så sidder jeg ved tasterne igen. lige for tiden sidder jeg med en mærkelig følelse i maven. jeg føler mig ikke tryg og kan ikke rigtigt finde ro. jeg føler at jeg er meget utryg og at dette ikke helt er det rigtige sted for mig. det startet her for nogen dage hvor en af mine medbeboer fik det rigtigt skidt og larmet i sin lejlighed. det påvirkende mig rigtig meget. jeg kunne på ingen måde rumme det. det er dog ikke første gang at du har fået det så skidt. men denne gang syntes jeg bare at det var så slemt. lige siden har jeg bare overvejet at flytte da jeg ikke kan rumme at høre sådan noget. for det går faktisk meget godt med at holde styr på lejligheden. lave mad og gøre rent. så måske er jeg for god i forholdt til dette sted. jeg vil nok give det en chance til februar for at se om mine følelser ændre sig.
her i dag kom en af personalet som også har med stemmehøregruppen at gøre og spurgte mig om jeg hade lyst til at komme med i gruppen da det var på mandag som sidste chance for at tilmelde sig. jeg er bare rigtig splittet. for samtidig vil jeg rigtig gerne være med i den. men syntes også at stemmerne ikke er så dominerende og at jeg føler at jeg godt kan styre dem. jeg føler generelt at jeg godt kan styre at bo i egen lejlighed selvom at jeg godt kan have det svært til tider. det er gået meget bedre end jeg hade forventet. men ved bare ikke om jeg skal flytte eller hvad jeg skal. for jeg føler faktisk ikke at jeg kommer nogen vejne. jo måske lige med stemmerne. men ikke tristheden og alt det andet. jeg sidder bare i min lejlighed og glor uden rigtigt at lave noget. håber lidt at jeg snart kan finde ud af hvad jeg skal. jeg fik heller ikke så meget ud af mit handleplansmøde som blev afholdt for nogen uger siden. jeg kunne ikke rigtigt finde ud af hvad jeg skal opnå og hvad formålet med at jeg bor her er. som i godt kan læse er der mange ting som går mig på. jeg håber at jeg snart kan finde ud af hvad jeg skal gøre. for det piner mig virkelig at sidde her og være pisse utryg og bange. personalet kommer ikke en gang rundt og spøger om vi andre er okay efter at en hade det skidt. jeg får virkelig lyst til at skade mig selv for at kunne rumme alle de følelser. for der er bare ikke plads til dem.
tak for at i gad at læse denne korte blog.
Håber du får baks med den angst.. Og som de andre siger, eventuelt snak med personalet!
Hejsa jens. Det håber jeg virkelig også. Føler bare at jeg er så utryg ved at bo her at det gør at jeg ikke rigtigt tør snakke med personalet.
Jeg forstår godt din angst, og utryghed, men det bliver nemmere med tiden jo mere du vænner dig til det. Hvad er det der gør det så uoverskueligt for dig at åbne dig op? Det bliver jo til dit eget bedste i sidste ende. Jeg synes virkelig du skal melde dig ind i den gruppe, for så får du arbejdet med stemmerne, og når måske rigtig langt i processen mod at lære at håndtre og styre stemmerne, og få din egen stemme blandt stemmerne. Du behøver jo heller at åbne dig op lige fra starten. Og alt nyt er angstprovokerende indtil det er prøvet et stykke tid.
Du vil jo gerne have det bedre, og kunne håndtere stemmerne, og det får du ikke ved ikke at kæmpe. Der er ingen som har sagt, at det ikke er hårdt at kæmpe. Hvis du gerne vil have struktur i din hverdag er du jo nødt til at bede om det, for personalet er jo ikke tankelæsere. Og du er jo nødt til at åbne op, for at du kan få den hjælp du gerne vil have. Jeg ved godt det er svært, men du er nød til at prøve alligevel, for ellers kommer du jo ingen vegne ved bare at sidde i din lejlighed og kukkelure uden at henvende dig til personalet som er omkring dig. Du bad jo lidt om hjælp, da du boede på Tutten, så helt dårlig til det er du jo ikke. Du er nok bare nødt til at tage dig sammen, og virkelig tvinge dig selv til at gå ud og bede om hjælpen, for de ved ikke at du har brug for hjælp, hvis du intet fortæller om det til dem.
nej du har ret i at jeg ikke får hjælp ved bare at sidde her og gjo. men det virker bare alt for uoverskueligt at skulle åbne sig. og det gør mig også lidt angt fordi at jeg skal kunne rumme at kunne åbne mig og gøre plads til folk. jeg har overvejet at melde mig ind i den gruppe. men samtidg gør det mig angst fordi at det er folk jeg ikke kender som jeg skal åbne mig for.
jeg syntes bare det er rigtig svært at åbne mig overfor andre. der skal ikke så meget til før at jeg ikke kan overskue tingene. du har måske ret i at jeg bude mælde mig til stemmehøregruppen. men puha. bare tanken om at jeg skal kæmpe virker helt uoverskueligt. jeg hade måske forventet at de kunne give mig noget hjælp til at kunne overskue tingene og få lidt mere struktur i hverdagen. det er bare så svært for mig at bede om hjælp for det har jeg jo ikke været vand til at kunne gøre før. det kan også godt være at vi er kommet frem til noget. men jeg kan så bare ikke se hvad det skulle være. jeg ved at jobcentret på et tidspunkt vil komme og hive fat i mig. men det er bare ikke sket endnu.
Øv søde det lyder virkelig til, at du har det rigtig skidt. Jeg forstår godt, at du føler dig utryg, når hende den anden får det så skidt. Det ville jeg også gøre. Jeg synes du skal give det lidt tid før du beslutter om du vil flytte, som du også gør. Jeg synes helt bestemt du skal sige ja til Stemmehørergruppen, for det kan godt være du føler du har styr på stemmerne nu her, men sådan vil det måske ikke blive ved med at være, og så er det jo godt at du får nogle redskaber til at kunne håndtere dem. Havde du forventet en specifik hjælp til tristheden siden du skriver at du ikke får hjælp til den? Jeg tror du skal blive bedre til at komme og bruge personalet, når du har det skidt. Du kan bare starte i det små. Jeg troede I var komme frem til, hvad de på stedet kan hjælpe dig med. Jeg håber snar du finder ud af, hvad du skal lave, så du ikke bare sidder og glor, for det får du det ikke bedre af. Det kan godt være, at du er for god til bo der, men jeg tror nu godt de kan hjælpe dig, hvis bare du beder om den. Undskyld min meget lange kommentar jeg havde bare så meget at sige.