klonen er langt over sengetid. og jeg ved ikke rigtigt hvor jeg skal gøre af mig selv. jeg sidder her midt om natten og føler mig rigtig meget ensom. jeg føler at ingen gider mig. jeg ser stor set ikke rigtig nogen udenfor hockey. jeg sidder bare her i min lejlighed og laver ingenting. jeg ved ikke rigtigt hvem jeg skal sprøge om de vil ses. for alle har så travlt med deres liv og deres venner. jo jeg har også venner og de betyder bare alt for mig. jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre uden dem. men jeg er bare bange for om de bliver trætte af mig og det som jeg kæmper med. jeg vil helst ikke belaste dem med det som jeg kæmper med. jeg vil gerne have at de skal have det godt. og ikke tænke på det som jeg kæmper med.
lige nu brude jeg gå i seng. men jeg kan bare ikke sove. stemmerne larmer. og jeg har bare lyst til at gøre skade på mig selv. jeg ved ikke hvad jeg lige skal gøre. men det er der ikke noget nyt i. jeg har bare lyst til at livet skal slutte nu. men det går ikke. for der er nogen som holder af mig. og dem vil jeg ikke skuffe. så jeg må bare kæmpe videre. jeg vil ihverfald gøre hvad jeg kan for at kæmpe videre.
jeg vil til at afslutte dette blogindlæg da jeg burde gå i seng nu her.