klokken er nu ca de 22 og jeg sidder her ligeså stille ved computeren. der har været en rigtig hård dag. mine stemmer har været rigtig slemme i dag. jeg har ligget i sengen hele dage og ikke rigtigt magtet noget som helst. jeg sidder stadig og tænker på hvordan denne uge kommer til at gå. da jeg har en helt masse ting som jeg skal nå. i morgen skal jeg have taget EKG. og senere skal jeg på institut for syn og hørelse da jeg skal have afprøvet en masse hjælpemidler. onsdag skal jeg have stuegang hvor jeg skal snakke med lægen omkring min indlæggelse og hvad der skal ske. så vidt jeg husker så skal vi snakke omkring om jeg skal udskrives torsdag. hvilket jeg har det meget blandet med. på den ene side så vil jeg gerne udskrives da det på ingen måde er spændende at være her. men på den anden side er jeg også bange for at det skal gå galt igen. problemet er hvis jeg skal indlægges igen. så skal jeg igennem det hele en gang til. det vil sige at jeg først skal kontakte skadestuen. derefter skal jeg vurderes af en læge. og hvis de så siger god for det så kan jeg blive indlagt her igen. hvis der selvfølgelig er plads. og hele den lange vej det magter jeg bare ikke.
her til aften var jeg ude for noget meget voldsomt. der jeg skulle ned og spise var der en af mine medpatienter som lå på gulvet og råbte og kæmpet for at prøve at komme fri for de seks til otte mennesker som lå og holdte hende fast. dette var på ingen måde en rar oplevelse. og gjorde mig faktisk rigtig angst. jeg kunne mærke hvor skidt hun havde det. og det var på ingen måde en rar følelse. jeg håber hun har fået det meget bedre.
nu vil jeg afslutte dette blogindlæg og jeg håber at i får en bedre aften end jeg har.