her i onsdags var det sidste gang at jeg skulle møde i stemmehøregruppen. det er mærkeligt at tænke på at jeg ikke skal møde der mere. jeg var virkelig glad for at komme der. og jeg er glad for at jeg har lært nogen nye mennesker at kende. jeg ved bare ikke lige hvad jeg så skal gøre nu her. for jeg har heldigvis fået nogen nye teknikker at arbejde med. men jeg ved bare ikke om det kan lykkedes når jeg sidder her alene og når det er de svære stunder. så har de alt for meget magt og får formår jeg ikke at kunne kæmpe i mod. jeg syntes faktisk at det er utroligt at jeg endnu ikke har lavet selvskade. men den har jeg heldigvis kunne holde indtil videre. når men en ting vi faktisk skulle høre om i gruppen i onsdags var noget som hed avatar projektet. kort fortalt så går det ud på at man skal sammen med en psykolog skal sidde og prøve at designe de stemmer. eller hvad man nu kæmper med. man får så et VR headset på. psykologen kan så snakke og lyden som stemmen/stemmerne hvor man så skal lære at konfrontere stemmerne. og på den måde lære at kunne mestre sine stemmer. det er stadig kun et forskningsprojekt. så det er stadig i den meget tidlige face herhjemme. når men jeg sagde så at jeg gerne ville prøve det. så hende fra projektet ville tage fat i min distriktsygeplejske. så nu må vi se hvad der sker. man trækker lod om enten at komme med på projektet eller om man kommer i kontrolgruppen. på den måde kan de måle om dem som har prøvet det om det så virker vs dem som ikke har. så jeg er meget spændt på om jeg kommer til at afprøve det. eller hvad der kommer til at ske. for et eller andet skal der ske. for det her er ikke til at holde ud. jeg vil så gerne af med dem. altså stemmerne. skyggerne og dæmonerne. jeg vil så gerne bare kunne leve et helt almenligt liv som alle andre.
når jeg vil til at afslutte dette blogindlæg.