min første indlæggelse.

så skete det. jeg er blevet indlagt for første gang. det startet i går med at jeg ikke hade det så godt. og faktisk ikke kunne love at jeg kunne passe på mig selv. så jeg ringede til psykiatrisk skadestue for at høre hvad jeg kunne gøre. de sagde at jeg kunne tage ud til dem og få en snak. så jeg snakket med tutten omkring det og så fik jeg en taxa derud. da jeg kom til afdelingen skulle jeg starte med at vente i rigtig langtid indtil jeg kunne snakke med en sygeplejeske. efter ca 45 minutter kom der en ud for at snakke med mig. vi gik ind i sådan et lille rum hvor der stod en lille seng. og et bor og nogen stole. jeg fortalte hende hvordan jeg hade det og at jeg hørte stemmer. og at jeg hade brug for noget ro da jeg følte mig ret angst. da vi hade snakket med hende hvor hun spurgte mig om der var noget jeg ikke kunne tåle osv. lidt efter skulle jeg have taget et ekg for de ville gerne se om jeg hade nogen problemer. der jeg hade snakket med sygeplejersken i noget tid skulle jeg også snakke med en læge som spurgte mig noget af det samme som sygplejskeen gjorde.de var lægen som også skulle vurdere om jeg skulle indlægges eller hvad jeg skulle. da hun hade snakket med de andre besluttet de at jeg skulle indlægges. og endda på den lukket fordi at jeg var meget selvskadende. og det nok også var bedst sådan. da jeg kom der op skulle de kigge alle mine ting i gennem da jeg ikke måtte have ledninger og skarpe ting som man kan skade sig med. hvilket betød at hvis jeg skulle have opladt min telefon. så skulle det ske inde på deres kontor. og det gjorde mig lidt angst for jeg føler at det at have min telefon på mig er en stor hjælp. men jeg har fået lavet nogen særaftaler omkring så jeg godt må have mine lader til forskælige ting om dagen men om natten tager de dem ind. så det er bare dejligt.næste dag skulle jeg have stuegang hvor jeg skulle snakke med en læge omkring hvad der nu skal ske. og jeg fortalte at jeg ikke var så tryg ved at være her på den lukket afdeling og jeg hellere ville være på den åben. men der var ikke så meget plads så hvis jeg skulle derover i dag så skulle jeg ligge på gangene. og det var ikke særligt hensmigsessigt. så indtil videre så bliver jeg her. men som de også sagde så kunne jeg til en hver tid tage væk herfra hvis det var det jeg ønsket. og det har jeg virkelig også overvejet. men jeg ved det ikke endnu. for de er jo her for at hjælpe mig. men jeg har heletiden den der angst følelse og det er virkelig hårdt. men jeg har overvejet at bede om noget PN for måske kan det hjælpe mig til at falde lidt til ro. for jeg tror nok det er bedst at jeg bliver her for at kunne få lidt ro. for jeg ved hvis jeg kommer tilbage til tutten. så blusser det hele bare op igen og så kan jeg starte forfra. men puha. jeg troret aldrig at det nogensinde ville lykkedes at blive indlagt. for første gang jeg ringede for halvanden år siden fik jeg bare beskeden at det nok ikke var en god ide. da der er mange andre som har det værre end jeg. men det er også halvanden år siden. så der er sket meget. så lige nu der sidder jeg og venter på at få beskeden fra lægen omkring hvad der skal ske. hun har kontaktet ida. og så må vi se hvad der sker og hvor længe jeg skal være indlagt. men jeg håber helt klart at jeg kan få det bare lidt bedre. for det er ikke sjovt at være her. glæder mig bare til det hele er overstået.om fredagen skulle jeg igen på stuegang hvor jeg skulle snakke med en læge. og jeg sagde at jeg var klar til at komme hjem igen. men de mente at jeg først vil blive endelige udskrevet om søndagen det vil sige at hvis jeg får det dårligt i mellem tiden så kunne jeg komme direkte derind udenom sygehuset. så det var virkelig dejligt at jeg hade den mulighed. men jeg fik ikke brug for den. så hvis jeg skal indlægges så skal jeg i gennem møllen igen. men sådan er det. for det er bedre end ingenting. men vi må se om jeg bliver indlagt en gang i fremtiden.