jeg sidder hertil eftermiddag og kæmper med stemmerne. skyggerne og dæmonerne. det var meningen at jeg skulle have noget frokost. men det må jeg desværre ikke. jeg føler ikke at jeg er stærk nok til at kæmpe imod i dag. jeg føler at de er stærkere end mig i dag. så de har desværre magten. hvis det står til dem så må jeg ikke længere spise. for de vil jo gerne have magten over mig. da de syntes at jeg skal sulte. for hvis jeg ikke spiser. så har jeg ikke kræfter til at kæmpe imod. og derved bliver de ved med at have magten. jeg ved ikke hvordan jeg skal kunne kæmpe imod dem de fylder rigtig meget for tiden. jeg er bange for at give helt slip. for så ved jeg ikke hvad der kommer til at ske. hvad kan de mon finde på at gøre. jeg ved godt at der er nogen der siger at de ikke kan gøre mig noget. men sådan føler jeg det desværre ikke. jeg føler at de til en hver tid kan overtage det hele. og hvad nu hvis jeg er ude hos nogen og ikke er hjemme. hvad gør jeg hvis de overtager magten. jeg kan jo ikke gemme mig væk hvis ikke at jeg er hjemme. jeg er så bange for at det ville udløse et angstanfald. og det er der ingen der skal opleve igen. jeg er så bange for at komme ud. fordi at jeg ikke kan styre hvornår de kommer. og hvad de kan gøre. jeg ville sådan ønske at jeg kunne mærke på forhånd hvornår de kommer. så kunne jeg mærke om jeg skulle blive hjemme. eller om jeg godt kunne komme ud. jeg er ked af at det hele skal være så negativt. men lige for tiden er jeg bare inde i en rigtig dårlig periode desværre. og jeg ville sådan ønske at jeg ikke er så ramt af stemmerne. skyggerne og dæmonerne. de styre ligesom min hverdag for tiden. hvilket er rigtig hårdt. jeg kæmper også med dem om jeg må tage noget pn. det er de heller ikke meget for. desværre. men jeg må bare kæmpe imod så meget som jeg kan.
ikke nok med det. så var det meningen at jeg skulle modtage min kædedyne i dag. desværre så er de kommet til at sende mig en sanddyne i stedet. hvilket ikke lige var så godt. jeg forsøgte at ringe til min bostøtte. men hun tog desværre ikke telefonen. så jeg må lige have ringet til hende igen på mandag. så må vi se hvad der kommer til at ske. for jeg ønsker ikke at have en sanddyne. men det må tiden jo vise. hvad der kommer til at ske. jeg er glad for at jeg stadig har min kugledyne som jeg kan bruge indtil da. nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. da jeg kan mærke at jeg skal ned under kugledynen en tur.