her i går sad jeg og så nyhederne på tv2. der var et indslag om folk som havde prøvet at være med i avatar projektet. jeg blev bare så ked af det og frustreret. fordi jeg også gerne vil være med og have den hjælp som jeg har brug for. jeg er bare så tæt på at opgive det hele. for den hjælp jeg får nu. er bare ikke tilstrækkelig. jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. for det virker til at jeg ikke må få den hjælp som jeg har brug for. men hvordan får jeg mon det. i dag ringet en af mine behandlere. det er nemlig hende som jeg skal være med i peer projektet. som går ud på at man skal lære at mestre og håndtere stemmerne. jeg sankkede også med hende omkring at jeg gerne ville have en revurdering i forhold til min diagnose. det er nemlig den som er med afgørede på om jeg kan komme med i avatar perojeget. hun lovet at hun ville tage fat i min ditrikssygepplejske igen. men jeg overvejer faktisk at flytte fra byen for at kunne få en revurdering. for det virker nemlig ikke til at Aalborg er villige til at give mig den revurdering som jeg har kræv på. jeg magter bare heller ikke at skulle blive ved med at kæmpe. det er virkelig hårdt at skulle blive ved med at kæmpe mod systemet. lige nu ved jeg bare ikke hvad jeg lige skal gøre. det hele føles bare så håbløs. hvordan skal jeg dog blive ved med at kæmpe. jeg føler lige meget hvad at jeg bare ikke kommer nogen vegne. det er ligesom om at det hele bær går i stå. og at der ikke sker noget. det går mig virkelig på. for jeg vil jo rigtig gerne have den rette hjælp. men som sagt så føler jeg bare at det ikke er nok det hjælp som jeg får. desværre. for hvordan skal jeg dog kunne råbe dem op? det ved jeg simpelhen bare ikke. jeg skulle aldrig have været flyttet til Aalborg. den gang jeg boede i slagelse var der ikke noget. der havde de nemlig givet mig diagnosen skizofreni. og der fik jeg alt den hjælp som jeg havde brug for. så det var rigtig dejligt den gang. skulle man mon flytte tilbage. det ved jeg ærligt talt ikke. desværre. for jeg har jo fået et godt netværk her i Aalborg. og det vil jeg helst ikke forlade. for jeg har nemlig ikke rigtig noget netværk i slagelse længere. tror jeg kun kender et par stykke som er tilbage.
min nu må vi se hvad der sker. der er ikke andet for. nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg.