vil være bedst med en pension. men på den anden side. som de også sagde så kunne det sagtens ændre sig. hvem ved. men lige nu ville det ikke gå. men da min mor spurgte om der kunne findes arbejde til mig med min kvalifikationer. sagde de overraskende nej. de mente ikke at jeg ville kunne finde et arbejde da jeg fx ikke kunne bruge xl men godt kunne det tekniske med en computer. og ikke var i stand til at kunne yde det samme vær dag. det var e lidt hårdt slag. men sådan er det vel. vi snakket også om det hade hjulpet efter at jeg var startet på medicin og det hade det. der blev også snakket om min selvskadende adfærd. de snakket om jeg skulle have mere psykolog behandling. og jeg skulle øes i medicin. de spurgte også om det hjalp med kugledynen. og det gjorde det helt bestemt. ellers snakket vi om alt mellem himmel og jord som jeg ikke helt kan huske da jeg ikke kunne rumme alle de ting. jo de sagde også at jeg skulle blive bedre til at sige når jeg hade det dårligt så de kunne hjælpe mig. jeg plejer eller bare at gemme mig væk. indtil jeg er klar igen. det var lidt om mødet med sorø kommune. så nu må vi se hvordan det går det næste par måneder.