her for et par uger siden begynte jeg at få problemer med min højre hånd. jeg er ikke så stærk i den og har også svært ved at bruge den. jeg burde virkelig gå til lægen men jeg er sygt bange for læger. jeg ved slet ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. jeg er også bange for at det er noget alvorligt. nogen af mine fingre føles som om at de sover. og jeg har svært ved at bevæge dem. lige nu ved jeg ikke hvad jeg lige skal gøre. jeg er meget bange for hvad der kommer til at ske. hvad skal jeg dog igennem? jeg kan bare mærke at mit angst går helt amok. jeg har bare lyst til at blive hjemme og ikke komme til lægen. men et eller andet sted kan jeg godt se at det nok er en god ide. tænk nu hvis det er noget alvorligt. det er der ikke nogen som kan forudsige. jeg er heller ike særlig tryg ved min læge. for det første er han en mand. og mænd er jeg generelt ikke særlig tryg ved. jeg har overvejet at skifte læge. men problemt er at jeg ved jo ikke om min nye læge ligger udenfor byden. hvor der måske ikke køre busser. den læge som jeg har nu her. ligger rigtig godt inde i midt byen. han er ne at finde hen til. jeg orker næsten ikke at skulle lære en ny rute at kende. men nu må vi se hvad der kommer til at ske. jeg skal ihverfald have fat i min bosatte og have fortalt hende situtationen og alt det med min hånd. så må vi se hvad der kommer til at ske. der er ike andet for.
nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg.