her på det seneste har jeg ikke haft det så godt. stemmerne. dæmonerne og skyggerne har virkelig været slemme og har været over alt. jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. jeg kæmper og kæmper. men jeg føler ikke at jeg kan blive ved at kæmpe. jeg har ikke flere kræfter tilbage. jeg har virkelig gjort hvad jeg kunne. på den ene side er jeg bange for døden. men på den anden side vil jeg rigtig gerne have frad. jeg føler at kampen er ulige. stemmerne. og skyggerne er der hver gang. jeg er virkelig glad for at jeg trods alt får noget medicin. det har gjort at jeg har kunne kæmpe hidtil. hvis jeg ikke havde fået min medicin. så tør jeg slet ikke tænke på hvordan det kunne være endt. desværre er det bare sådan at jeg ikke ved om jeg vil forsætte kampen. jeg bliver helt træt bare ved tanken. nogen gange så tænker jeg bare om det ikke bare ville være nemmere at bare at give op og kaste håndklædet i ringen. jeg ved at der sikkert er mange som ville blive kede af det. men jeg ved bare ikke om jeg kan holde det ud ret meget længere. jeg kæmper alt hvad jeg overhovedet kan. jeg føler bare desværre at kampen er virkelig lang og på ingen måde at det er en fair kamp. det som også presser mig rigtig meget. er at på tirsdag skal jeg have lavet en stemmerinterview. det er jeg virkelig bange og nervøs for. grunden til at jeg er virkelig bange og nervøs er at vi skal grave i det med stemmerne. hvordan er de. hvordan påvirker de mig. hvad gør de og hvad gør de ikke. vi skal virkelig gå i detaljer. og det har jeg nemlig ikke prøvet før. så jeg er virkelig bange for hvad stemmerne vil sige. og hvordan vil de påvirke/straffe mig. jeg har allermest bare lyst til at melde fra. selvom jeg ved at det nok ikke er en god ide. og at de kun er der for at hjælpe mig. jeg ved bare ikke hvad jeg lige skal gøre. men det må tiden jo vise. det er der jo ikke andet for.
jeg skal nok skrive et blogindlæg med hvordan det er gået.