Så skete det. I morges da jeg vågnede var der helt stille omkring mig. Stemmerne var væk. Jeg kunne ikke forstå hvorfor. Da jeg gik i seng tog jeg noget PN for bedre at kunne falde i søvn. Og ellers gjorde jeg bare som jeg plejer. Det er bare så dejligt. Nu er verden bare rigtig meget bedre at være i. For alt er stilke. Der er ikke noget at være bange for mere. Og nu kan jeg bedre slappe af. Jeig kan næsten ikke finde ord for det. Det er bare så dejligt. Jeg håber aldrig at de kommer igen. Der kan man bare se hvad medicin kan gøre. Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det til personalet her på bostedet. For hvis jeg ikke har nogen stemmer er der vel ikke nogen grund til at jeg bor der. Så kan jeg ligeså godt bo i egen lejlighed udenfor bostedet. Det kunne bare være så dejligt hvis det kunne ske. Jeg håber at jeg kan få det meget bedre uden stemmerne for de har virkelig plaget mig til ukendelighed og ødelagt rigtigt meget for mig. Og har gjort at jeg har mistet en del venskaber fordi at de ikke har kunne rumme det. Og det er selvfølgelig fair nok. Jeg ville sådan ønske at jeg kunne straffe stemmerne for alt det lort de har givet mig. Jeg ville ønske at jeg skulle spole tiden tilbage og starte forfra og gå igennem livet uden stemmerne. Men det kan jeg desværre ikke. Og det plager mig. Men sådan er det nu en gang.
Tak for at i ville læse med.
Udgivet via WordPress til Android