så skete det som jeg frygtet allermest. jeg er nemlig hertil formiddag blevet udskrevet. dette har jeg det på ingen måde godt med. jeg følte nemlig ikke at jeg var klar til at blive udskrevet. men dette blev der åbenbart ikke lyttet til. jeg sidder herhjemme. og ved på ingen måde hvor jeg skal gøre af mig selv tankerne køre rundt. stemmerne larmer. samt skyggerne og dæmonerne er over det hele. jeg har virkelig lyst til at skade mig selv. jeg kan nemlig ikke rumme det at være alene. jeg er bange for om jeg får gjort noget som ikke er så godt. da jeg sagde til dem at jeg ikke var klar. sagde de at jeg selvføgelig var velkommen til at kontakte den psykiatrisk skadestue hvis det blev for meget. jeg ved bare at jeg ikke kan rumme at skulle igennem møllen engang til. så lige nu ved jeg ikke hvordan jeg skal komme igennem det. det hele føles bare så uoverskueligt. jeg er bare så bange for at jeg ikke kan håndtere det at skulle være herhjemme. det er nemlig der at stemmerne. skyggerne og dæmonerne har allermest magt. og der hvor jeg har det allersværeste at skulle kæmpe i mod. men der er desværre ikke noget at gøre. de har desværre valgt at udskrive mig. og det må jeg jo bare acceptere. så vi må se hvordan det kommer til at gå. lige nu ved jeg ihvertfald ikke hvad jeg skal gøre.
i morgen kommer min bostøtte. så vi må se hvad vi skal lave her i morgen. det er også i morgen at der kommer nogen og skal skifte en ventilator ude på mit badeværelse. lige nu kan jeg ikke rumme det. men det er desværre nødvendigt da den motor som skal drive ventilatoren sidder inde hos mig.
jeg vil til at afslutte dette korte blogindlæg. jeg skal til at kigge på noget aftensmad.