hertil morgen gik den ikke længere. jeg er desværre endt med at lave selvskade. det er ikke slemt. jeg havde et sår på mit ene ben som jeg ikke ved hvorfra det er kommet. dette har jeg så lavet større. jeg kunne bare ikke modstå trangen længere.lige nu er jeg meget vred på mig selv over at jeg ikke kunne lade værre. nu var det ellers gået så godt med at undgå at lave selvskade. men dette skulle så åbenbart ændre sig i dag..
her i dag har jeg haft besøg af min distriktsygeplejske. jeg syntes samtalen var meget hård i dag. vi snakkede bl.a om min større trang til at vaske hænder hele tiden. hun sagde at jeg skulle prøve at kæmpe noget mere. hvilket jeg syntes er meget svært. men som hun siger hvis ikke at hun skubber til mig. så kunne hun ligeså godt blive væk. vi snakkede også om min selvskade og at hun sagde at så længe at jeg ikke gjorde det mere end jeg gjorde så gik det nok og at det nok var en strategi. hun var ikke særligt bekymret for mit selvskade. vi snakkede også om alle de ting som jeg skulle. fx boksestævner. jeg sagde at jeg ikke rigtigt kunne rumme det. men samtidig så har jeg det meget svært ved at sige fra. fordi jeg ved hvor meget at de har brug for mig. hertil februar skal jeg med til endnu et boksestævne. dette er jeg meget nervøs over. for kan jeg nu holde psyken på afstand. og vil stemmerne. skygger og dæmonerne holde sig væk. eller vil de gøre alt for at ødelægge min weekend. det må tiden jo vise. jeg vil bare heller ikke skuffe dem som regner med mig. for jeg ved jo hvor meget de har brug for mig. jeg føler at de forventer meget af mig. det store spørgsmål er bare om jeg kan leve op til deres forventinger. men vi må se hvordan det kommer til at gå.
nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg