jeg har lige sat mig ved computeren. klokken er nu 15:50 og jeg ved slet ikke hvordan jeg nu skal komme igennem dagen. mine stemmer larmer. mine skygger og dæmoner er over det hele. og de vil rigtig gerne have at jeg skader mig selv. jeg ved bare ikke hvor længe som jeg kan stå i mod. jeg har virkelig bare lyst til at give efter. de er bare så meget voldsomme. jeg er rigtig bange for dem. hvorfor skal de blive ved med at forfølge mig. det forstår jeg bare ikke. hvad har jeg dog gjort siden at jeg skal have det sådan. det forstår jeg virkelig ikke. lige nu har jeg bare lyst til at gemme mig under min kædedyne. men så er der bare stor risiko for at jeg falder i søvn. også ender det bare med at jeg ikke kan sove i aften. lige nu føler jeg bare at der er en evighed til at jeg kan tillade mig at gå i seng. jeg er meget rastløs. og jeg har rigtig meget uro. det er bare ikke til at holde ud. nu er der gået et stykke tid siden at jeg sidst har skadet mig selv. jeg ved bare hvis det ender med at jeg skader mig selv. så bliver jeg rigtig ked af det og vred på mig selv. også hjælper det jo ikke. så bliver det bare meget værre. jeg står ved en skillevej. skal jeg bare give efter og skade mig selv. eller hvad skal jeg. det ved jeg ikke. for en ting som jeg ved. er at jeg kan ikke holde det her ud ret meget længere. jeg har brug for roen. og at der bliver stille i mit hoved. det savner jeg virkelig.
nu vil jeg til at afslutte dette korte blogindlæg. kan ikke rigtigt samle mig om at skrive mere.