da jeg var en gruppe i tirsdags fik vi noget af en kedelig besked. der er desværre blevet sat en afslutningsdato på hvor længe vi må gå i gruppen. dem som havde været der mere end et år ville blive afsluttet til februar. mens dem som ikke har været i gruppen så længe vil blive afsluttet til august. jeg syntes at det var noget af et chok. jeg nyder meget at gå i gruppen. det er ligesom et set hvor vi kan læsse af. og da vi kender hinanden rigemelig godt. ved vi også hvad vi især går og tumler med. jeg er meget ked af at der er sat en afslutningsdato på. for hvad skal jeg så? den snakkede om at der ville være sådan noget peer-cafe. men det er bare ikke det samme. for første så kender vi ikke dem som vil komme i caféen. der kan alle komme som har en tilknytning til psykiatrien. det er bare ikke det samme og trygt på samme måde. det er ikke noget som jeg vil deltage i. det kan jeg slet ikke rumme. for som jeg sagde før så ved jeg ikke hvem der kommer. og det gør mig bestemt ikke mere tryg. bare tanken om at jeg ikke længere skal komme i gruppen efter august det kan jeg slet ikke forholde mig til. men nu må vi se hvad der kommer til at ske. der er heldigvis noget tid til at jeg skal stoppe i gruppen. desværre er der nogen som allerede har valgt at stoppe nu her på grund af de beslutninger som ledelsen har taget. jeg har også overvejet at stoppe før tid. men jeg stopper nok ikke. da jeg gerne vil have det sidste med. nu er der også lang tid til august. så jeg har da lige nogen måneder til. før at det er min tur til at stoppe. så det er bare med at få det bedste ud af. så vi må lige se hvad der ellers kommer til at ske. det er kun tiden som kan fortælle det.