Saschas Blog

Jeg har det rigtig skidt lige nu. Jeg ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg føler bestemt ikke at det er nogen ferie. Jeg føler mig utryg og og er meget angst. Jeg vil helst bare gerne hjem under min egen kugledyne og bare være for mig selv. Det er nok mere ferie for mig end det her hvor vi hele tiden skal et eller andet. Godt nok slappet vi af i dag. Men jeg synes stadig det er hårdt at skulle være på hele tiden. Jeg tror faktisk ikke at min mor og mormor ville forstå mig hvis jeg prøvede at forklare dem hvordan jeg har det. For jeg ved at min mor ikke kunne forstå mig. I morgen skal vi på en sejltur i 6 timer. Og det kan jeg på ingen måde overskue at skulle med på. Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal kæmpe mig igennem dagen. Jeg har ikke min PN med. Så det kan jeg ikke en gang bruge som en hjælp. Jeg ville sådan ønske at det var den 13 i morgen. Og at jeg kunne komme hjem. Men det er det desværre ikke. Der er en hel uge til. :'( jeg ville ønske at jeg hade nogen metoder til at komme nemt igennem ugen for lige nu følels det som en umulig opgave. Jeg kan ikke engang skrive sammen med dem som kan hjælpe mig igennem det. For det er alt for dyrt at sende sms’er. Og det er ikke altid at jeg har et trådløst netværk til rådighed. Så jeg føler mig ret alene i verden. Jeg skulle næsten holde ferie når jeg kommer hjem. For det her bestemt ikke nogen ferie for mig tværtimod. Det minder om det pres jeg blev udsat for den gang jeg gik på instituttet. Det var rigtig hårdt syntes jeg. Hvis jeg kunne så hade jeg forladt denne verden for det pres der er på mig nu er uudholdeligt. Jeg vil gøre alt for at komme hjem og slappe for presset. Hjælp mig en eller anden.

Så kom dagen hvor vi skulle på ferie. Vi skulle til alanya som ligger i Tyrkiet. Tirsdag morgen tog mig og min mor hjemme fra lidt i otte. Vi skulle til Næstved for at hente min mormor. Da vi kom til min mormor spiste vi morgenmad og sad og snakkede. Kl 09:45 tog vi bussen til Næstved station hvor vi tog toget til lufthavnen. Da vi kom til lufthavnen checket vi ind. Og så var det ellers bare med at vente da vi skulle komme i god tid inden vi skulle flyve. Jeg var lidt nervøs for at flyve men det gik da. Det var noget af en tur vi skulle på. Da vi kom til Istanbul lufthavn skulle vi skifte fly til alanya lufthavn. Vi har nok siddet Ca fire enhalv time i fly. Puha siger jeg bare. Jeg var godt nok træt til sidst. Da vi kom til lufthavnen ventede en bus som skulle køre os ud på hotellet. De var godt nok længe om at køre os der ud. De kørte bare rundt og rundt. Det var virkelig hårdt da vi hade været undervejs hele dagen. Da vi endelig kom der ud var vi virkelig trætte. Men selvfølgelig skulle vi da lige have en lille en i baren. Jeg tror klokken var lidt over to om natten før vi kom i seng. Jeg sov med det samme. Næste dag var vi i tyrkisk bad. Det var virkelig noget af en oplevelse. Jeg var faktisk rigtig utryg da jeg ikke er så meget for at folk røre ved mig. Men det gik faktisk rigtig godt. Jeg kom i gennem det. Om aftenen begyndte jeg at få det dårligt rent faktisk. Jeg fik rigtig ondt i maven. Og jeg kunne ikke holde på noget som helst. Jeg troede faktisk at det var på grund af det psykiske for jeg har på ingen måde haft det særlig godt på turen indtil videre. Men det var nok på grund af noget jeg har spist. Men vi ved ikke hvad det kunne være. Jeg begyndte også at få voldsomt ondt i hovedet. Så det endte med at jeg lå syg indtil i morges. Onsdag aften våvet jeg mig ud hvor vi gik en lang tur. Men da jeg stadig ikke var helt på toppen var vi nød til at tage lidt tidligere hjem end planlagt. Vi var blandt andet ude og spise og se lidt live show. Det var rigtig hårdt. Da jeg hverken hade det godt psykisk eller fysisk. Igen da jeg kom tilbage til hotellet sov jeg med det samme. Om torsdagen slappet vi bare af. Jeg kan faktisk ikke huske om vi lavet noget særligt. Om fredagen har vi ligget en masse ved poolen. Det var rigtig dejligt. I eftermiddags tog vi ned til fredags basaren. Der var virkelig mange forskellige ting at kigge på. Bagefter spiste vi på en McDonald’s. Og lige nu mens jeg skriver denne blog er vi på en restaurant hvor vi sidder og snakker med et familiemedlem som bor hernede. Men puha hvor er jeg træt. Jeg har det faktisk ikke særlig godt rent psykisk. Jeg føler mig fyldt op. Og ser faktisk frem til at komme hjem til Danmark igen. Vi skal være her til den 13 og det synes måske er lidt for længe. For jeg kan ikke rigtig rumme alle de ting der sker hele tiden. Jeg føler ikke rigtig det er ferie for mig rent psykisk. Men jeg håber at dagene går hurtigt. Her i går skete der en syret ting. Vi vad på hotellet og slappet lidt af. Pludselig begyndte det hele at ryste. Husene begyndte at vippe frem og tilbage. Det hele rystede. Vi læste på nettet at det vi hade været udsat for var et jordskælv. Det var virkelig en syret oplevelse. Men godt at der ikke skete os noget.

i dag har jeg været ude og se en lejlighed som ligger nede i Slagelse by meget tættere på stationen end der hvor jeg bor nu. den er ca på 36 kvadratmeter. jeg glæder mig virkelig til at jeg skal overtage den. for jeg vil rigtig gerne væk fra aarhusvej fordi at jeg ikke føler jeg passer ind. det bliver bare så dejligt at flytte. jeg glæder mig som et lille barn. jeg har også fundet ud af at jeg godt må have en kat i den nye lejlighed. så det vil jeg rigtig gerne have. jeg kan næsten ikke vente med at komme væk.

her i september skal jeg på ferie til tyrkiet. jeg er rigtig nervøs for flyveturen. fordi man høre om alle de fly der enten styrter ned pga teknisk fejl eller bliver skudt ned. jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal gøre. for det kunne sagtens ske for det fly som vi skal flyve med. allerede nu er jeg virkelig bange for at der skal ske noget. for der er ingen der kan forsikre at der ikke kan ske noget. jeg er lige på grænsen for at blive hjemme. men nu er rejsen bestilt og der er ikke nogen vej tilbage. men hvad skal jeg gøre. lige nu kan jeg ikke tænke på andet. jeg ved godt at der er lang tid til. men det fylder bare meget hos mig lige nu. ville bare ønske at jeg kunne tænke på andet men det er virkelig svært for mig. jeg ved ikke end gang hvem jeg kan snakke med omkring det. for hvem ville kunne forstå mig uden bare at sige pjat med dig det sker jo ikke. for det ved jeg at der er mange som godt kunne finde på. alle de dumme tanker køre bare rundt uden at jeg kan følge med.

hey. det er lidt længe siden at jeg sidst har skrevet noget men har ikke lige følt at jeg har haft overskud til at skrive.  her i nat oplevet jeg noget meget mærkeligt. da jeg vågnet tidligt hørte jeg noget visken som jeg ikke rigtig ved hvor det kom fra. jeg er virkelig bange for at stemmerne er begyndt at jagte mig igen. jeg håber det virkelig ikke. for det vi i værste fald betyde at jeg ikke kan flytte fra det bosted som jeg bor på nu. jeg håber virkelig bare at det var nogen som stod uden foran vinduet og snakket lavt. men det tror jeg nok ikke at det er for hvem skulle stå og snakke klokken lidt over fire om morgenen.

jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre af mig selv lige nu. skal enlig ud at spise snart men føler ikke rigtigt at jeg kan overskue det. men jeg har bare rigtigt svært at sige fra. og det plager mig rigtigt voldsomt. for hvis jeg ikke får sagt fra så får jeg det bare endnu værre. og det hjælper ikke. jeg er bare bange for at folk bliver sure over at jeg aflyser. og det kan jeg slet ikke rumme og det er nok derfor at jeg ikke får sagt fra. jeg skal også til lydland i morgen og der har jeg også samme problem. det er virkelig noget pis syntes jeg. og jeg ved også at hvis jeg bare tager af sted uden at få sagt fra ja så får jeg det bare rigtig skidt. og det ville ikke være så godt når jeg er så langt væk hjemme fra. så som i nok kan læse så går det meget op og ned.