her for noget tid siden snakket jeg med min distriktsygeplejske hvor vi kom ind på forskellige tilbud og behandlinger da jeg bl.a høre stemmer. hvor hun så fortalte at de faktisk havde nogen stemmehøregrupper man kunne melde sig til. hvilket jeg faktisk syntes var en rigtig god ide. for jeg føler mig meget alene med alle stemmerne. og jeg savner faktisk nogen som har det ligesom mig. som man kan spare med. også som ved hvordan jeg har det uden at jeg ska forklare en helt masse. jeg har desværre været ude for at folk har sagt jamen Sascha hvordan kan du høre stemmer hvis der ikke er nogen. hvilket gjorde mig rigtig ked af det. fordi at jeg følte at jeg bare ville have opmærksomhed og at de ligesom ikke rigtig troede på mig. hvilket gjorde det hele virkelig frustrerende. for hvis der er noget jeg ikke vil have så er det opmærksomhed. jeg syntes i forvejen at det er meget pinligt og meget følsomt emne. for på det punkt er jeg meget svag og sårbar. men vi må ske hvad der kommer til at ske. lige pt sker der ikke ret meget på grund af alt det her corona. der er alt desværre bare lukket ned. ved dog ikke hvor længe jeg kan kæmpe imod de her stemmer. de bliver ikke mindre og lettere med tiden desværre. jeg føler nermest at de bliver være og være. Og at jeg ikke føler at jeg kan blive ved med at kæmpe. Hvad sker der når jeg ikke kan mere. Hvad nu hvis jeg giver slip og lader stemmerne overtage magten. Jeg er bange for at jeg kommer helt derud hvor det er for sent. Hvad vil folk ikke tænke hvis jeg en dag ikke var her mere. Ville de tænke at jeg var egoistisk og at jeg ikke tænkte på dem som var mig nær. Og holde af mig. Jeg ville jo også have det dårligt med at gøre andre kede af det. Bare fordi at jeg ville slippe for angsten. Stemmerne. Tvangstankerne. Og selvskaden.
Jeg beklager meget at dette indlæg sluttet lidt anderledes end jeg lige havde forestillet mig. Men det er desværre hvad der sker når stemmerne tager styringen.