her sidder jeg et par dage senere og tænker tilbage på det der skete i forgårs. som skrevet i mit tidligere blogindlæg så tilkaldte mine venner politiet da jeg havde taget mere medicin end jeg skulle og at de var meget bekymret for mig. da jeg var voldsomt plaget af stemmer, skygger og dæmoner. jeg sidder her og tænker på hvorfor jeg ikke bare må få fred. jeg vil ikke kæmpe mere. jeg skal både kæmpe mod systemet da jeg ikke har den diagnose som passer til mig. men også min daglige kamp mod mine stemmer. skygger og dæmoner. jeg har aldrig 100% fred for dem. de er der altid i en eller anden form. og det frustrere mig virkelig meget. og det er meget op ad bakke syntes jeg. jeg ved ikke hvor jeg skal finde alle de kræfter som der kræves for at skulle forsætte kampen. jeg ved godt at det mine venner gjorde var fordi at de var bekymret for mig fordi jeg havde det som jeg havde det. men jeg syntes ikke at det var en god ide det de gjorde. for hvis ikke de havde gjort det. havde jeg måske fået fred i dag. hvem ved. det værste de faktisk gjorde var at de skrev til min nabo og min mor. heldigvis kan min mor ikke finde ud af at læse beskedanmodninger på facebook. så hun ved ikke det som er sket her forleden. men det er bare et spørgsmål om tid før at hun sikkert finder ud af hvordan man læser beskedanmodninger på facebook. min nabo ved også godt hvad der skete. og hun skyndte sig over til mig dagen efter hvor hun så beskeden fra en af mine venner. det gør heldigvis ikke så meget at hun ved det. for hun ved godt hvordan jeg til tider godt kan have det. og hun forstår mig rigtig godt. det er værre med min mor. hende og jeg har aldrig haft det forhold med at jeg skal fortælle hende omkring hvordan jeg har det. og hvad jeg går med. hun ved lidt af det hele. men ikke det hele. og det tror jeg heller ikke at hun skal. for hun har bare meget svært ved at forstå og sætte sig ind i hvordan det er at være mig. så det er bare ikke lige hende jeg snakker med om den slagt ting. på det punkt er det meget godt at hun bor helt overe på sjælland. så kan hun ikke gøre så meget.
lige nu sidder jeg i toget på vej til sjælland da det er der jeg skal holde nytår. det skal jeg faktisk sammen med de samme venner som der ringet til politiet. det er meget længe siden at jeg har set dem. så det skal nok blive dejligt. det er bedst at jeg ikke er alene i disse tider. nu kan vi jo bare se hvordan det gik forleden. det var ikke så godt. det er faktisk længe siden at jeg har lavet slevskade. jeg kan godt mærke at trangen er virkelig stor. jeg ville faktisk have nået det i dag. men det kunne jeg bare desværre ikke nå. men vi må se om jeg kan slippe afsted med det imens jeg er på sjælland. de er vidst holdt op med at gemme de skarpe ting væk. det gjorde de nemlig sidst jeg var der. hvor jeg fik et voldsomt angstanfald. men det tror jeg også at de har glemt igen. heldigvis. bare tanken om at kunne mærke smerten fra selvskaden det savner jeg helt vildt meget. det er som om at der bliver totalt ro i en kort periode. det kunne være så dejligt at opleve igen. men vi må se hvordan det kommer til at gå. det må tiden jo vise.
nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. så jeg kan slappe af her i toget som jeg er i på vej mod sjælland. kan i have en dejlig aften.