klokken er allerede 7 her såden en onsdag morgen. det er nemlig i dag at jeg skal til lægen da jeg får såden nogenbevidsthedsudfald. vi ved ikke rigtigt hvorfor og hvad det skyldtes. jeg er meget angst for hvad det mon kan være. jeg er virkelig lægeangst så det basker. jeg ved slet ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. jeg har bare allermest lyst ti at aflyse det hele. jeg føler slet ikke at jeg kan være i det. hvordan skal jeg jeg dog komme igennem det? jeg ,å bare prøve at se positiv på det. men fuck det er svært sådan som det ser ud lige nu her. jeg føler at jeg bare ikke kan gennemføre det på nogen måde. heldigvis skal jeg have min kære mor med. hvilket er en kæmpe støtte for mig. jeg ville slet ikke kunne gennemføre det hvis ikke jeg havde hende med. så det er bare dejligt at hun havde mulighed for at tage med.
jeg er godt nok tidligt oppe. men jeg kunne bare ikke falde i selv tilsidst. jeg havde en masse uro i mine ben som gjorde det meget svært at falde i selv. så kunne jeg ligeså så godt stå op.
jeg er skide usikker på hvad jeg skal igenne, i dag. skal jeg mon have taget blidprøver? skal jeg have taget EKG. eller hvad skal jeg? det ved jeg ikke. og det stresser mig helt vildt. og det gør min angst endnu værre. Stacie og de andre stemmer larmer virkelig meget. og de gør det endnu værre. jeg ved slet ikke hvordan jeg skal få. stemmerne til at holde kæft. jeg føler bare som et dårlig menneske. hvorfor kan jeg ikke bare deltage og gøre det nemmere for båden min mor og den læge spm skal undersøge mig. jeg er meget ked af at jeg er til besvær. hvorfor kan jeg ikke bare se poetiv på det og håndtere det på den gode måde. det er jeg bare så ked af. jeg fortjener ikke at have det godt. hvad skal jeg dog gøre?
jeg vil til at afslutte dette blogindlæg da der snart kommer en ven og henter en computer som jeg har solgt.