ja så fandt jeg ud af hvor min grænse er. og det piner mig virkelig. det startet her i sidste måned hvor det gik op for mig at jeg ikke hade så lang tid her på instituttet og at jeg mangler en del tekniker til at lave mad og gøre rent. jeg snakket så med min kontaktperson omkring at hun hade tid til at hjælpe mig på trods af at jeg ikke hare mere undervisning herinde. og det kom vi frem til at det kunne hun godt. men her kom min syge side frem. næsten hver gang vi hade en aftale om at vi skulle lave noget hade jeg ikke overskud. det var rigtigt ubehageligt. for jeg vil jo gerne lære at få de sidste ting på plads men gang på gang mister jeg overskueddet det syntes jeg virkelig er frustrerende. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. for jeg ved ikke hvordan jeg skal kæmpe i mod det for jeg vil gerne kunne lære det. men der er ingen til at hjælpe mig med at håndtere det sådan som det er nu. men jeg håber at når jeg flytter at det vil hjælpe på at få overskuddet tilbage. for jeg har intet overskud her på instituttet. så jeg kæmper og kæmper men der sker ikke så meget. men når jeg flytter hvem skal så hjælpe mig med at lære de sidste ting. for de kan jo ikke hjælpe mig med at få de sidste ting på plads. for de har jo ikke erfaring med blinde og svagsebde. men jeg må vel bare tage det som det kommer desvære.
Psychotic Blog