her på fredag skal jeg møde min nye ledsager for første gang. jeg er virkelig nervøs og meget utryg. jeg er ikke så god til mandlige ledsagere jeg ved ikke hvorfor. men det sætter bare angsten i gang uden rigtig at vide hvorfor. jeg tænker også bare meget på hvordan er han. jeg tror han er sød nok. men mine stemmer går bare helt amok. de siger at han vil gøre forfærdelige ting. hvilket gøre mig virkelig angst. for tænk nu hvis de har ret. det ved man jo ikke. der kan jo sagtens ske nogen meget slemme ting. det værste er at jeg skal være alene med ham. og at han kommer her til hvor jeg bor. det vil sige at så kan han jo komme om natten og gøre slemme ting. jeg kan mærke at jeg er virkelig er bange. for jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. for jeg vil jo ikke vise min nye ledsager at jeg er utryg ved ham. jeg er bare bange for at jeg får et kæmpe angstanfald mens jeg er sammen med ham. så det hele er meget presset for mig. lige nu har jeg lyst til at lave selvskade for at komme af med alle de følelser og så håber jeg at det også hjælper på stemmerne. som er ret slemme lige nu.
de vil rigtig gerne have at jeg skader mig selv meget. jeg ved ikke om jeg kan holde til presset ret meget længere. jeg trænger så meget til at få ro. og ikke skal kæmpe ret meget længere.
men der er ikke andet for at se hvordan det går. det må tiden jo vise.