jeg sidder her ligeså stille ved min computer og læser tilbage i mine gamle indlæg. den gang jeg boet på bosted i slagelse fil jeg allerede den gang et tilbud om at komme i behandling af mine stemmer. de havde både stemmehøregruppe og OPUS. hvilket jeg sagde nej til. det er jeg virkelig ked af den dag i dag. for jeg har kun været i stemmehøregruppe en gang i mens jeg har boet i Aalborg. jeg tror på at jeg ville have været kommet meget langt hvis jeg havde sagt ja til tilbuddet. men jeg kan desværre ikke lave det om. jeg må bare kæmpe alt hvad jeg kan. andet er der ikke at gøre. jeg er bare ked af at Aalborg har ændret min diagnose. jeg har det sort på hvidt at den gang jeg boet i salgelse havde de diagnosticeret mig med skizofreni. jeg læste en af mine gamle udtagelser fra min sagsbehandler. der stod det sort på hvidt. så er jeg er rigtig ked af at jeg er flyttet til Aalborg den dag i dag. for jeg er sikker på at det kunne have ændret meget for mig hvis jeg var blevet boede i slagelse. men hvordan kunne jeg vide at Aalborg ville have ændret den. det kan jeg nemlig ikke. havde jeg vidst det så var jeg aldrig flyttet. jeg har forsøgt at sige til både min psykiater og min behandler at jeg ikke er enig i den diagnose som de har givet mig som hedder Organisk hallucinose. de påstår at det er noget som er medfødt. det giver jeg bare ikke meget for. for det er jo ikke altid at jeg har hørt stemmer. det er jo først noget som er kommet senere hen. så det der med at det er medfødt. det holder jo ikke en meter. men hvad jeg skal jeg lige gære? ikke nok med det. så kæmper jeg også meget med min angst. den føler jeg slet ikke at der er styr på. jeg føler at jeg ikke får den rette behandling. eller både og. jeg har været i tre forskellige gruppeforløb her i Aalborg. først stemmehøregruppe. derefter peer-forløb. og til sidst kognitivt træningsforløb som går ud på at man skal prøve at se tingene fra en anden vinkel. de sidste føler jeg bare at jeg ikke rigtigt fik noget ud af. jeg syntes at dette var meget hårdt at være i. heldigvis var det i tirsdags at vi havde den sidste gang i gruppen.
her næste gang at jeg skal have min behandler på besøg tager hun en sygeplejestuderende med. dette er noget som hun har gjort før. og det har jeg været glad for. det eneste er bare at det er jo ikke en jeg kender. så det har jeg det svært ved. men jeg bliver nød til at se det med positive briller. det gik jo fint sidst. så må ikke også at det går fint denne her gang.
udover det så sker der ikke så meget her for tiden. jeg er enten til hockey. ellers også så sidder jeg bare herhjemme og passer min radio. her om lidt skal min nabo og jeg ned i byden og kigge på ny computer. da jeg mangler en til at lave radio med når jeg er udenfor mit studie. så jeg tror at jeg vil til at afslutte dette blogindlæg som blev lidt længere end hvad jeg havde regnet med.