jeg savner S1

klokken er kun 05:40 og jeg kunne ikke sove mere. tankerne køre rundt. og stemmerne larmer som bare pokker. jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre. jeg savner sku at være indlagt. jeg savner trygheden. den har jeg ikke rigtigt når jeg er i min egen lejlighed. jeg savner bare at kunne gå ud til noget personalenår jeg har det skidt. jeg får ikke rigtigt noget støtte her i min lejlighed. der er jeg mere overladt til mig selv. hvilket nok ikke er det bedste. jeg har lyst til at skade mig selv. fordi at stemmerne larmer og angsten køre derudaf. det hjælper desværre ikke at ligge mig under kugledynen. angsten og stemmerne følger mig bare overalt. jeg kan ikke rigtigt flygte fra dem. jeg har overvejet om jeg skulle snakke med kommunen om jeg evt skal på et bosted eller få noget mere støtte. for det her kan jeg på ingen måde holde ud ret meget længere. ikke noget med det. så har kommunen valgt at forlænge mit ressourceforløb til november fordi de åbenbart mangler noget papirer fra psykiatrien. dette stresser mig rigtig meget. godt nok ved jeg at jobcenteret ikke vil sende mig ud i noget. det har vi nemlig en aftale om. jeg håber virkelig at jeg bare kan få førtidspension. så jeg ikke skal stå til rådighed for kommunen og jobcenteret. jeg har bare brug for fred og ro. jeg kæmper meget i forvejen for at kunne komme igennem hverdagen. det trækker rigtig mange kræfter. også er der ikke ret meget overskud til at kunne have et job. jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre hvis jeg får et afslag. det tænker jeg meget over. for hvis jeg får et afslag. så bryder min verden helt sammen. allerede nu hvor jeg skriver om det. så kan jeg mærke angsten der ligeså stille kommer snigende. jeg syntes godt nok at ventetiden er lang. jeg vil bare have det overstået. så jeg kan slappe mere af. vi må se hvordan det kommer til at gå. det er ikke til at sige noget om endnu. men jeg lover at jeg nok skal skrive et blogindlæg omkring det når der sker mere.